tirsdag den 30. juni 2015

Martins morale: LÆS (både hvordan og hvad)!

Jeg har som forberedelse til en Blæksprutte på fredag om Vanessa Places Borte med Blæsten-tweets - og for min almene litterære dannelses skyld - læst Martin Glaz Serups tværs gennem al akademisk pligtskyldighed pionerarbejdsomt fremragende ph.d.-afhandling Kulturel erindring og konceptuel vidnesbyrdlitteratur - her er et klip fra den yderst fornuftige konklusion - eksperimentel litteratur handler for fanden OGSÅ om verden og ofte bedre og stærkere og skarpere og mere rørende end alle de konventionelle litteraturer!:

Den konceptuelle litteratur har i sin nuværende inkarnation kun for alvor eksisteret de sidste cirka 15 år. Det er en litteratur der måske nok har nydt en relativt stor bevågenhed som del af en international avantgarde, men også en litteratur der overordnet set ikke er blevet særlig grundigt læst. Først i løbet af de sidste par år er der begyndt at udkomme længere, grundigere studier af den. Sandt er det at den konceptuelle litteratur i særlig grad har beskæftiget sig med spørgsmål der har med institutionskritik, signatur, geni, original og kopi at gøre. Som kunstretning har den konceptuelle litteratur -­‐ på samme måde som konceptkunsten har det -­‐ været interesseret i at undersøge hvad kunst er og kan være, hvorfor og hvordan. Men at hævde at det skulle være det eneste den konceptuelle litteratur handler om og med, som der faktisk har været en udbredt tendens til, at hævde at man ikke behøver at læse den, at det er
rigeligt at vide hvad idéen, konceptet, bag det hele er -­‐ det er unødvendigt reduktivt. Lige så reduktivt er det automatisk at gå ud fra at den konceptuelle litteratur altid handler om hvad kunst er og altid, per se, er institutionskritisk. Uanset hvor interessante og relevante disse diskussioner kan være, og har været, er de at betragte som indledende øvelser afledt af de formelle teknikker den konceptuelle litteratur betjener sig af. At hævde at al konceptuel litteratur altid -­‐ implicit eller eksplicit -­‐ handler om litteraturens vilkår og mulighedsbetingelser er blevet en truisme på den måde at det for så vidt er noget, man kan sige gør sig gældende for al litteratur. Nu må det være på tide at komme videre og at faktisk læse den konceptuelle litteratur. På tide at vise at den først og fremmest er litteratur, og at denne litteratur, der kræver andre læsestrategier end megen anden litteratur, også byder på ganske unikke oplevelser, indsigter, undersøgelser og det som den franske filosof Jacques Rancière kalder for distributioner af det sanselige, som også er blevet et kernebegreb i min afhandling. Her anlægger jeg flere nye vinkler hvorfra den konceptuelle litteratur sædvanligvis ikke bliver læst. Det har jeg gjort for at fremhæve hvordan visse dele af den konceptuelle litteratur ganske enestående kan tilføje nye facetter til vores forståelse af for eksempel vidnesbyrdlitteraturen som genre, og hvordan den i sig selv i et bredere perspektiv bidrager performativt til produktionen af kulturel erindring. Det gør den blandt andet via det jeg har kaldt for dokumentariske og pseudo-­‐dokumentariske remedieringsstrategier, hvormed den undersøger allerede eksisterende og frit tilgængeligt kulturelt materiale -­‐ typisk sproglige medieringer af forskellige halv-­‐ eller heloffentlige begivenheder, og, ikke mindst, de artikulationsformer disse bliver fremsat i.

Mash-up-titelliste (quiz: hvilke 2 oprindelige lister?)

The Activist
Annoying Diabetic Bitch
Apostrophe
Billy Jack 
BlipSoak 01
Buried Treasure Island
The Chadwick Family Papers (A Brief Public Glimpse)
Coffy
Day 
Daily Sonnets
Death Star / Rico-chet
Death Wish
Death Wish II
Death Wish III
Death Wish VI: The Crackdown
Death Wish V: The Face of Death 
Deer Head Nation
Defiance
Deliverance 
Dies: A Sentence
Dirty Harry 
The Enforcer
The Exterminator
Eunoia
Falling Down
Fidget
Fig
Fighting Back
Fighting Mad 
First Blood
Flatland: A Romance of Dimensions 
Folly
Girl Scout Nation
Good Morning-Midnight-
A Hemingway Reader: The Sun Also Rises
Human Resources
The Inkblot Record
Inbox
Joe 
Kluge: A Meditation
Last One Out
Ligatures
Magnum Force
La Medusa
+ / 'me'S-pace
Metropolis XXX: The Decline and Fall of the Roman Empire
Nets 
Never Again
The No Mercy Man
Occupied

