var titlen på et oplæg, jeg holdt for studerende på Filmskolen i dag - jeg ville pege på det ufilmatiserbare i litteratur, opremsede alt muligt, synsvinkel, beskrivelsesisolation etc., og eksemplificerede mere snævert fantastik(lethed og -gratished)/hallucination/metafor/ordspil/rim/collage med ciater fra disse bøger:
Bo Reinholdt: Almesteren (enhjørning-tilsynekomst)
Harald Voetmann: Syner og fristelser (flyvende kønsdele i bordellet i helvede)
Olga Ravn: Celestine (makabre metaforer i skole-vrissen)
Caspar Eric: NIKE (pizza-ridt: realitet/metafor/kulturhistorie)
Marianne Larsen: Hændelser i stresset melankoli (let grimasse vrid-formuleret)
Simon Grotrian: Fuglestjernegynge (kompleks/hermetisk konkret-abstrakt billed-virvar roligt afleveret)
Malk de Koijn: Potskort fra Langestrand (rytmisk polyfont rod collage-rod)
Josefine Graakjær Nielsen: Rosebud (filmtitel! glemte jeg at konstatere!) (forholds-fragmentarium, lang-montage)
Cecilie Lind: Strunk (poly-læseligt, knopskydende skarp-flimmer)
Jesper Elving: lendon
- to tekster glemte jeg at læse op - Marianne Larsens smukke ordspil for galleriet:
LÆBEGRAMMATIK
læbe
læber
læbeste
labyrint
- og Eske K, Mathiesens (lettere omstændeligt) enkle punkt-fordobling, 1 syn + 1 metafor = 1 digt, fra Den sovende sten (der, hov, forhåbentlig ikke handler om MIG, Blogdahl!?)
Den sorte buk,
som jeg først får øje på,
da den tripper ud af
blikskurets skygge,
ud i den blændende sol,
ligner på en prik et af
de bogstaver, der ved alfabetets fødsel
straks blev sat ud i mørket og glemslen,
de var fopr udtryksfulde
lød forkert.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar