Et godt bogøje er lukket - Vagn Steen 1928-2016

Endnu en Vagn og stor digter er død, Vagn Steen. Og jeg skulle for helvede have besøgt ham her på det sidste og fortalt, genfortalt, hvor vigtigt og betydelig, han var i dansk litteraturhistorie A/S, og vi skulle også have fundet ud af, hvad der skulle stilles op med hans unikke og fyldige arkiv, og jeg sparker mig selv over skinnebenet her under skrivebordet for ikke have gjort det - heldigvis nåede han for et par år siden at læse den danske udgave af min artikel til storværket A Cultural History of The Avanr-gard in the Nordic Countries 1950-1975, der omsider udkom i bogform for et par måneder siden, om hans reklamepoesi, engelsk titel "Vagn Is Also A Bit of a Soft Drink - Vagn Steen's Advertisment for Himself and Concrete Poetry, 1964-1969" (jeg gør en blog-føljeton af den danske udgave gør jeg (GJORT SE OVENFOR)), bestilt af red. Tania Ørum (som stadig har alle mine eksemplarer af hans konkret-bøger, symbolsk nok, undtagen børnebøgerne), han fik alt for lidt anerkendelse for både sit forfatterskab og aktivistiske virke (gennem flere år i radioen ikke mindst) som sådan og sit konkretistiske værk, som er HOVEDVÆRKET, i de 60'er-år i særdeleshed, der er udkommet samlede udgaver af konkretist-kollegerne (og -konkurrenterne) Hans-Jørgen Nielsen og Johannes L. Madsen, men ikke af Vagn, selvom vi i Arena-regi- flere gange forsøgte at planlægge det (men blandt andet var det svært med formaterne, Skriv selv og Riv selv skal man jo for fanden kunne rive i - det kunne blive nødt til at være en vildt raslende boks, DET KAN BLIVE NØDT TIL AT VÆRE EN VILDT RASLENDE BOKS), jeg når ikke mere lige nu, jeg er betydeligt ked af det, han var så smittende glad for sig selv og sin pædagogiske poesi og poetiske pædagogik, men også virkelig sød og generøs, og flere år, end jeg orked,e kørte vi Lyrisk Skadestue i Byggeriets Hus på Frederiksberg, først og fremmest fordi han var så glad for navnet, og jeg citerer noget mere senere og skriver også en rigtig WA-nekrolog, her nøjes jeg afslutningsvist med det lille digt i, der indleder børnebogen (jeg skal have skrevet om hans konkretistiske børnebøger, og de skal også med i den samlede, raslende boks) ÆV min KÆVE O min VOM, 1969, det siger sådan cirka det hele, helt enkelt og helt KONKRET:

Denne bog er
DIG
     &
denne bog er
DIGte
    &
denne bog er
DIGte til DIG
    &
denne bog gør
DIG til DIGter
        ?