Luksusnekrolog

er Tania Ørums store, informationsmættede (delvist fra 60'er-bog genbrugte) opsats om "Pioneren Vagn Steen" (og særligt debuten og tidsskriftet Digte for en daler) på Promenaden, et klip:

"digte for en daler

Sommeren 1964 møder Vagn Steen Hans-Jørgen Nielsen til et seminar, hvor også forlæggeren K.E. Hermann fra Arena er til stede. Det kommer der et lille kvadratisk tidsskrift ud af, som bliver det første organ for det litterære nybrud, der er en lidt senere parallel til de nye strømninger i billedkunsten og musikken. Steen får her at vide, at ”Forlaget Arena havde 1100 abonnenter”. Og han får ”den ide at der kunne komme et lille tidsskrift ud sammen med nogle af bogpakkerne. Og det kunne hans-jørgen og jeg redigere sammen med Ole Birklund Andersen som var en af de få der havde fornemmelse for den æstetiske tænkning efter Marcel Duchamp og John Cage.”
Steen citerer et udateret brev, hvoraf aftalen mellem Steen, Nielsen og Arena fremgår: ”VI har redaktionelt og økonomisk ansvar. ARENA er vor store faste kunde med 1100 eksemplarer af foreløbig fire numre – og betaler 1 kr. stykket – en fem-seks dage efter udsendelsen af hvert nummer. BEGGE PARTER kan sælge numre men ARENA påtager sig at ordne abonnementssystem, udsende til presse osv.”
Der kommer, som Steen erindrer, ”I alt fem numre. De første tre i kvadratisk format, nummer nul oktober 64, nummer et december 64, og nummer to i påsken 1965 ledsaget af et bilag, nemlig særtryk af katalog for Kunstnernes Påskeudstilling 1965 i format A5. Til sidst en hilsen hvor der stod: ’Digte for en daler nr. 4 består af 4 postkort (nummer 3 kommer sikkert senere)’. De tre numre var på tyve sider (16 + omslag). Med bilag og nr. 4 blev det til 80 sider. Desuden var der korrektur til nummer tre.” Nummer tre udkommer imidlertid aldrig, fordi det viser sig umuligt at få pengene ud af Arena, og det ”’VI’ der bar det økonomiske ansvar var blevet til mig alene” Tidsskriftet digte for en daler kan i bogstavelig forstand betegnes som et little magazine. Det måler 15 x 15 cm, og som titlen angiver, er prisen heller ikke stor.
Som mange udgivelser af konkret poesi kan digte for en daler også opfattes som en artist’s book, bogkunst, forsåvidt som den grafiske og fysiske tilrettelæggelse af tidsskriftet er en integreret del af projektet. Den amerikanske fluxuskunstner og forlægger Dick Higgins har defineret en artist’s book som ”en bog lavet for sin egen skyld og ikke for den information den indeholder. Det vil sige: den indeholder ikke en mængde ord, som en digtsamling. Den er et værk. Dens design og format afspejler dens indhold – de blander sig”. At bogen i sig selv er værket, indebærer også andre måder at læse på. Læserens spørgsmål skal ikke være: Hvad handler det her om? Men som Higgins siger: ”Hvad oplever jeg når jeg vender disse sider?” Det er det spørgsmål, anmelderen af et sådant bogobjekt må stille sig – ”og for de fleste kritikere er det et ubehageligt spørgsmål”, mener Higgins.
Interessen for at eksperimentere med selve bogmediet ses bl.a. af, at det lille kvadratiske tidsskrifts nummer nul og nummer to kan læses fra begge ender. Det afspejler en oprindelig ”plan om to tidsskrifter redigeret fra hver sin ende af hver sin redaktør DAV af Hans-Jørgen Nielsen og DIGTE FOR EN DALER af Vagn Steen. Af praktiske grunde måtte denne tiltalende ide opgives. Redaktørerne bor i to byer arbejder med små midler og uden rejse- og telefonbudget, så det gav ikke som tænkt det halve men det dobbelte arbejde. Endelig er der jo kun ét trykkeri – Marselis Tryk.” Kolofonsiden, der reklamerer med en abonnementspris på ti kroner for fem numre, og præsenterer Vagn Steen som hovedredaktør (”redigeret af vagn steen med hans-jørgen nielsen og ole birkund andersen i redaktionen”), er præget af Steens ”man kan-model”:

MAN KAN debutere i tidsskriftet MAN KAN skrive artikler på højst to sider (med ti siders indhold) billeddigte tonefaldsdigte handlende digte og kort prosa MAN KAN blive en uvurderlig støtte ved at hjælpe med udbredelsen MAN KAN gøre sig fortjent ved at hjælpe de sider frem som tidsskriftet står for – en appetit på sproget på iagttagelser på mangfoldig accept på handlingsdigte på teksthandlinger på principielle sprogdemonstrationer MAN KAN godt være med"

Vagnsavn

Det er en betydelig downer
med denne pludselige mangel på Vagner.
I hvilket ukonkret, åndløst helvede mon vi havner,
hvis navnet aldrig atter påhæftes en himmelsk out-of-towner?

Vagn animeret

Klassiske konkretdigte af Vagn Steen sat i den bevægelse, de altid har anglet efter, af Christian Yde Frostholm på den legendariske, yderst se- og læseværdige Afsnit P-udstilling Hvad er visuel poesi - link direkte til Steen-teksterne HER!

Hvor mange hulbøger har du?

Jeg har 8 forskellige, i farverne mørkeblå (originalen, lånt ud), sort, rød, orange, lyseblå, lidt lysere rød, lilla, beige og på sprogene (der er flere på dansk/engelsk), finsk, tysk, fransk, (vistnok) swahili (den fulde danske tekst kan læses til sidst i 3. del af min artikel "Vagn er også lidt en læskedrik" i blogposten nedenfor). Den tyske udgave er oversat af selveste Hans Magnus Enzensberger og begynder sådan her:

Ich lese das Buch un dabei kanich das ganze Zimmer sehen und dich auch.

Mit beiden Augen kann ich lesen und gucken wie durch ein Fernohr

Bücher sind Fernohre

Ich kann mit dir sprechen durch die Buch

Ich kan dir etwas ins Ohr sagen

Ich kann dich auch küssen

- og sådan lyder fortsættelsen på (vistnok) swahili (oversat af Mkei S. Mthembi):

Ndzi ngaba noti hiwalho ka buku

Buku yi nga va xirtirho

Hakunene ndzi nga vona hinkwaswo swa misava hikwalawo

ka buku Misawa yi tele timbhovo ta swihundla

Ririmi yi tele timbhovo ta swihundla

Buku ya mbhovo i buku

Ya ku hlayiwa: ya ku langutiwa; ya ku vulavula; ya ku hlevetela; ya ku ntsontwana; ya ku ba noti hi mbhovo

Hikawalaho ka ririmi eka misava hinkwayo!

VAGN ER OGSÅ LIDT EN LÆSKEDRIK 3

FORTSAT (fra blogposten nedenfor)

(...)
-->

Mindre, men parallelt opkørte værk-reklamer finder man bag på riv selv og skriv selv og på forsiden/titelbladet af Forlang brochure. En specialitet indenfor værk-reklamen er anmeldercitat-sammmenklippet, i Digte for en daler nr. 1 og 2 er der klip om Digte?, i Teknisk er det muligt om Digte? (de samme) og riv selv. Steens versioner skiller sig ud ved også at inkludere negative citater, et enkelt et (om Digte?): ”Den vil sandsynligvis komme til at kede ([Berlingske Aftens Henning] Fonsmark)”. Og så har han cool nok også fået ros i fagbladet Dansk Reklame: ”Som reklamemand af fag vil De få uanede muntre timer og masser af inspiration ved at eje denne brochure.”
   De rettede reklame-readymades’ optræden er begrænset til én side i Digte? og så de 15 ud af 16 ”sider” (det vil sige minus titelbladets selv-værk-reklame) i det tre gange sammenfoldede A3-indstik på avispapir, der er unikum-udgivelsen Forlang brochure – oprindeligt kreeret som en spøgefuld hilsen til samarbejdspartnerne på Gyldendal, der imidlertid fandt spøgen så god, at de insisterede på, at den kom med som indstik (har Steen fortalt mig).
    Siden i debutbogen, der står placeret i afsnittet ”Sprogting” med genrebetegnelsen ”annonce”, er en faksimile-gengivelse af en reklame med tekst og billede (af en smilende, ung pige, der letpåklædt sidder i skrædderstilling med en flaske i hånden) for læskedrikken ”Prego”, hvor Steen med grov hånd har krydset over og føjet til. Bevaret er den unge piges glade udråb: ”AH! NOGET HELT NYT!” Krydset over er varenavn og varebeskrivelse og føjet til i den nederste rose-remse er digterens fornavn ”Vagn”, så det nu pludselig er ham, der er ”helt anderledes/ er renere og mere fyldig/ er den bedste tørstslukker/ er en herlig opkvikker/ er uovertruffen på bordet/ er frisk ved skov og strand/ er en lækker slap a’ drink// - en smag af sommer året rundt”.

  Samme fremgangsmåde er anvendt i Forlang brochure’s – på nær et Gyldendal-logo og en (uhyggelig) barne-konktur (?) – rene tekstreklamer, bare usynligt og finurligere: I reklamer, nogle gange to-tre på én side, for bl.a. (og vistnok, der er flere tvivlstilfælde) vaskepulver, vaskemaskiner, benzinselskaber, maling, vaskeklude, biler, tandpasta, make-up, morgenmadsprodukter, kameraer, hygiejne-bind, lightere og bh’er er varenavnet hver gang skiftet ud med Digte? (eller Vagn Steens Digte? eller Steens Digte?), ligesom visse andre af tekstens ord er mere eller mindre spøjst ”poetiserede”. Samtlige 15 kostelige sider fortjente at blive citeret, men jeg kan blive nødt til at nøjes med denne:

  ”ØKONOMIEN/ er sikker i hvert DIGT? Tag for eks. den nye samling-64. Den er billig i indkøb og kræver kun lidt vedligeholdelse. Alligevel er den mere produktiv end mange andre større samlinger!/ Økonomien kan forberedes på mange måder. DIGTE? har samme type olie i motor, gearkasse og hydraulisk system. Vil De høre flere interessante kendsgerninger, så ring! Vi sender gerne brochurer og andet materiale.// mangesidigheden bevirker at Steens tekst sjældent blir virkningsløs. Hvert digt? er ”elastisk” så man hurtigt kan sætte det ind i nye læsesituationer. Der findes specialudstyr for mange forskellige anvendelser – ejeren af DIGTE? er fri for at købe subsidiære tekster som ikke kan udnyttes kontinuerligt.// pålideligheden er indbygget i DIGTE? Delene konstrueres, testes og monteres af verdens største specialtilvirker af selvbetjeningsdigte!/ udvalget giver DIGTE?-brugeren mulighed at anlægge det synspunkt som gør læsningen bedst … og som har den fordelagtigste reservekapacitet for kommende opgaver./  service betinger bogens værdi. 92 % af alle reservedele kan leveres på dagen. 56 servicebiler kan med kort varsel opstille ”læsesale i vildmarken”.”

   I titelsidens værk-reklame tager Steen den popkunst i ed, som Nash kun har hån til overs for, brochuren er ”pop i kraft af sin gode sproglige accept/ den bygger på tekster der også ubearbejdet kan betragtes som digte endog metaforiske digte/ den er enkel/ den er sjov så selv blaserte forlæggere morer sig ved frokosten/ den bygger på et enkelt dobbeltsyn på digte og brugsvarer/ på en stormetafor/ den er enkel” I kolofonen til paperbackudgaven af Digte?, 1971, der inkluderer ti af ”siderne” i Forlang brochure, skriver Steen lige ud: ”Vagn er også lidt en læskedrik, digte er også varer”.

   Klart nok (frem)dyrker de rettede reklame-readymades en mere barok humor end de fuldt signerede og autonome poetik- og værkreklamer – som i deres længere stræk nu også kan finde på at udarte – men der er vel mærke tale om en humoristisk accept og ikke en satirisk udlevering: grundlægende tages jævnføringen af digte og ”brugsvarer” for gode varer, og glæden ved at flytte ind i reklamernes sprog-smartness er både ægte og smittende.

