Kunne vi ikke i det mindste blive enige om,
Lasse Horne Kjældgaard og Politiken,
angående anmeldelsen af Carsten Jensens Den første sten i dagens avis,
at hvis mindst 1 væsentlig anke formuleres
mod bogen, der anmeldes, så kan den
i det mindste ikke få
6 hjerter:
"På den måde bliver teknologiens dehumanisering her erstattet af litteraturens
menneskeliggørelse og af den helt grundlæggende udfordring, det er at sætte
sig i den andens sted. »Tænk på dem som mennesker, hvis skæbne I er
forbundne med«, lyder Khaibers instruktion om talebanerne.
Den eneste, det ikke rigtig gælder for, er den omtalte marionetfører, der
trækker i alle trådene. Han forbliver næsten tom, uden klart motiv, uden
biografisk baggrund, nærmest som en djævel – »et flimmer af identiteter, et
spøgelse i cyberspace«, som Khaiber omtaler ham.
Det er både en styrke og en svaghed ved romanen, men det ændrer ikke på, at
Carsten Jensen har skrevet den hidtil bedste danske bog om Afghanistankrigen
– spændende og vigtig på samme tid."
- alt those relativeringer: styrke & svaghed, ændrer ikke på, bedste danske bog om Afghanistan-krigen (ikke voldsomt stor gruppe af bøger jo, spændende & vigtig ...
Ingen kommentarer:
Send en kommentar