- og selvfølgelig er det hende selv hun taler om, når hun taler om ham (i præsentationen af ugens digt, af GE, i Politiken):
Jeg tror, at det, jeg tænker, er, at Ekelöf kan føle-tænke eller
tænke-føle (udskift evt. ' føle' med ' sanse'), hvad skal jeg kalde det,
at man med ham kan mærke begreberne på sin krop. Han viser, at det
abstrakte, tanken, begreberne, har deres udspring i os, at de kan mærkes
der, hvor vi er! Hold da op, det lyder indviklet, men det er jo også
lige det, det er: konkret og abstrakt, menneske og begreb er filtret
sammen. Skal være.
"Når man er kommet så langt som jeg i meningsløshed, er ethvert ord igen interessant..." Ekeløf.
SvarSlet