   Steens eneste deciderede reklameVÆRKER er Forlang brochure (og børnebogen Kære Falck!) og hulbogen Et godt boldøje, der lige siden den første gang udkom i 1969 har fungeret som digteren visitkort; det er decideret svært at slippe fra et møde med ham uden (endnu) en hulbog i lommen, så på den måde er hulbogen rent praktisk blevet den blivende, kanoniske Vagn Steen-reklame. Den konkretlyriske brødtekst i hulbogen er i en vis forstand bare hullet tværs igennem den; den lille bogstavelige tekst, der står på siderne, fra den ene side på dansk, fra den anden side på engelsk eller andre sprog, er i forhold til hullet en metatekst – ligesom Forlang brochure på sin bagside betegnede sig som ”metadigte til digtsamlingen DIGTE? ” – eller akkurat en reklametekst, når den nemlig begejstret opregner alle en hulbogs fantastiske anvendelsesmuligheder; bogen er en reklame for sig selv, og titlen, Et godt boldøje, dens slogan:
  ”mens jeg læser bogen/ ser jeg/ rundt i stuen og på/ dig// jeg kan se med begge øjne/ li’som i en kikkert/ bøger er som kikkerter/ jeg kan snakke med dig/ gennem bogen// jeg kan hviske ind i/ ørert på dig// jeg kan også/ sætte munden til og/ kysse dig// blir jeg vred på nogen/ kan jeg blæse dem/ et stykke/ bogen bliver et blæsehul// jeg kan vistnok se/ hele verden/ gennem/ bogen/ verden er fuld af/ hullede hemmeligheder// sproget er fuldt af hullede hemmeligheder/ bogen er/ et læse-kikke-snakke-/ hviske-kysse-blæse-hul/ gennem sproget/ ud mod hele verden/ hul i ho’det, siger nogen,/ - et godt bogøje, siger vi”

  Det skønne paradoks er jo så, at den meta-tekst, der skal påprakke os konkretismens mangel på tonefald, selv har et tonefald, nemlig reklamens ivrigt appellerende, og når det går allerheftigst til, sprechstallmeisterens manisk rekommanderende, der stadig sælger varen – og ikke mindst sig selv! - fremragende!

- den originale hulbog

VAGN ER OGSÅ LIDT EN LÆSKEDRIK 2

FORTSAT (fra blogposten nedenfor)
(...)
-->

For de tidligere 60’eres reklamemænd i den amerikanske tv-serie Mad Men, 2007-2015, er kunsten, fx i form af en digtsamling af NY-poeten Frank O’Hara, og den Greenwich Village-boheme, hvor kunsten dyrkes. en anfægtende distraktion og/eller diverterende fritidsinteresse. For Vagn Steen er situationen omvendt: han er en reklameglad akademiker og digter i et akademisk og litterært miljø, der ser med den største skepsis og foragt på reklamen og al dens kommercielle, amerikanske væsen.
  Den kanoniske litterære tekst om reklame er i 1960’erne stadigvæk Otto Gelsteds satirisk-revolutionære digt ”Reklameskibet” fra 1923, der slutter med, at en revolutionær, der ”ser ud som om almindelig blond dansk student” springer hele den kapitalistiske misere i luften: ”Og midt i i den populære shimmy/ ”Ryst mig til jeg revner”,/ mens en ildmand skræver frem på reklameskibet/ og forkynder en ny sandhed for menneskeslægten:/ OMA ER BEDST/ lyder et brag –”.
  Reklame-satire er en fast rutine hos moderne og modernistiske danske digtere 1950-65, hvad enten de skriver komplekse digtsamlinger eller folkelige revy-komeder som Gris på gaflen og Frihed – det bedste guld. Erik Knudsens digtsamling Sensation og stilhed fra 1958 indeholder et helt afsnit med vrængende ”Markedsanalyser”, bl.a. denne, ”Lionne posante”, fuld af sammensatte reklameord:
  ”- Vi har Skæbner i alle størrelser/ alle prisklasser. Her er/ Skabelon-skæbner/ bomuld, meget praktisk/ Men fruen søger noget specielt/ en eksklusiv Stil-Skæbne/ Hvad mener fruen om denne/ c-mol, føres i farverne [Erik Hansen har et helt særafsnit om eksotiske farve-ord LB]/ rosa, mocca, porcelainsblå/ Eller denne: unikum-unicorn/ et fund af en Skæbne/ moira, morié/ algebraisk, heraldisk/ heroisk kvalitet/ garanteret God-made …/ Fruen ønsker at prøve?/ - klæder fruen fantastisk!”

   Ved siden af Steens Digte? udgav Gyldendal yderligere to eksperimentelle digtbøger i 1964, Klaus Rifbjergs BOI-I-ING ’64 og Jørgens Nashs Det naturlige smil, begge collageværker, Rifbjergs helt, Nashs halvt, begge med reklamer blandt collageelementerne, og begge med en klar satirisk hensigt i deres reklamebrug, her et reklame-popmusik-mash-up ved Nash, ”dræb ikke den høne der lægger guldæg”:
  ”dybmøl mølle maler/ guld-aks mel/ guldkorn forgår/ annoncer består// plante smil/ plante solskin/ købe kød/ kigge priser/ studere kvalitet// grøn delfol/ havde givet hende en ren frisk mund/ og klar stemme”.

