Jeg stod i aftes inden oplæsningen henne ved Hvedekorns arkivskuffe, og forlagschefen meddelte mig fra den anden ende af lokalet, at der var en bunke blade til mig. Jeg tænkte straks på efterårsblade, som vi havde vadet igennem en hel masse af i Charlottenlund få timer før, men det var selvfølgelig eksemplarer af BLADET, Hvedekorn, han talte om, som nemlig var ankommet fra trykkeriet samme dag og som på en del af forsiden, pige nr. 2nærmere bestemt (se blogpost nedenfor), og på RYGGEN (den vildeste ryg i samtlige de næsten 8 år, jeg og Christian Vind har være redaktører) er akkurat krast efterårsgult. Og så forærede oplæser og bidragyder Gitte Broeng mig det fikse, håndsyede katalog til den af hende kuraterede udstilling Korrespondance i Galleri Imgae i Aarhus med bidrag af Amalie Smith (der midt mellem min blogpost om hendes stjernedryspris og denne post er fyldt 30, TILLYKKE!), Audun Mortensen, Ann Cotten, Victoria Durnak og Christian Yde Frostholm og et omslag ved sidstnævnte CYF med 4 BLADE i en åben bog; CYF's bidrag indeni handler sørme også om BLADE og det læste jeg på vej hjem fra oplæsningen. "Dagbog af mine blade" er titlen, de er angiveligt (!?) og vildt forhåbentligt et uddrag af et større værk, Urban Botanics, der skal udkomme i år (!?), endnu et byvandrende værk åbenbart, nu naturcentreret , her de sidste 4 tekster:
"Den urbane botaniker er for synlig til at kunne kaldes flanør. Han bevæger sig for langsomt og for nærsynet, og hans undersøgelser er for iøjnefaldende. selv de gale glor efter ham.
Nu finder jeg vej tilbage ved hjælp af træerne. Træerne som jeg kender, og træerne jeg endnu ikke har lært at kende: Pladsen med appelsinerne, avenuen med poplerne, lyskrydset med det, som ikke kan være en løn, men har dens vingede frugter.
Bladene ser efter mig, da jeg går ned i metroen. der ligger et helt frisk et fra en poppel på en hvid serviet på et trin.
Uden blade er træet mere præcist"
- CYF-foto fra udstillingsstedet
BLADR MIG BLØD OG BLID I BOLDEN!
Jeg forventer mig altid for meget - Urban Poetics er vist BARE titlen på CYF's installation på udstillingen (http://cyf.dk/urbanbotanics), med fotografier af blade (i Lissabon) og ophængte tekster MEN DET SKAL BLIVE EN BOG, DET SKAL DET ALTSÅ, DER ER TYK!
SvarSlet