Lars Movin var hurtigere ved havelågen end mig og Blogdahl til at sikre sig Marianne Larsens takketale for Dan Turèll-prisen, som står at læse som en opdatering på hans FB-side, måske faktisk link her. Men så copypaster jeg da bare talens første del, inkl. purung Hvedekorns-erindring (medaljefoto: Lars M. medalje: Barry W)):
"Den første gang jeg så Dan Turèll var i
1969. Engang i november, tror jeg nok, med korte dage, tidligt mørke.
Jeg havde fået en adresse at rejse til, en adresse i Farvergade i
København. Jeg var inviteret til et oplæsnings- og digterarrangement.
Poul Borum havde som Hvedekornsredaktør inviteret tidsskriftets seneste
bidragsydere med flere til at mødes og læse op og lære hinanden at
kende.
Jeg fandt frem til adressen, efter at være ankommet med
toget fra Kalundborg sidst på eftermiddagen og vandret nogle ture op og
ned ad Strøget og i dets sidegader. Bag adressen gemte der sig et stort
lokale med spredt opstillede færdige eller ufærdige gipsfigurer på
gulvet, og malerier og tegninger på væggene. Der var også en trappestige
mellem gipsfigurerne og forskellige slags stole rundt omkring.
Belysningen var ujævnt fordelt fra lamper tilfældigt placeret i loftet.
Det var her mit livs første digtertræf kom til at foregå.
Dan
Turèll var der også. Han dukkede en del forsinket op sammen med Asger
Schnack. De stod der pludselig i baggrunden, i nærheden af udgangen.
“Der kommer Dan Turèll og Asger Schnack,” lød Poul Borums
velkomsthilsen. Dan havde halvlangt hår dengang. Asgers hår var meget
langt og tykt og krøllet. Der stod de. Let ludende frem og tilbage på
stedet. Lidt efter var de der ikke mere. Vi nåede ikke at hilse på
hinanden.
Senere mødte jeg Dan ved forskellige lejligheder i
oplæsnings- og udgivelsessammenhænge. Og fulgte i halvfjerdserne med i
hans skriftudbrud, der som en kraft, ingen kan holde tilbage, kom ud på
forskellige forlag, etablerede såvel som alternative forlag deriblandt
hans eget Soft Machine. Skriften var rusen, meditationen, arbejdet,
politikken, kritikken, redskabet. Skriften var udforskningen,
improvisationen, opdagelsesrejsen som væren og virken uden tøjler. Det
var skriften, når den blev sat fri og på den måde udtrykte, hvordan dét
var. Det. Inger Christensens Det, den indiske filosofis Det, den
kinesiske filosofis Dao, I Ching og jazzens Det, musikkens Det, ordenes
strømmende Det, kroppens og bevidsthedens strømmende Det, i en
strømmende verden.
(...)"
Ingen kommentarer:
Send en kommentar