  I et forord erklærer Nash lige ud, at ”i modsætning til popkunsten der er ”uengageret positiv” vil jeg ikke bruge et stof som reklamen og massemediernes kulørte hjernevask til at glorificere det bestående samfund men tværtimod satirisere over forbrugerismen konformismen perfektionismen situationismen turismen nashismen og alle umyndiggørende statussymboler/ uuuuuuhhhhhhh”.
  Heroverfor står Steens insisterende ordknappe defensorat for reklameæstetik i Teknisk er det muligt, en reklamereklame:

annoncer er gode
de har appel
de sigter mod en
forbruger
og ti-øren
falder

Hvilket jo er et både æstetisk og praktisk forsvar: Steen kan simpelthen godt lide annoncens enkle, fyndige udtryk i sig selv, men samtidig kan dette udtryks ”appel” helt reelt hjælpe ham med at komme ud over rampen til nye såvel som øvede bogforbrugere med bøgerne og teksterne og den nye, konkrete (bl.a. reklame-inspirerede) måde at skrive dem på (og hjælpe ham til at tjene penge på det, noget som digtere ellers ALDRIG taler om). Og som forsvaret, så praktiseret: På den modsatte side har Steen placeret en rørende enkel reklame for riv selv, med kæmpestore små bogstaver, a la dem på forsiden af kalender-bøgerne, står der:

køv

  riv

selv

Vagn Steens reklame-tekster falder i fire – for de to førstes vedkommende overlappende - kategorier: 1. Poetik-reklamer: Tekster, der - som tekster eller digte i deres egen ret eller som del af en værk-reklame (se denne) - reklamerer for den konkrete/konkretistiske måde at skrive på. 2. Værk-reklamer: Tekster, der - som annoncer i et tidsskrift eller på et postkort eller visitkort (som kontaktannoncen) eller bag i eller indeni en anden bog (som ”køv/ riv /selv”) eller som paratekst udenpå eller indeni selvsamme bog eller som simpelthen 1:1 ordlyden af selvsamme bog (se neden for om Et godt bogøje) - reklamerer for en bog. 3. Rettede reklame-readymades (jf. Marcel Duchamps readymade-kategori: Rectified readymade) Tekster, der er (angiveligt/tilsyneladende) autentiske reklametekster rettet til at være poetik-reklamer og/eller værk-reklamer. 4. Reklame-analyser (som der er én af, ”Et varenavn” i Læsninger, 1967, der skarpt og fintfølende analyserer varenavnet ”snevit”, som sådan og i dets konkrete fremtræden på vaskepulverpakken: ”Ordet Vask trykker ned på de mindre bogstaver i sne. Måske dæmpes hvidheden af det mørkeblå. Men så bliver det videre.”)

   Poetik- og værk-reklamer popper op overalt i (og udenom) Vagn Steens konkrete 60’er-værk, dvs. både i Digte? (med indstikket Forlang brochure), tidsskriftet Digte for en daler 1964-65, postkort-kollektionen 1965, riv selv, skriv selv (der jo ellers er en TOM bog, men på både forside, bagside og indersider florerer reklamerne, de kan ikke stoppes), Teknisk er det muligt, Jeg er ingen digtsamling af Vagn Steen, 1967, Læsninger (der samler op på Steens litterære artikelvirksomhed gennem 60’erne), 1969 og Et godt bogøje, 1969 (og genoptrykt utallige gange). Kun de konkrete børnebøger, 7 stk. 1967-70, går fri, bortset lige fra den sidste, Kære Falck!, der fra starten afslører sig som én stor – kreativ og konkret (alskens faksimiler af ulykkesrapporter etc.) – reklame for Falck.
   I de egenhændige poetik- og værk-reklamer benytter Steen skamløst alle reklametricks i bogen, hvis bogen altså er adjunkt i dansk sprog Erik Hansens Reklamesprog, der som sagt udkommer året efter Digte? Steen er også sprogforsker, cand.mag. på et speciale om orddannelse med forkortelser, hvilket han, i Forlang brochure, gerne reklamerer med: ”DIGTE? opfundet af sprogforsker”.

  Det er oplagt at se Steens digteriske reklametekster og Hansens letlæste fagbog som parallelle indsatser til fordel for et mere åbent og fordomsfrit blik på innovationerne i det af Gelsted og co. dæmoniserede reklamesprog; Hansen henviser endda implicit til Steen allerførst i bogen, da talen er om typografiske ”Alarmsignaler”, jfr. også Steens lange udredning om de valgte skrifttyper i kolofonen til Digte?:
  ”Ligesom reklamen altså benytter en typografi og et skriftvalg, der henleder læserens opmærksomhed på bogstaverne, benytter den ofte sproget på en sådan måde, at læseren tvinges til at lægge mærke til selve ordene og ikke blot deres indhold – en bestræbelse der i øvrigt minder stærkt om den såkaldte konkrete poesi.”

  Kun i sin bogs sidste afsnit, om ”Reklamens verdensbillede” bliver Hansen – rimeligt nok! – lettere ideologikritisk; i de fire afsnit, der går forud, ”Ordene i grænselandet” (om uortodoks ortografi, rim, ordspil bl.a.), ”Skjulte mønstre” (om kompakt og opløst syntaks bl.a.), ”Appellen” (om besjæling, imperativer, direkte henvendelse til et ”De” bl.a.), ”Argumentation og suggestion” (om adjektiver, imperativer, konjunktiver bl.a.), går han svalt analytisk og nysgerrigt til værks.

  Blandt de tricks, Steen er særligt glad for, kan nævnes rim, bogstavrim, ordspil, gentagelser, parallelismer, krydsfigurer, direkte henvendelser, dvs. de mere poetiske og gøglende, for ikke at sige kulørte effekter, og så holder han bestemt ikke igen på adjektiverne, ellers ville han også være en dårlig reklamemand.

  Sidste afsnit, ”Sproghandlinger”, i den særdeles velordnede debut både indledes og afsluttes med serier af poetik-reklamer, genrebetegnet ”forsøg”, her er én fra den afrundende sværm:

ikke sangbart men       gangbart

ikke polyfont men       polygont
ikke symboler men          ymten
ikke metaforer men              ord
ikke spændinger men vendinger
ikke tonefald men             knald
ikke program men             kram
ikke mig men                        dig

