tirsdag den 4. juli 2017

R'et der tvangs-visnede

Fra artikel i Berlingske om DSL's nye Seeberg-udgave:

Peter Seeberg var hobbyarkæolog - og vores arbejde med hans arkiv har også været som arkæologi. Han har gemt alt, og vi har så gravet os ned i det,« siger Jeppe Barnwell (senioredaktør på Det Danske Sprog- og Litteraturselskab (DSL)).
De nye udgaver af bøgerne er udstyret med et grundigt noteapparat samt efterskrifter skrevet af kendere af forfatterskabet. Men det stopper ikke her.
»Man kan sige, at det er en restaurering af Seebergs værker, vi har lavet. Hans første bøger udkom som billigbøger allerede i begyndelsen af 1960erne, og det er de billigbøger, alle de fremtidige udgaver bygger på. Produktionstiden her var meget lav, og derfor ophobede der sig en del fejl, som så siden er blevet reproduceret. Vi optrykker teksten på baggrund af førsteudgaven med støtte i manuskripterne.«
Jeppe Barnwell giver et eksempel: »I »Fugls føde« , Seebergs anden roman, fra 1957, står der i førsteudgaven, at hovedpersonen Toms hustru taler»vissent« til ham. Det giver god mening, når man ved, at den fallerede forfatter, som romanen handler om, i åndelig og fysisk forstand er impotent, og at konen fremstilles som hensygnende og afblomstret. Men i den første billigbogsudgave og med den samtlige udgaver siden er det blevet til, at hun taler»vrissent« . Det er den type fejl, som banaliserer forfatterskabet, og derfor er der brug for en restaurering,« siger Jeppe Barnwell.
Forfatterens særegne staveformer har til gengæld fået lov at blive stående. Peter Seeberg stavede ofte ord, som han syntes, de skulle staves, han fulgte ikke gængs retstavning.
»Adverbier og pronominer, som almindeligvis skrives eller blev skrevet i to ord, foretrak han i mange tilfælde at skrive sammen til ét, for eksempel »hvadsomhelst« ,»hvemsomhelst« ,»idetsamme« ,»iorden« ,»ivejen« ,»migselv« ,»digselv« ,»sigselv« . De er en del af forfatterens stil, og det har vi ikke ønsket at lave om på.«"

1 kommentar:

  1. Ih, så er det jeg ville ønske, jeg kunne huske, hvad det var jeg studsede over hvert år på Hald når jeg genlæste bogen ...

    SvarSlet