Ekstremcoolness

Vores taxachauffør hentede os i marinaen, da styrtregnen pligtskyldigt var begyndt at styrte, og som vejret bare blev værre og værre kulminerende i golfboldstore hagl hamrende ned på bilen, blev han roligt ved at køre som en sindssyg, 110 km. timen, lige op røven på de forankørende og overhalende hver gang det mindste hul opstod, MENS han talte muntert i mobil med kun den ene hånd på rattet; Fantastico!, udbrød han ulveleende, da han han omsider have afsluttet samtalen OG SÅ begyndte han at filme vejret ud af forruden .... ! Du formeligt knuste min hånd reelt bange for liv og lemmer, mens jeg underligt distanceret tænkte: OK, dette er er attituden, SÅDAN skal vi skrive, venner!