Langt mere heftigt oppe at køre (på lakridserne) er den værk-reklame, der på baggrund af et kæmpe spørgsmålstegn, hvidt på sort, fylder hele bagsiden ud, her nederste halvdel:
  ”DIGTE? er alle slags sprog med fornavne efternavne forlyde ind/ lyde vokaler tabeller alfabeter stedord tegn  DIGTE? har skæve/ krøllede fine filede vendte manglende gamle nytegnede slidte/ bogstaver DIGTE? har ord De altid har set og ord De aldrig har/ set DIGTE? er skrevet for åbne aktive handlende læsere DIGTE?/ er ikke tekster med udråbstegn DIGTE? er digte hvis De vil læ/ se dem sådan DIGTE? kan læses af mange DIGTE? kan læses af/ alle DIGTE? har tekster i linier i spalter i blokke i former i møn/ stre i skrålinier DIGTE? har fastord og løsord mobilord DIGTE?/ har helord og halvord og modord og medord DIGTE? har rem/ ser og sprogspil og opper DIGTE? er spejle annoncer bølger ord/ elastikker tændstikker ure DIGTE? er sproghandlinger og handlingssprog DIG/ TE? er tilfældige tekster DIGTE? er kontrollerbare tekster DIG/ TE? er tonefaldsløse DIGTE? er ikke-symbolske ikke-kryptiske/ ikke krisebestemte ikke-pompøse
(...)
FORTSÆTTES

VAGN ER OGSÅ LIDT EN LÆSKEDRIK 1

(min artikel om Vagn Steens reklamepoesi og poesireklamer til A Cultural History of the Avant-garde in the Nordic Countries, 2016 (hvor den står på engelsk; stor tak til fordanskeren Marianne Ølholm - jeg var ikke til megen hjælp, og hverken VS eller jeg oversættes nemt)

-->

VAGN ER OGSÅ LIDT EN LÆSKEDRIK
Vagn Steens reklamer for sig selv og konkretismen 1964-1969

Af Lars Bukdahl

I 1965, året efter sin debut med Digte?, Danmarks første konkret-digtsamling, producerer Vagn Steen til eget brug 7 postkort med konkretistiske digte + i samme format ”et annoncetekstdigt af Vagn Steen”,  som skrevet står på bagsiden, ”som også er et visitkort når adressen (Tvedhuse pr. Tranehuse), telefonnummeret (Glæsborg 204, kaldenr. 063-82211) og gironummeret (103228) er tilføjet”. Selve annoncetekstdigtet står skævt på forsiden i en kort spalte som en udklippet kontaktannonce og lyder, kontaktannonce-parodisk, således (teksten er med få, små ændringer optrykt i Teknisk er det muligt, 1967): 

Læs min nye bog. Der er ingen
grund til at vi hver for sig savner
en partner, når vi sammen kan fin-
de den lykke, vi begge længes ef-

ter. Jeg er forfatter, 37 år, har
grønne øjne, kløft i hagen og lyst
hår, interesserer mig for malerier,
sprog, udtryksfuldhed, natur, rejser,
og samsnak. En kærlig og trofast
ung læser er mit største ønske. Vil
du opfylde det? Evt. mere varigt
forhold. Henvendelse gennem Bor-
gens Læseskabsbureau, Gl. Konge-
vej 124, København V, tlf. EVa 2041
Bestilt gerne mine nye kalender-
digtsamlinger ”riv selv” til 7,75 og
”skriv selv” til 2,25 og forudbestil
”kalender 66”, som kommer om et
år til rimelig pris.

Eller parodisk og parodisk – faktisk peger Steen jo ikke fingre af kontaktannonce-skabelonen, men låner eller approprierer den, i al venlig accept og legesyg oprigtighed, til at reklamere for sine bøger (kalenderdigtsamlingene riv selv og skriv selv ligger klar til publikation i 1965, men udkommer først 1967, en tredje kalenderdigtsamling ser ikke dagens lys, men ville sandsynligvis have delt indhold med Teknisk er det muligt).
  Stilen er omhyggeligt holdt inden for kontaktbogs-skabelonen: Enkle, banale kvaliteter enkelt, banalt udtrykt. De to største brud (inden den egentlige forlags- og bogannoncering) er interessen ”udtryksfuldhed” og så den sammensatte neologisme ”samsnak” (lummert ligedannet med ’samleje’), der ekkoer Steens interesse for og appropriering af kommercielt reklamesprog, hvor den slags konstruktioner er meget yndede.
  Jf. afsnittet om ”Sammensatte ord” i Erik Hansens bog Reklamesprog fra akkurat 1965, der fremhæver det iøjnefaldende i ”at reklamesproget skaber mængder af nye gloser, som virker overordentligt komprimerede: sammensætningernes led søges trængt sammen til helt nye helheder – meget ofte efter principper, som er ukendte eller lidet benyttede i anden sprogbrug, bortset fra dog navnlig den moderne lyrik./ Sommerfast chokolade (tryksag) er chokolade, som ikke bliver blød i varmen og derfor er velegnet til sommerslag” Han oplister en lang række andre eksempler, bl.a. ”ganggod, gå-tør, grundren, rengøringsrobust, vaskeaktiv”. 
  Sådanne sammensatte ord finder man overalt i Vagn Steenst konkretistiske oeuvre 1965-69: handlingslæsere, læsehandlinger, tingssprog, sprogting, fastord, løsord, mobilord, handlingsord, ordhandlinger, sproghandlinger, handlingsprog, selvbetjeningstekster, læser-automatic, ordpleje, sprogbehandling, ordkraft, reklamedigte, digtreklame, sprogappetit, læsegear, læseprogram, handlingstekster, teksthandlinger, sprogdemonstrationer, spontanhonorarer, medriver, medskriver, kradsord, krillerord, krasserord, ord-belysning, tone-impulser, sprog-fiduser, gestus-rytmer, henånde-toner, impulsiv-tale, eksplosiv-ord (de sidste syv ord udgør, stablet oven på hinanden, deres egen tekst i riv selv), hænge-på-væggen-bog, læserskrivere, ordglad, skriveglæde, aktivlæser, demokratmodernisme, tekstsituation, tekstrevolution.

