med dette hårde, desperate, klare, KONKRETE stykke fra dagens bog, Men jeg er her jo, for det er han fandme, på og til og helt fremme, dér ved tastaturet:
"Nu.
Gem, gem ikke.
Annullere. Glem. Glem ikke.
Hvad skal jeg vælge?
Jeg føler mig presset. Hvis jeg trykker på tangenten.
Så får jeg den igen. Hvis jeg trykker på en anden.
Så sletter jeg alt.
Tastaturet er fjendtligt.
Det lægger fælder.
Det vil have mig til at dumme mig.
Og lave en uoprettelig fejl.
Computeren summer sin lumske hvislen.
Jeg må ud af det.
Men når jeg finder en udvej.
Er jeg for alvor fanget.
Jeg vil gemme. Men ikke gemme.
Jeg vil glemme. men ikke glemme.
Jeg annullerer alt.
Mister alt."
Ingen kommentarer:
Send en kommentar