"Kun kort derfra kørte de ind i gården mellem et bygningskompleks i tre længer. Her blev de modtaget af et par mænd med fakler og ledt hen til et hjørnetårn, hvis trappe førte dybt ned i undergrunden - langt under kælderniveau. de havde ikke sagt ret meget til hinanden på vej hen, og der herskede en næsten højtidelig stemning imellem dem, men også en vis spænding som gav samhørighed på trods af deres åbenlyse forskelligheder. Ja, selv adjudanten forekom Claus tilforladelig på baggrund af den særprægede situation, som nogen - uvist hvem - havde ønsket dem sammen i.
Godaften, d'herrer! Foran dem stod en bred, klodset skikkelse og tog imod. Jeg er Michael Kantor - Hr. Michael kaldet. det er mig, der betjener dronningens alkymistiske laboratorium. Vi arbejder til den hellige Guds moders ære. Træd nærmere! Rummet adskilte sig ikke meget fra det, som Claus kunne huske på herreborgen i Sydtyskland, hvor han havde hjulpet Milanomesteren (Leonardo LB) med at udføre anatomiske mirakler. Samme inventar af sinddrige instrumenter og kar med alskens kemikalier.
En ganske anden følelse begyndte imidlertid at anfægte ham. det her var jo spild af tid. Han måtte tilbage til værket. Han blev. Et kort øjeblik var han faktisk på vej hen mod døren, da hans blik fangede noget, der fik ham til at standse. Han rystede på hovedet, afviste det og stirrede igen. Henne i et hjørne sad en gammel mand, hvis ansigt han kendte. Eller det lignede i hvert fald. Han trådte nærmere. det måtte være ham.
Stephan! udbrød han og gik nærmere. For det var ham. Garveren fra hjemmets værksted i Lübeck. Den gamle drejede hovedet, og Claus så med det samme, at han var blind. "
- "værket", Claus Bergs altertavle i Odense
Ingen kommentarer:
Send en kommentar