    Alle ordene er positive betegnelser for, hvad Steens tekster og bøger mener at være og indeholde og forårsage, flere af dem bruges flere gange, nogle få rigtig mange gange, eksempelvis sproghandlinger (visse ord stilles i modsætning til ligedannede, negative neologismer, overfor aktivlæsere står fx passivlæsere, der læser aristokratmodernisme, ikke demokratmodernisme), og herved adskiller de sig stærkt fra de parallelle konstruktioner i ”moderne [= modernistisk LB] lyrik”, som nemlig vil være udtryk for en kompleksitet – sammensatte ord fra første side i Jess Ørnsbos Myter, 1964: bedragerorganet, skuldertapeter, barometerkrop – hvor Steen går efter slagkraftig og koncentreret enkelhed. Hvad Erik Hansen siger om ’sommerfast’, gælder også for Steens reklameord:
  ”Ved at bruge nydannelsen sommerfast opnås en virkning allerede i kraft af, at ordet er nyt. Læseren slutter let fra nyt ord til ny vare, noget den definerende bisætning ”som ikke smelter i sommervarmen” aldrig ville få ham til; denne sætning kan jo formentlig med samme ret anvendes på adskillige andre produkter. Sommerfast kan således – i det mindste for en tid – bruges som en slags uofficielt varemærke, idet ordet vil bliver associeret med ét bestemt fabrikat.”
   Eller ét bestemt forfatterskab, Vagn Steens, og én bestemt litteraturretning, konkretlyrik. De egentlige varemærke-ord er endnu mere koncentrerede og ofte dannet – med Humpty Dumptys term, da han i Through the Looking-Glass analyserer nonsens-eposset ”Jabberwocky” – som portemonnæ-ord: sammensmeltninger af et eller flere ord; et klodset eksempel fra Erik Hansens bog: gulv-produktet Villanyl, sammensat af villa og vinyl. Og Vagn Steens yndlingsord for sit poetiske projekt, udviklet i forbindelse med skriv selv, er netop et sådant portemonnæ-ord og dermed selve Vagn-varemærket: SKRIVSEL, en sammentrækning af ’skriv og ’selv’, der meget elegant associerer direkte til ’trivsel’ (tvillingeordet RIVSEL var for snævert sammenknyttet til rive-konceptet (der er 11 digte for meget, vælg selv hvilke og riv dem ud) i riv selv til på samme måde at slå an).

(...)
FORTSÆTTES



(originalen er hvid selvfølgelig)

En bog der STADIG skal findes - og hvorfor

(fra det nagende imaginære biblioteks arkiv - en gl, men ikke glemt plan)

-->

VAGN STEEN: KONKRET+IS+ME

Konkrete tekster 1964-69

Redigeret af Lene Asp, Lars Bukdahl, Vagn Steen (Bjørn Friis Thomsen)

Forord/forfatterskabsportræt ved LB

Digte?, 1964 KOMPLET

Forlang brochure, 1964 KOMPLET

Riv selv, 1965 KOMPLET

Skriv selv, 1965 OMSLAG/OPSLAG

Teknisk er det muligt, 1967 KOMPLET

Jeg er ingen, 1967 KOMPLET

Et godt bogøje/ a hole book KOMPLET (med hul!), 1969

Børnebøger (tilføjeligheder x 5 + Langbog + Kære Falck!), 1967-69 ET UDVALG*

Læsninger, 1967 KOMPLET & andre essays/ artikler/ anmeldelser

DIGTE FOR EN DALER 0-2 + Teater for en tier, 1963-64 KOMPLET

Plakater, postkort, skilderier

Diverse, utrykte aktstykker

(noget af det opstillet med flere, 4, sider på 1 (Riv/Skriv selv f.eks.)

i alt en vel 500 sider.

*

Fra AHANNAAAAAAAAAA, 1967:  ca. 5 tekster, ca. 12 sider
Fra ONNO + INNI, 1968: ca. 8 tekster, ca. 25 sider

Fra KNAP KNAPPET, 1968: ca. 4 tekster, ca. 23 sider

Fra PAK FOR PALLE PAVERNE ca. 9 tekster, ca. 56 sider
Fra ÆV MIN KÆVE O MIN VOM ca. 27 tekster, ca. 30 sider
FRA KÆRE FALCK, ca. 2-4 tekster/sider
LANGBOG, 1969, er for lang!

-->

HVORFOR EN BOG MED VAGN STEENS KONKRETE TEKSTER ER NØDVENDIG

Danmark har tre store konkretdigtere (eller tre store digtere, der begyndte som konkretdigtere): Johannes L. Madsen (1942-2000), Hans-Jørgen Nielsen (1941-1991) og Vagn Steen (født 1928); Madsen og Nielsen har fået deres samleudgaver med Nielsen på sort og hvidt. Samlede digte, 2000, og JLM Johannes L Madsen Samlede, 2003, Steen mangler sin.

  Bortset fra hulbogen Et godt bogøje er ingen af Steens konkrete værker kommet i nye eller samlede udgaver siden tresserne og de er alle kostbare at erhverve antikvarisk, hvis de overhovedet er til at opdrive.

  Steen er pioneren blandt konkretisterne, hans debut Digte?, 1964, var den første konkret(istisk)e digtsamling i DK og vel også den første digtsamling, der målrettet og konsekvent brød med Rifbjergs og Brostrøms konfrontationsmodernisme og viste en ny og en anden vej (samtidig med at den også illuminerede i Danmark ubelyste spor tilbage til 10’erne og 20’ernes internationale avantgarde).
  Steens konkrete forfatterskab 1964-69 indeholder både nyklassiske digte og enkelttekster, ”Sproganvendelse”, ”Tabellen fra nul til syv”, ”Den der fanger fuglen”, og nyklassiske konceptbøger og/eller bogkoncepter, Forlang brochure, Riv selv, Skriv selv, Jeg er ingen, Et godt bogøje.

    En overset og særdeles original del af forfatterskabet, som i den grad fortjener et comeback, er de syv konkrete børnebøger, hvor digte og artiklers kække pædagogiske attak bliver decideret og smittende legesygt.
  Endelig er den talentfuldt skrivende ungdom 2010 ikke mindst og i høj grad konkretistisk, fra google-digning til animeret net-poesi, og her er Vagn Steen den store, elektriske stamfar, som de, ungdommen, ville blive klogere og dygtigere af at kunne tage i hånden, helt konkret.

