Og pludselig er den anden af Borums Bowier fundet og ankommet og kan læses her!

Det er præsentationen af Lets Dance i Gyldendals Bogklubs medlemsblad, som redaktør i Samlerens Bogklub Anna Johansen har gravet frem, TAK, og som viser sig at være identisk med Borums anmeldelse af pladen i Ekstra Bladet, men det gør den jo ikke mindre fin og vigtig og uundværlig, vær så god, heeeeeere's P-O-U-L!:

LET'S DANCE

Let's Dance er ikke David Bowies mest dybsindige eller nyskabende plade. Til gengæld er det hans mest umiddelbare bud til dato på iørefaldende, rockende, livsglad, dansende, stakåndet, fuldstændig cool og behersket kropsmusik til alle.

af Poul Borum

Bowies længe ventede nye lp har fyrre minutters musik, selv om der kun er otte numre. Men hvilke numre - ! 'Cat People' kender man allerede så godt, at man synger den i søvne, og titelnummeret 'Let's Dance' gik lige ind med det samme, da det kom som single. To af de andre numre er kendte: 'China Girl' komponerede Bowie til Iggy Pop (der skrev teksten) i 77, og den er med på Iggys The Idiot., og 'Criminal World', det eneste af numrene Bowie ikke selv har lavet, er fra den engelske gruppe Metros første plade fra 78.
  Bowie forvandler det hele til kunst. Hans studiemusikere er fremragende, men lidt anonyme, og den overraskende medproducere Nile Rodgers (fra Chic) har gjort en flot indsats. Men først og sidst er det Bowies stemme med alle dens små karakteristiske udsving og drejninger, der gør pladen til et mesterværk. Han er enestående, fordi han er så forskellig - og de otte numre spænder virkelig vidt, men novra, hvor kan man danse til dem allesammen. Der er en stor kunstners personlighed bag. Han er på samme tid helt enkel og utrolig kompliceret - og han kan forvandle banaliteter til svimmel dybde.
  Som i titelnummeret, hvor der står 'lad os svaje, i månelyset', og så tilføjer han i omkvædet, 'this serious moonlight', dette alvorlige månelys, og hele hans genialitet viser sig i det tillægsord.
  Ligesom i den spændende og svære sang, der hedder 'Riccochet' - at ricoochettere er det en kugle eller bold gør, når de rammer en væg og slår tilbage. I musikken illustreres denne bevægelse direkte (og hvilket arrangement!), og teksten handler om det, så det ligesom også bliver et billede på den bevægelse sangen gør hen imod den lyttende. Og det er bevægelse i begge ordets betydninger.
  Bowie har atter lavet et al-kunstværk, dvs. et kunstværk for hele mennesket, for hjerne, hjerte, blod, krop, kønsdele, fødder. Det er gennemtænkt, gennemfølt og gennemsanset. det er pragtfuldt!