På samtlige redaktioner
er skrækken for tiden stor,
lidt større hos Kai friis Møller,
lidt mindre måske hos Kai Flor.
Rimestad slipper nok billigt,
men for Kehler blir straffen hård.
Han slipper jo sikkert ikke
med mindre end 16 år.
Når først han sidder bag tremmer
og ikke kan sige t muk,
vil alle forfattere drage
så dybt et lettelsens suk.
Han Får det ensomt, og skylden
er en hans strenge kritiks.
Hans eneste selskab i cellen
Hans Brix modtager Blicher-prisen
Der var faktisk en nyhede om Ærbødisgt i Weekendavisen i sidste uge. Jegsper Vind skriver i "historie"-klummen blandt andet følgende:
SvarSlet»I dette øjeblik meddeles det, at Montgomery har oplyst, at de tyske tropper i Holland, Nordvesttyskland og i Danmark har overgivet sig.« Det var ordene, som nyhedsoplæser Johannes G. Sørensen udbredte fra BBC i London til de danske radioapparater den 4.
maj 1945 om aftenen.
Klokken var 20.36 og ordene kom lige efter en pause på 20 sekunder, hvor kun den tyske støjsender kunne høres, og hvor Johannes G. Sørensen et kort øjeblik havde mistet orienteringen. En journalistkollega ved navn Flemming Barfoed var kommet løbende ind i studiet, havde puffet nyhedsoplæseren kraftigt i ryggen tre gange og fået ham til at slukke mikrofonen. Barfoed bragte breaking news og sagde forpustet til Sørensen: »Montgomery... Kapitulation i Nordvesttyskland, Holland og Danmark... sig det!!« Herefter tændte Johannes G. Sørensen igen og spredte de velkendte sentenser til radiolytterne i Danmark, hvorefter han med stor journalistisk tæft straks repeterede: »Her er London. Vi gentager: Montgomery har i dette øjeblik meddelt, at de tyske tropper i Holland, Nordvesttyskland og Danmark har overgivet sig.« Der var en kort pause inden »Danmark« og en betoning af ordet »overgivet«. Nyhedsoplæser Johannes G. Sørensen blev siden en af danskernes sikre erindringsreferencer fra besættelsestiden, men ikke mange hørte om Flemming Barfoed.
Han var i 1945 en 23-årig journalist fra Gentofte, der i årene 1940-43 havde taget sin journalistuddannelse ved Horsens Avis. I oktober 1943 var han stukket af til neutrale Sverige - samtidig med de danske jøders flugt over Øresund. I Sverige blev han ansat ved Dansk Pressetjeneste i Stockholm, men kom herfra videre til London i 1944, hvor han blev ansat ved BBC.
(...)
En af lytterne i Danmark var Viggo Barfoed, Flemming Barfoeds far, der var journalist og revyforfatter. I maj 1945 var Viggo Barfoed ansat som huspoet ved Berlingske Tidende, hvor han skrev daglige vers under mærket »Ærbødigst«. Hans vers var kendt for at være velformede og vittige og for at belyse de komiske sider ved døgnets begivenheder.
Således greb han også fat på befrielsesbudskabet fra BBC, som hans landflygtige søn havde været med til at bringe til Danmark.
Det skete i form af et taknemmelighedsvers i avisen den 5. maj, hvor han veloplagt ramte den særlige tone i BBCs udsendelser og indfangede den nærmest lalleglade, danske lykkerus.
»Vi bringer en Særmelding, der lyder:
Hilsen til Winston,
Anthony, Willy,
Bernard og Harry,
Robert og Malcolm,
Geoffrey og Merrick,
Charles og Walter,
Percy og Derrick,
Richard og Spencer,
Arthur og Freddie,
Cecil og Henry,
Albert og Eddie,
Oxford og Cambridge,
Knightsbridge og Tower,
Dempsey, Montgomery,
Eisenhower.
Barberen hopper,
Tandlægen springer,
Toldforvalteren danser,
Professoren swinger, Afholdsmanden
drikker en Bajer.
Fuglene synger,
Flagene vajer.
Det tredje Rige
er blevet Pærevælling.
Hermed slutter
denne Særmelding.«
»Ærbødigst« aka Viggo Barfoed døde som 52-årig i 1948. Sønnen Flemming var i 1945 blevet ansat hos Associated Press i London, og siden i bureauets afdeling i København. I 1951 kom han til Berlingske Tidende, men han døde allerede i 1952 som 30-årig.