Hvad redaktøren og direktøren og den ene forfatter siger, ikke den anden

Lige nu afgøres det om Yahya Hassan fortsat skal sidde i fængsel:

"AARHUS: Mandag har den 20-årige århusianske digter Yahya Hassan siddet varetægtsfængslet i fire uger, sigtet for at skyde en 17-årig i foden.
Tirsdag kl. 8.15 skal Retten i Aarhus afgøre, om han skal forblive fængslet eller løslades, mens sagen efterforskes.Det fortæller Yahya Hassans forsvarsadvokat Claus Bonnez, da Århus Stiftstidende mandag fanger ham på telefon.»Anklagemyndigheden søger om fristforlængelse. Det vil vi naturligvis protestere imod,« siger han."

Der var en kæmpe feature-artikel i Søndagspolitiken om Yahya - godt  og vigtigt at huske os på ikke at glemme ham, som han sidder gemt væk i sin fængselscelle og ikke må udtale sig. Alt for meget flaksende investigative og intimiderende journalisme om, hvad der egentlig er sket og hvem YH egentlig er og var, som om nogen ved nogen af delene, men også et mail-interview med redaktør Simon Pasternak, der handler om DIGTEREN:

"På Gyldendal er det seniorredaktør Simon Pasternak, der som Yahya Hassans redaktør kommer til at sidde med en på samme tid uprøvet og sjældent bevidst digter. I en tilspidset situation, hvor Yahya Hassan både er forfulgt og selv er varetægtsfængslet, foretrækker Pasternak at holde sig til mails. Her skriver han, hvordan en typisk diskussion om et af Hassans digte kan forløbe: »Jeg spørger for eksempel ind til et ord, en sætning, en metafor, og han lukker øjnene og reciterer hele digtet - og nogle af dem er ret lange - for til sidst at sige: Nej, det er perfekt, næste spørgsmål«, skriver Simon Pasternak: »Man skal stå tidligt op for at få et ben til jorden, men hans insisteren på sin egen stemme, på at forsvare sit eget territorium, men også på at udfordre det, er en af hans største kvaliteter. Og så er det altid en oplevelse at få sig en kop kaffe og en smøg nede i Gyldendals gård og diskutere litteratur med ham. For det er jo det, det handler om: at manden har meget at sige om verden og også har modet til at løbe en risiko for retten til sin egen stemme«. Findes der, synes du, nogen digter eller forfatter, han kan sammenlignes med? »Umiddelbart med Vita Andersen og Michael Strunge, fordi de begge skrev om deres generations erfaringer og lukkede op for nye verdener, nye sprog. Men han har også en interesse, der er mere sprogeksperimenterende, og det får mig altid til at tænke på 60' ernes sprog og institutionskritik«. Hvad er der på spil i hans digte? »Digtsamlingen består af mange slags digte, fra de helt korte og hårde, næsten socialrealistiske, til store rasende sprogødelæggende digte. Hans store kvalitet er hans tvetydighed, hans sproglige raseri og hans afsløring af alles hykleri og den allestedsnærværende vold. ' Yahya Hassan' handler både om overgreb i hjemmet og i muslimske miljøer, men også overgreb og adfærdsregulering fra behandlere og ' systemet', og han foregriber endda i langdigtet hele kulturelitens omklamring og romantisering af ham«, skriver Pasternak."

Forfatteren Kaspar Colling Nielsen, der uden at kende manden af en eller anden grund er blevet YH-ekspert, har en mærkværdigt fortolkning af YH's vilde og aggressive opdaterings-raptus op til arrestationen som en tilnærmelse til sit oprindelige miljø - !!!?? - og mener helt forfærdeligt idiotisk, at Gyldendal har givet dårlig vejledning og "burde have frarådet ham nogle af de afsnit om religion" i debutsamlingen - som om, jf. Pasternaks testimonial, de kunne have overbevist ham, selv hvis de havde prøvet, hvilket de selvfølgelig ikke gjorde. Direktør Johannes Riis svarer godt for sig:

"På Gyldendal går vi ikke ind og fjerner passager fra manuskripterne til de bøger, vi skal udgive, uden forfatterens samtykke. Og ret beset er det kun forfatteren og os, der ved, hvilken rådgivning vi giver om kunstneriske og personlige hensyn og risici forud for en udgivelse«, skriver Johannes Riis i en mail."

Og så understreger Søren Ulrik Thomsen, der bliver spurgt, fordi han er Søren Ulrik Thomsen, at Yahya er en god digter, fordi han er en god digter, hvilket virkelig ikke burde være nødvendigt, men det er det så åbenbart:

"Også en af landets mest toneangivende digtere, Søren Ulrik Thomsen, ser usædvanlige kvaliteter i Yahya Hassans digte.
»Han er rasende talentfuld - han er en stor digter. Og hans gnistrende sprog og det, han taler om, kan ikke adskilles. Med sin baggrund og de miljøer, han færdes i, formulerer han nogle meget vigtige nye erfaringer i dansk litteratur, synes jeg. Der er en sammenhæng mellem hans liv og hans værk. Er Yahya Hassan 1: 1 med sin digtning? »Nej. Han er digter og et usædvanligt sprogtalent, og det ville han også være, hvis man kunne forestille sig, at han var født og opvokset et andet sted i et andet miljø. Det er ikke 1: 1«, siger Søren Ulrik Thomsen. »Der er ingen tvivl om, at hans verden er så langt fra min, som tænkes kan, men det er jo netop det virkelig magiske ved kunst: at den kan overskride de vilkår, den bliver til under, og tale til mennesker, der befinder sig helt andre steder i livet og samfundet og verden«. Søren Ulrik Thomsen vil ikke kommentere på Yahya Hassans livssituation eller på, at han både er forfulgt og anklaget for grov vold. »Jeg håber bare, at han vil passe godt på sig selv, så vi også om 20 år kan læse, hvad Yahya Hassan har at skrive«, siger Søren Ulrik Thomsen."

Yes, SUT! Vi tror og håber på poeten og poesien.