Var på vej til at skrive noget om Tove Ditlevsen og Halfdan Rasmussen og gør det lige om lidt, men fik så for vistnok første gang øje på dette smædedigt af Halfdan om min farfar i Vild Hvede 1, 1946 (som et af flere "Digterportrætter"), og det gjorde lige lidt ondt (jeg holdt for fanden officiel fødselsdagstale for HR i Helsingør, da han fyldte 100) især fordi det er så godt (og rap-dygtigt: 4 rim på -use og -aler)
En litterær Niels Bukh. Dal, ordets svaler
nedover hytter og forsamlingshuse,
flyv ud af munden paa den fødte taler
og lad ham ælte, kværne eller knuse
det danske sprog. Slaa blot saltomortaler
og kraftspring. Fang det skjulte i din ruse
og læg det blot. Slaa femøren til daler,
du, som har faaet taagehorn til muse.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar