Vi er kaos, lykkeligvis!

En masse hyldest til Marianne Stidsen i Søndags-Politiken, 6 hjerter-anmeldelser fra svensk professor, begejstret litteratur-redaktør-leder (litteratur handler om NOGET!) og så også en artikel (vistnok kun på nettet (sigende nok, net-forskrækkelsen - det er det nye kulurradikale skræmmebillede, i 60'erne var det poppen - in mente) med lidt sporadisk, frem-interviewet kritik fra mig og Tue Andersen Nexø (havde det ikke været smartere og sjovere med citater fra selve vores oppositioner!), som Stidsen stejlt afvisende ikke rigtig svarer på (jeg vil så gerne have svar på det med attituderelativisme som kulturelt gateway drug (hvorfor kom ikke det ord med i artiklen, men fedt nok med "Jeronimus"!) til nyliberalisme).

NÅ!

Superskurkene Turèll & Laugesen har selv de bedste og korteste opppositioner; jeg ville have sluttet min egen ex audtorio-opposition med det sidste digt i Dan Turèlls sidste digtbog Tja-a- cha-cha - og læg mærke til, at vi er virvar både før og efter frygtens fødsel vs. Stidsens idé om dødsbevidstheden der triumferer over netværkslivligheden:

Virvar:
Vi var:

Universets eneste
Gyldne Råstof,
eneste Alkymien værdig:
Tid ...

Tid var vi.
Virvar

Før & Efter
Frygtens Fødsel

- Stidsen citerer i afhandlingen flere gange, forskrækket og advarende, Per Højholts dictum: Jeg vil ikke stå i vejen for kaos. Aporpos er her oopistionen fra Peter Laugesen, hentet fra hans nye efterskrift til genudgivelsen af Livstid (og ja, selvfølgelig var der en pointe i at mit forsvarshandlingsreferat stod at læse i samme avis som min gladelig formalistiske anmeldelse af nye gamle Turèll- og Laugesen-bøger):

"(...) bibliotekerne præsenterer bogen som: "Digte, der beskriver tomheden i den moderne tilværelse, hvor historien hele tiden gentager sig, og mennesket er uden håb, om at livet indebærer andet end det totale kaos."
  Den underlige kommatering er bibliotekernes, og teksten er noget hysterisk sludder. "Livstid" er ikke en bog uden håb. Kaos er håb, og historien gentager sig ikke kun i den i snæver forstand "moderne" tilværelse den gentager sig i kæmpestore cykliske genkomster, som enhver læser af Gimabattista Vico og James Joyce vil vide.
  (...)
  Nu kommer "Livstid" igen. det er der en stor glæde i for mig. Kaos er ikke overvundet, og håbet består.