søndag den 13. marts 2016

Mig om UAO og HV 1999/2000, profetpral!

Før deres debuter i bogform, i artiklen "Efter os overfloden! - Det næste årtusindes litteratur kort! Og godt (det skal blive så godt!)" i generationstidsskriftsNUMMERET Dansk Noter 1, 2000, gæsteredigeret af Solvej Daugaard og Marius Nørup-Nielsen, med litterære + poetologiske(/parodiske) bidrag af Harald Voetmann (Christiansen), Mikkel Thykier, Lars Frost og Ursula Andkjær Olsen ("Se at få sat ord på!" - en NYKLASSISK (yndlings!)poetik, burde i hvert fald være det - hvorfor tæller Peter Stein aldrig den med?), skarpt udvalgt dér:

"(...)
Kigger man nærmere på et par af de mest talentfulde yngste, opdager man en flerstemmighed, der ikke bare er (mere eller mindre monotont) hvirvlende og pludrende, men også prægnant, eksperimentelt/konceptuelt springende, i og mellem projekterne. Der er Ursula Andkjær Olsen, der hvirvler mesterligt, men som til afgangsantologien Farvel & Goddag har kreeret noget så eksotisk som et (japansk inspireret) NÔ-spil om (Leibniz') monader, og der er i hvert fald Harald Voetmann Christiansen, som i afgangsantologien præsenterer vilde og konverserende fabler, der kunne være mere end nok, men så modtager man det nye nummer af tidsskriftet Banana Split, som idneholder Voetmanns tre fantastiske mono-rimede oversættelser af den samme Shakespeare-sonet, lad os omsider citere. "138 (øde)":
  "Når min skat si'r hun bor i sandheds øde/ Så tror jeg hendes ord, skønt de er bløde/ Så hun tror mig en yngling som må bøde/ For at se verdens rænkespind som døde./ Lader jeg end som om jeg er firsk fløde,/ Hun ved jeg kun er halvfordærvet føde./ Jeg hendes slangetunge gløde/ Så sandheds golde marker den kan gøde./ Hvi siger hun nej, hun lyver som en jøde?/ Hvorfor ej jeg, jeg snart vil døden møde?/ Som blåbærtærten dufter svagt af nødde-/ Er grå hår set med Amors blik straks røde:/ Og derfor kan jeg frit i hende støde;/ Vi syn's hinandens løgne er så søde."
  Det forjættende her er både teksten selv, dens snublende virtuositet, åndssvage insisteren og klukkende uskyld, og springet til teksten og til det projekt, den indgår i (de to andre oversættelser rimer på henholdsvis "uttet" og "ærte"!)."

Ingen kommentarer:

Send en kommentar