Ind i den røde nat med den rundhovedede

Jeg fik ikke navnedroppet i min anmeldelse af Ib Michaels nye roman, at det utopiske, poly-seksuelle univers nede i Nemo-hval-ubåden mindede mig om (ikke mindst pirat-sporet) i William S. Burroughs' Red Night-trilogi, i en bare en u-uforsonlig hippie-hyggelig (bortset lige fra heltens også for forfatteren forskrækkende s/m-affære) og (kun let dæmoniseret - men den dæmoni bliver også (så godt som) aflyst afslutningsvist) Peter Høeg-opbyggelig udgave, men jeg tror ikke, at Michael har læst Burroughs, og det skulle han, for vores allesammen skyld tage at gøre (han har så givetvis heller ikke læst Peter Høeg (af bar 80'er-90'er-misundelse - HAN var jo supremo magisk realist), det må han gerne blive ved med ikke at gøre); jeg har læst Jules Verne (gab), men pinligt nok ikke Melville, kan jeg se at få det gjort!