Arkivet præsenterer filmen og udgivelsen sådan:
" I 1974 samarbejder Dan Turèll og Henrik Have om udstillingen Introducing youre mental State – 120 Movies i Galleri 38, København. Et kollektivt værk udformet som et filmmanuskript bestående af rasterbilleder med motiver fra byggepladser, huse, laboratorier, maskinrum og anlæg, som var bearbejdet med en fortløbende tekststreng. Til udstilling var de 120 collager installeret som montage på tre tavler i galleriet og filmen blev vist lejlighedsvist. Introducing your mental State er, som de øvrige omtalte projekter, karakteristisk ved at insistere på at det tekstbaserede værk kan have en hvilken som helst medierepræsentation, og tilmed en flydende eller fleksibel repræsentation. Det samme værk (materiale) er repræsenteret i to versioner, som film og som installation. For både Turèll og Have er filmen et centralt dokument i forhold til deres respektive aflejringer fra William S. Burroughs, hvor arkiver, optagelser, feedback og cutup af tekst og billeder, anvendes ud fra en idé om at taktisk brug af medier, kan have en subversiv eller udvidende effekt for læseren såvel som skriveren. At de med dette værk netop er praktikere, montører, reflekteres i afsendelsen af værket som i filmen akkrediteres Edition After Hand og Soft Machine Productions, altså ikke Have og Turèll. Soft Machine Productions er Dan Turèlls eget forlagslignende projekt (navnet i øvrigt planket fra William S. Burroughs' cutup roman The Soft Machine), hvorigennem han bl.a. udsender montage-tidsskriftet Feuilleton #1-8 (1972-1978), men som også bruges i andre samarbejdsprojekter med bl.a. Edition After Hand og pamfletterne A Third Draft of Space Cantos (1974) og Another Draft of Space Cantos (1974).
* d. 14. marts udsender After Hand Archive på forlaget Antipyrine filmen for første gang på DVD, suppleret med arkivmateriale. "
Men er det den samme film, som på Dan Turèlls egne værklister sædvanligvis anføres som bare "Film (sm. m. Henrik Have)", og som vi er mange, der gennem årene har længtes efter at øjne, og som Asger Schnack præsenterer sådan her i sin DT-monografi Jeg kan tåle mere kærlighed end de fleste:
"I 1973 lavede Dan Turèll også sammen med Henrik Have en Super 8-film. Filmen, der fik titlen Story for a mesmerized Movie eller Movie for a Mesmerized Story, blev optaget i lejligheden på Forhåbningsholms Allé. Den består af stills af af Henrik Have med tekst af Dan Turèll (skrevet med Letraset på billederne). Filmen har været vist på Tranegården Gentofte og på en Fluxus-udstilling i Oxford. Det samme materiale indgik en udstilling, der blev vist ved Fluxus-festivalen i Paris, New York og på Christianshavn s.å. (figurerer på Dan Turèlls fortegnelse over egne udgivelser som nr. 23)."
Jeg spurgte Mathias Kokholm i går, og han svarede grundigt - tak for det!:
"Hm, jeg tjeckede lige klippet af filmen fra "Onkel Danny ..." dokumentaren, er det i den sammenhæng Schnack henviser til den? I hvert tilfælde hedder den der og den nyudgivne altså "Introducing your mental State" (se titelblad 1:20 på film). Jeg har ikke fundet andre film i arkiverne og har lige hurtigt bladret i Dans breve til Henrik i perioden, arbejdet med "film" omtales vidt og bredt, hele tiden med forsinkelser og noget med en workshop, op gennem 1972-73. Henrik har en udstilling på Tranegården i 1973 "El Hombre Invisible" heder den, og det ville være oplagt hvis filmen var vist der, men det kan jeg ikke finde dokumentation for i skrivende stund. Kh M"
Der er vist ingen tvivl: Der er én og den samme film - begge ophavsmænds eneste (ud over andres portrætfilm og filmatiseringer) - som er den, der er FILM!