Lars Bukdahl, februar 2010

En grønlig elefant/ der dansed wienervals

Jeg opdager - det havde jeg ikke bidt mærke i før - da jeg bladrer i ÆV min KÆVE O min VOM, at Vagn Steen også var en betydelig nonsensdigter, men jo så en aktiviserende - jf. indledningsdigtet i bogen, citeret i posten nedenfor, "side 74" og "side 75" (ansjos er et nonsens-kodeord NB ("Græd ikke så aflangt, du grønne ansjos"):

1) jeg så en grønlige elefant
               der dansed wienervals
   jeg så igen og nu var det
               min mosters kælderhals 1)

2) jeg så en rødiggul ansjos
               der næsten var spist op
    jeg så igen og nu var det
               en ivrig spejdertrop 2)

3) jeg så en havfru på en båd
              der lakked sine skæl
     jeg så igen og nu var det
              den røde pimpernel 3)

4) og sådan blev jeg ved at se
               og så igen - og vips
     så var det noget nyt ! og her
               har du et skrivsel-tips: 5)

1) eller:
     en snaps-flaske-hals
2) eller
    din bedste edderkop
3) eller:
    et rustent cykle-stel

5) jeg så
________________________
    
    jeg så igen og nu var det
______________________ 6)

6) eller________________________

Et godt bogøje er lukket - Vagn Steen 1928-2016

Endnu en Vagn og stor digter er død, Vagn Steen. Og jeg skulle for helvede have besøgt ham her på det sidste og fortalt, genfortalt, hvor vigtigt og betydelig, han var i dansk litteraturhistorie A/S, og vi skulle også have fundet ud af, hvad der skulle stilles op med hans unikke og fyldige arkiv, og jeg sparker mig selv over skinnebenet her under skrivebordet for ikke have gjort det - heldigvis nåede han for et par år siden at læse den danske udgave af min artikel til storværket A Cultural History of The Avanr-gard in the Nordic Countries 1950-1975, der omsider udkom i bogform for et par måneder siden, om hans reklamepoesi, engelsk titel "Vagn Is Also A Bit of a Soft Drink - Vagn Steen's Advertisment for Himself and Concrete Poetry, 1964-1969" (jeg gør en blog-føljeton af den danske udgave gør jeg (GJORT SE OVENFOR)), bestilt af red. Tania Ørum (som stadig har alle mine eksemplarer af hans konkret-bøger, symbolsk nok, undtagen børnebøgerne), han fik alt for lidt anerkendelse for både sit forfatterskab og aktivistiske virke (gennem flere år i radioen ikke mindst) som sådan og sit konkretistiske værk, som er HOVEDVÆRKET, i de 60'er-år i særdeleshed, der er udkommet samlede udgaver af konkretist-kollegerne (og -konkurrenterne) Hans-Jørgen Nielsen og Johannes L. Madsen, men ikke af Vagn, selvom vi i Arena-regi- flere gange forsøgte at planlægge det (men blandt andet var det svært med formaterne, Skriv selv og Riv selv skal man jo for fanden kunne rive i - det kunne blive nødt til at være en vildt raslende boks, DET KAN BLIVE NØDT TIL AT VÆRE EN VILDT RASLENDE BOKS), jeg når ikke mere lige nu, jeg er betydeligt ked af det, han var så smittende glad for sig selv og sin pædagogiske poesi og poetiske pædagogik, men også virkelig sød og generøs, og flere år, end jeg orked,e kørte vi Lyrisk Skadestue i Byggeriets Hus på Frederiksberg, først og fremmest fordi han var så glad for navnet, og jeg citerer noget mere senere og skriver også en rigtig WA-nekrolog, her nøjes jeg afslutningsvist med det lille digt i, der indleder børnebogen (jeg skal have skrevet om hans konkretistiske børnebøger, og de skal også med i den samlede, raslende boks) ÆV min KÆVE O min VOM, 1969, det siger sådan cirka det hele, helt enkelt og helt KONKRET:

Denne bog er
DIG
     &
denne bog er
DIGte
    &
denne bog er
DIGte til DIG
    &
denne bog gør
DIG til DIGter
        ?

branddigt

Vore veje
krydsedes
på Tranegårdsvej,
og en brandbil
passerede
mit hul i luften
og 2 minutter senere
passerede
den brandbil
din ild,
som den,
selv hvis den prøvede,
aldrig ville have
en chance
for at slukke

din ild
puster
mit hul i luften
til,
uafladeligt,
og 2 minutter før
havde det
gjort det igen,
burn, baby, burn,
blus på,
men gid
den brandbil
bare havde prøvet

Trump beskylder Hillary for at være en smal taler

(som var han Hanne-Vibeke Holst, der taler om SIG SELV og Jakob Ejersbo vs. smal litteratur på Godaften Danmark - klodset sammenligning, hun talte ikke så meget om smalhed, mere om deres FÆLLES bredhed, men jeg ville så gerne have det med her!)

(Hillarys tale havde en hel normal længde på 35 minutter, og ja, som bemærke af flere, i "recap"-versionen var den naturligvis betydeligt kortere ...)

12. Donald J. Trump ‏@realDonaldTrump 3 t.3 timer siden
Hillary Clinton only knows how to make a speech when it is a hit on me. No policy, and always very short (stamina). Media gives her a pass!


14. Donald J. Trump ‏@realDonaldTrump 10 t.10 timer siden
Hillary Clinton's short speech is pandering to the worst instincts in our society. She should be ashamed of herself!
16. Donald J. Trump ‏@realDonaldTrump 10 t.10 timer siden
Just watched recap of #CrookedHillary's speech. Very short and lies. She is the only one fear-mongering!

Efterårets bedste titel morgenrøbet

Det er alligevel ikke

Den korsfæstede budding
(digtsamling af Simon Grotrian, selvfølgelig, udkom i går - "Du lover med dit kattesprog/ en helikoptersvingom/ over splintrede krykker/ og skyer gennem madrassen")

men

Dine øjenæbler er ufoer
(i aftes hyldet med to hjerter af dig på Facebook; comebackbog af Bukdahl Bet-vinder 2015, Birgit Munch, udkommer så snart som overhovedet muligt -  promise! - på Escho)

Hvad er det for et ord på side 29 i Guds ord fra landet?

-->

"Det er helt at holde Jokørerne væk."

-->

Jokørerne!!?? 

