Maria Gerhardt AKA DJ Djuna Barnes 1978-2017

Vi vidste jo godt, at Maria Gerhardt, digter og DJ, kunne dø hvilket øjeblik det skulle være, men at hun skulle dø øjeblikket efter, at hun havde udgivet sin fantastisk fine bog Transfervindue, der handler om at hun kan dø hvert øjeblik, det skal være og skrive et sted frem, hvor hun (og vi) kan pausere fra den tanke og den virkelighed bare et øjeblik, er alligevel for urealistisk.

Jeg hørte Maria læse nogle vilde tekster op til et finere "erotisk" oplæsningssarrangement inde i Huset for en syv års tid siden og roste hende bagefter og spurgte, om ikke Hvedekorn skulle trykke en af de tekster. Hun havde sendt ind for lang tid siden, sagde hun, det skulle hun ikke prøve igen. Jamen, jeg er redaktøren, sagde jeg. Og i nr. 1, 2011, Hvedekornsdebuterede hun med digtet "Tirsdagshammeren".

Jeg gik en tur med Cecilie ned til Strandvejen den anden aften og skråede gennem Øregårdsparken og kom begge i tanke om, at caféen i Marias bog er blevet en lille boghandel og så kunne vi ikke komme ud af dobbelteksponeringen igen, vi gik videre gennem hendes omsorgsfuldt forvandlede Hellerup, forbandet triste over, at hun ikke længere er omkring:

"Strandvejens butikker har ændret sig efter anlæggelsen af hospice. Alle tøjforretningerne er væk. der er ikke flere poloer eller sorte ting med pels. Et apr butikker har specialiseret sig i hvide accessories. Tasker og tørklæder, hvide gummisko ad libitum. ellers ligger her fem forskellige juicebarer. tre forretninger, der sælger sundt slik, mørk chokolade, lakridsrod, daddelkugler. de er populære blandt de nye, der ikke har doseret olien rigtigt endnu. de står dernede og hænger, sidder på caféstolene udenfor og venter på, at butikkerne åbner. der er en fotohandel, der er blomstret noget op, fordi der ikke er nogen, der tager billeder digitalt, og der er så mange at savne udenfor murene. der er altid kø, og den ældre ejer løber rundt imellem store paller med fotoalbum med glittet papir og forstørrer og indrammer billeder af børnebørn i swimmingpools. Der er kiosker med aviser og skrabere og et diskret udvalg af slik og chips, som man skal bruge rationeringsmærker til. Det er ens personlige træner, der bestemmer. Hvis man pjækker fra træning, får man ingen mærker. Så må man på det sorte marked nede ved Rosenhaven. Mikkel køber sprut af de ansatte. Der er et væld af massører ud over den ugentlige, man er berettiget til. Terapeuter i alle afskygninger. Gentofte Bibliotek er bevaret og fortsat, børneafdelingen er dog blevet fjernet, de syge børn har fået deres eget sted ved Vesterhavet. Inde i Øregårdsparken er dne lille café lavet om til boghandel med både nye og antikvariske bøger. der kan man goså få kaffe og hænge ud. Sådan har jeg tilbragt det meste af mit voksne liv. Siddet omgivet af bøger og cappucino. Det er næsten ligesom i gamle dage. Bare uden computer, bare uden ambitioner."