VAGN ER OGSÅ LIDT EN LÆSKEDRIK 1

(min artikel om Vagn Steens reklamepoesi og poesireklamer til A Cultural History of the Avant-garde in the Nordic Countries, 2016 (hvor den står på engelsk; stor tak til fordanskeren Marianne Ølholm - jeg var ikke til megen hjælp, og hverken VS eller jeg oversættes nemt)

-->

VAGN ER OGSÅ LIDT EN LÆSKEDRIK
Vagn Steens reklamer for sig selv og konkretismen 1964-1969

Af Lars Bukdahl

I 1965, året efter sin debut med Digte?, Danmarks første konkret-digtsamling, producerer Vagn Steen til eget brug 7 postkort med konkretistiske digte + i samme format ”et annoncetekstdigt af Vagn Steen”,  som skrevet står på bagsiden, ”som også er et visitkort når adressen (Tvedhuse pr. Tranehuse), telefonnummeret (Glæsborg 204, kaldenr. 063-82211) og gironummeret (103228) er tilføjet”. Selve annoncetekstdigtet står skævt på forsiden i en kort spalte som en udklippet kontaktannonce og lyder, kontaktannonce-parodisk, således (teksten er med få, små ændringer optrykt i Teknisk er det muligt, 1967): 

Læs min nye bog. Der er ingen
grund til at vi hver for sig savner
en partner, når vi sammen kan fin-
de den lykke, vi begge længes ef-

ter. Jeg er forfatter, 37 år, har
grønne øjne, kløft i hagen og lyst
hår, interesserer mig for malerier,
sprog, udtryksfuldhed, natur, rejser,
og samsnak. En kærlig og trofast
ung læser er mit største ønske. Vil
du opfylde det? Evt. mere varigt
forhold. Henvendelse gennem Bor-
gens Læseskabsbureau, Gl. Konge-
vej 124, København V, tlf. EVa 2041
Bestilt gerne mine nye kalender-
digtsamlinger ”riv selv” til 7,75 og
”skriv selv” til 2,25 og forudbestil
”kalender 66”, som kommer om et
år til rimelig pris.

Eller parodisk og parodisk – faktisk peger Steen jo ikke fingre af kontaktannonce-skabelonen, men låner eller approprierer den, i al venlig accept og legesyg oprigtighed, til at reklamere for sine bøger (kalenderdigtsamlingene riv selv og skriv selv ligger klar til publikation i 1965, men udkommer først 1967, en tredje kalenderdigtsamling ser ikke dagens lys, men ville sandsynligvis have delt indhold med Teknisk er det muligt).
  Stilen er omhyggeligt holdt inden for kontaktbogs-skabelonen: Enkle, banale kvaliteter enkelt, banalt udtrykt. De to største brud (inden den egentlige forlags- og bogannoncering) er interessen ”udtryksfuldhed” og så den sammensatte neologisme ”samsnak” (lummert ligedannet med ’samleje’), der ekkoer Steens interesse for og appropriering af kommercielt reklamesprog, hvor den slags konstruktioner er meget yndede.
  Jf. afsnittet om ”Sammensatte ord” i Erik Hansens bog Reklamesprog fra akkurat 1965, der fremhæver det iøjnefaldende i ”at reklamesproget skaber mængder af nye gloser, som virker overordentligt komprimerede: sammensætningernes led søges trængt sammen til helt nye helheder – meget ofte efter principper, som er ukendte eller lidet benyttede i anden sprogbrug, bortset fra dog navnlig den moderne lyrik./ Sommerfast chokolade (tryksag) er chokolade, som ikke bliver blød i varmen og derfor er velegnet til sommerslag” Han oplister en lang række andre eksempler, bl.a. ”ganggod, gå-tør, grundren, rengøringsrobust, vaskeaktiv”. 
  Sådanne sammensatte ord finder man overalt i Vagn Steenst konkretistiske oeuvre 1965-69: handlingslæsere, læsehandlinger, tingssprog, sprogting, fastord, løsord, mobilord, handlingsord, ordhandlinger, sproghandlinger, handlingsprog, selvbetjeningstekster, læser-automatic, ordpleje, sprogbehandling, ordkraft, reklamedigte, digtreklame, sprogappetit, læsegear, læseprogram, handlingstekster, teksthandlinger, sprogdemonstrationer, spontanhonorarer, medriver, medskriver, kradsord, krillerord, krasserord, ord-belysning, tone-impulser, sprog-fiduser, gestus-rytmer, henånde-toner, impulsiv-tale, eksplosiv-ord (de sidste syv ord udgør, stablet oven på hinanden, deres egen tekst i riv selv), hænge-på-væggen-bog, læserskrivere, ordglad, skriveglæde, aktivlæser, demokratmodernisme, tekstsituation, tekstrevolution.

    Alle ordene er positive betegnelser for, hvad Steens tekster og bøger mener at være og indeholde og forårsage, flere af dem bruges flere gange, nogle få rigtig mange gange, eksempelvis sproghandlinger (visse ord stilles i modsætning til ligedannede, negative neologismer, overfor aktivlæsere står fx passivlæsere, der læser aristokratmodernisme, ikke demokratmodernisme), og herved adskiller de sig stærkt fra de parallelle konstruktioner i ”moderne [= modernistisk LB] lyrik”, som nemlig vil være udtryk for en kompleksitet – sammensatte ord fra første side i Jess Ørnsbos Myter, 1964: bedragerorganet, skuldertapeter, barometerkrop – hvor Steen går efter slagkraftig og koncentreret enkelhed. Hvad Erik Hansen siger om ’sommerfast’, gælder også for Steens reklameord:
  ”Ved at bruge nydannelsen sommerfast opnås en virkning allerede i kraft af, at ordet er nyt. Læseren slutter let fra nyt ord til ny vare, noget den definerende bisætning ”som ikke smelter i sommervarmen” aldrig ville få ham til; denne sætning kan jo formentlig med samme ret anvendes på adskillige andre produkter. Sommerfast kan således – i det mindste for en tid – bruges som en slags uofficielt varemærke, idet ordet vil bliver associeret med ét bestemt fabrikat.”
   Eller ét bestemt forfatterskab, Vagn Steens, og én bestemt litteraturretning, konkretlyrik. De egentlige varemærke-ord er endnu mere koncentrerede og ofte dannet – med Humpty Dumptys term, da han i Through the Looking-Glass analyserer nonsens-eposset ”Jabberwocky” – som portemonnæ-ord: sammensmeltninger af et eller flere ord; et klodset eksempel fra Erik Hansens bog: gulv-produktet Villanyl, sammensat af villa og vinyl. Og Vagn Steens yndlingsord for sit poetiske projekt, udviklet i forbindelse med skriv selv, er netop et sådant portemonnæ-ord og dermed selve Vagn-varemærket: SKRIVSEL, en sammentrækning af ’skriv og ’selv’, der meget elegant associerer direkte til ’trivsel’ (tvillingeordet RIVSEL var for snævert sammenknyttet til rive-konceptet (der er 11 digte for meget, vælg selv hvilke og riv dem ud) i riv selv til på samme måde at slå an).

(...)
FORTSÆTTES



(originalen er hvid selvfølgelig)