OG NU HAR JEG SET DEN!
I mangel på dvd'en var Mathias så yderligere rar at maile mig en mp4-fil med filmen, som jeg nu har set på min computer, som ikke er helt det samme som at have set den på Trangegården (lige rundt om hjørnet fra her) i 1973, men heller ikke SÅ anderledes fra.
Og den virker:
De kornede, let rystende fastholdelser af de 120 helt enkle collager: s/h-stock photos af fabrikker og og byggepladser og køkkener + engelsk tekst, fra et ord (i en langs sammenhængende sekevens: "picture", "walls", "stiff" ...) op til (i de fleste tilfælde) flere ("Black essence cirkling in mechanical matter rooms") og rigtig mange i den syre-kombinatoriske stil fra DT's samtidige hæfter/bøger (det flimrende ulæselige syre-kombinatoriske hovedværk: Sidste forestilling ..., 1972), bliver i længden (i alt 27 minutter) genuint foruroligende og creepy, som en røntgen-hallucinatorisk Danmarksfilm, avantgarde-gyser indeed!
- fra ophængningen af collagerne i Galleri 38
Hjernearbejde, intellekt: målrettet, orienteret tænkning... Endnu et eksempel siden vore forfædre malede deres hænder på hulevægge: indførelsen af et subjektivt (gyldigt) indhold i noget objektivt (og ligegyldigt?). Vægge, maling, fotos, papir og pap etc... Menneske kunst. Et besynderligt behov som gør disse herrer til kunstnere.
SvarSletEr lige ved at læse Heideggers: "Der Ursprung des Kunstwerkes". Tilsyneladende mener han, at det subjektet udtrykker igennem et værk ikke er noget subjektivt, men i og med man trykker sig ud i et værk, gør man det, man trykker ud værende som værende, og derved sandt. Altså, man trykker ikke SIG ud, man trykker NOGET ud. Bjørn Nørgård har vist sagt noget lignende, man han har sikkert læst Heidegger.
Slet"Noget" er vist altid "sig". Hvad skulle det ellers være? Da man ikke ved andet? Men Heidegger mener måske, at man kan ane det andet, og udtrykke det. Hånden på stenvæggen er også abstrakt samtidig med den er konkret.
SvarSletJeg tror Nørgårds bemærkning var et hug til dem der tror, at bare man er hudløs ærlig og selvudleverende i sit udtryk, laver man automatisk stor kunst
SvarSletPS Måske er det forskellen på Marcel Proust og Karl-Ove Knausgård. Den ene udtrykker en tid og nogle menneskelige konstanter, den anden eksemplificerer noget privat (groft sagt)
SvarSletBjørns nok større inspiration end Heidegger, er Anders And og hans kreds. Det ses ret tydeligt, men det gør ikke hans bedste skulpturer etc. mindre "interessante".
SvarSletFætter Guf styrer!
SvarSletPS! Jeg forstår stadig ikke, at man ikke har lavet en kæmpestatue af guld af Cornelius Blisand på Ground Zero!
SvarSletANDERS AND IS OUR MAN...
SvarSletMen både Kirsten vs. Bjørn har ret i, at man ikke(kun) kan knokle sig til at blive en god kunstner. Jeg mener heller ikke nødvendigvis at Have og Dans film, billeder var særligt geniale...Men det hjælper en del, hvis man tvinger sig selv til at arbejde dagligt, målrettet, stædigt på det, man vil formulere. Det er ikke altid en legende, inspireret fornøjelse at nå frem til de "mystiske kollektive former for bevidsthed", "alkymi", "sandhed", "kunst" - eller hvad man skal kalde det...
I et digt skrev jeg engang: "Fordybet uden hensigt, når man frem til øjeblikket, hvor skriften opstår af sig selv."
Altså både fordybet og uden hensigt.
Så, så Kristen, du er ikke Kirsten, det er en anden, vi ikke har mødt endnu, eller? Hilsen Rolfine.
SvarSlet