Tastfejl på side 67 i Karma Cowboy

--> sommerfuglesalmer

V & TS - tavshedstricket

I dag udkommer omsider en ny bog af musikeren, men i den finvredne grad også digteren T.S. Høeg, en rejsemursten umiskendeligt betitlet Rundet af jordens rotation - her et lille klip fra afsnittet om Cairo, hvor Thorstens bofælle er digteren Viggo Madsen:

"Sent tilbage på værelset gik Viggo i en af sine første ud af mange følgende monologer, som handlede om Vollsmoses historie, da han netop dér tilbragte årevis som bibliotekar. Hvordan han kunne styre rødderne ved ikke at være hverken påtalende eller indladende, men bare gav den gas som den finurlige og underfundige digtermand, han nu er. For ham var det mere spændende end bare sidde der eller at skulle finde sig i sine kollegaer, der stort set aldrig fik grejet ham. Måske er han bims i låget, men sygemeldt var han aldrig, så af med ham kom de ikke.
  Thi han ved jo også noget om sagerne.
  Eller at hans søn samler på hængelåse, uindspillede kassettebånd og billeder af brandhaner.
  Det skulle gå op for mig, at den eneste måde at stoppe hans talestrøm på et at begynde at skrive, hvilket han har ovenud respekt for, mens han så pacer ordløs frem og tilbage i rummet i en venten på, at jeg helst snart skal blive færdog, så han atter kan tage en eller anden tråd op."


 - covermaleri: Chr. Schmidt-Rasmussen

Hvad rager jeg Jakob Ejersbos spøgelse?

Fra Tue Andersen Nexøs anmeldelse af Rune Skyum-Nielsens Ejersbo-biografi (den mest skeptiske (og derfor helt uretfærdigt, hos mig, mest overbevisende) anmeldelse, måske fordi det er også er den mest Ejersbo-kritiske anmelder):

"Så man må nøjes med et portræt, der næsten udelukkende fokuserer på forholdet til forældrene og vennerne, på fnidderet i det litterære miljø - i forhold til, hvor meget Ejersbos venner foragter Lars Bukdahl, så taler de godt nok en del om ham - og på at kortlægge hvem af Jakob Ejersbos bekendte, der dannede model for hvilke skikkelser i forfatterskabet."

- og et klip fra kladden til en Bogholderi-note til fredagens avis (senere strammet op - og jegopløst):

"Jeg var lige inde i Arnold Busck på Strandvejen for at lede efter mig selv i en ny forfatterbiografi, som jeg ikke kunne finde, men heller ikke turde spørge efter (skulle jeg så offentligt stå og selvbladre)?"

Sonethåb genopblusset

Susanne Staun har åbenbart ikke opgivet sin plan om at skrive en sonetkrans, fremgår det af disse tweets midt i en debat om Foreningen Farss propaganda og chikane; det ser ud til at blive en heftig krans!:

2. Susanne Staun ‏@SusanneStaun 7 t.7 timer siden

   Susanne Staun har retweetet Thomas Hansen

   Too true, men som sagt: Nu prøver jeg med sonetter :-) Så kan man kalde det fri fantasi.

   Susanne Staun tilføjet,

   Thomas Hansen @ThomasTuxTech

   @SusanneStaun @larskohler Mit bud: Det første offer i en krig r sandheden. Og når doku bliver stemplet som partsindlæg, så r krigen begyndt.
4. Som svar til Thomas Hansen

   Susanne Staun ‏@SusanneStaun 20 t.20 timer siden

   @ThomasTuxTech @larskohler Så mangler der doku – nå, nej!. Så er det partsindlæg. Noget er galt! Sonetter, så? Nej: All content. #fuckall

Iggy husvild med tilbagevirkende kraft, dvs. mindepladevild

Jan Poulsen

BOWIE: MINDEPLADE VED BOPÆL I BERLIN
Fra i dag (22.8) kan Bowie-fans, der valfarter til Hauptstrasse 155 i Schöneberg, hvor han boede i sine Berlin-år, nu se en mindeplade af porcelæn på muren.
Den er netop blevet officielt indviet af byens borgmester, Michael Müller, som var en af flere talere ved arrangementet i dag.
Her ses tavlen før ophængningen, og nede i tråden er den sat op på ejendommens mur.

Comments

Jens Unmack Jeg ville sgu' være lidt 'what the fuck'-fornæremet, hvis jeg var Iggy i dag. Tænk at blive skrevet ud af ens egen historie bare fordi man er...levende.

Jan Poulsen Jeg er ikke helt med, Jens. Hvordan er Iggy skrevet ud?

Jens Unmack Nej?! Bowie's og Iggy's historie i de nævnte år i Berlin er da SÅ tæt forbundet, det synes forkert/halvhjertet ikke at nævne sidstnævnte i teksten på den fornemme tavle. De kom der sammen, de boede sammen, de oplevede Berlin sammen og de fik det bedste ud af hinanden kunstnerisk mens de var der. Og The Idiot og Lust For Life er ligeså meget Bowie's mesterplader, som det er Iggy's.

 

Thomas Damholt En mindeplade er for en afdød, så derfor nævnes Iggy jo (heldigvis) ikke.

Jan Poulsen Jeg er selvfølgelig med på alt det, du skriver, men da der ikke er tradition for, at man hænger plader op for folk i live, skulle man så vente på, at Iggy en dag ikke er her mere? Nej, lad Berlin ære Bowie nu og evt hænge en tilsvarende op for Iggy, den dag - om forhåbentligt mange år - det måtte blive aktuelt. Der er plads nedenunder… ;-)

Jens Unmack Jeg ved det ikke er vesterlandsk kultur at ære sine levende helte indenfor kultur. ;-) Men man kunne jo bare have nævnt i pladens beskrivende tekst, at de boede der sammen, så var den ged parkeret. Og så kunne de berlinske bureaukrater jo altid retænke det hele om forhåbentligt mange år, når situationen evt. er en anden. ;-) Synes oprigtigt også at det ville klæde Bowie, at hans berliner-allierede Jim lige blev kædet sammen med på huset, hvor de boede.

Jan Poulsen Jeg kan følge dig, Jens, men jeg er ikke enig.