Pad
Paramour 
Parse
PPL IN A DEPOT

Open Season
Reading the Remove of Literatur
A Real American Hero 
Response
Rewriting Freud 4. The Interpretation of Dreams
Rolling Thunder 
Simulcast: Four Experiments in Criticism
Stand Alone
Straw Dogs
Sudden Impact
The Tapeworm Foundry
Taxi Driver 
Vigilante
Vigilante Force
Walking Tall
Your Country Is Great

mandag den 29. juni 2015

Hvad der skete after hours ved Bukdahls Bet-ceremonien i Smallegade (Xtra-præmierne er rap-priser)

Diddy dropped it like it’s hot at the BET Awards — figuratively and literally.
The entertainer fell during an exciting performance Sunday that celebrated Bad Boy Records’ 20th year anniversary, one of the night’s highlights. Lil Kim, Mase, Faith Evans, 112 and The Lox joined Diddy as they performed a medley of past hits. A video montage of rap king Notorious B.I.G. played in the background as his verse from “Mo Money Mo Problems” played.
BET Awards co-host Anthony Anderson brought on the laughs when he dressed as singer Sam Smith, who won best new artist but didn’t attend the awards show.
Anderson sported a suit similar to Smith’s taste and rocked a wig that mirrored the British singer’s hairstyle.
“Sam Smith isn’t here tonight because he’s white and he didn’t think he would win at the BET Awards,” Anderson said as the audience at the Microsoft Theater in Los Angeles burst into laughter. “He didn’t think he could win. But we showed him that we love him, too.”
“This award is going to stay with me for you not showing up to BET,” Anderson sang, referencing Smith’s ubiquitous hit, “Stay With Me.”
The show brought a mix of funny and serious moments. Rapping on top of a police car with a large American flag waving behind him, hip-hop prince Kendrick Lamar kicked off the BET Awards with a dose of seriousness, but also brought a fiery energy thanks to his charisma and his song’s beat.
Members in the audience rapped along to “Alright,” while background dancers danced in the aisles and others onstage wore black and waved the American flag behind Lamar. He later won best male hip-hop artist.
“This is for Compton, this is for Watts,” the Los Angeles-born rapper said.
 

Bertel skifter til haiku - er det et tegn? Og i så fald på hvad?

Den nye kulturminister Bertel Haarders triple-haiku-opdatering for 2 dage siden - Haarder er en jo ellers kendt som festsangskriver på rimelig faste og ende rimende versefødder; ministre/venstre er jo knap nok et kvartrim. Dette er i hans poesiunivers ergo decideret avantgarde:

Vælgerne har stemt!
Nu sidder så Lars Løkke
med red´ligheden.

Dansk Folkeparti
Vil ikke i regering,
Er det for bøvlet?


Bøvlet ta´r Venstre
Med et antal flittige
Venstre-ministre.

Radikalt differentierede anbefalinger til ferielæsning

(på bestilling til P1 eftermiddag denne eftermiddag - også jeg er en discountluder, jeg fik en taxabon dene ene veje for mit skamfulde besvær)

Hvis man skal være herhjemme i ferien og eventuelt i sommerhus - hvad skal man så læse?

Dorph /Pasternaks krimi Tal til mig - det meget vilde: en velskrevet krimi! med fed og hård 80'er-stemning

Noget rigtig mange af os godt kan lide er at tage til lidt varmere lande og på badeferie. Hvis man ligger på stranden - hvad skal man så læse?

Gitte Broengs historiske roman Frøken Klokken - slow-motion-roman om optagelserne til Frøken Klokken i 1938, så går tid ikke langsommere finere, solstiks-litteratur

Hvad med backpackertur - hvor man måske gerne vil filosofere og samtidig have plads til bogen i rygsækken?

Lewis Carrolls børnebogsklassiker Alice i Eventyrland (ny oversættelse - 150 års jubilæum i weekenden) - den sætter eventyr-barren højt, hvem kan konkurrere med Alice

Nogle af os har jo længere ferie end andre - hvis man har rigtig god tid til at fordybe sig - hvad skal man så læse?

James Joyces klassiker-monstrum Ulysses (ny dansk oversættelse)  - den ultimative ulæselige mursten, men når man først har fået boret sig ned i den, blomstrer den fantastisk op

Og hvis man har kort tid og blot vil underholdes?

Henning Mortensens roman Kvinden i korshæren: En klukkende sjov og lettere suspensefuld, midaldrende kærlighedshistorie

Vi er glade for bøger, som andre også læser. Hvis man nu er træt af ikke at forstå, hvad ens kollegaer snakker om - hvilke bestsellers skal man så kaste sig over?

Klaus Rifbjergs roman Besat - Rifbjerg skrev og bedstsælgede i næsten 60 år; få demonstreret hvad the buzz var about

Og hvis man nu vil kunne flotte sig efter sommerferien og kunne anbefale en mere ukendt bog - hvilken bog skal man så læse?

Signe Gjessings digtsamling Blaffende rum nænnende alt - forfinet vilde digte der rækker herfra og til kosmos, med mellemstation i horisonten, og tilbage igen, på et øjeblik

EKSKLUSIVT FOR BLOGDAHL: Jens siger godaften, Roskilde, 2015

(tekst skrevet skrevet til og oplæst i aftes)

-->
- Godaften, Jens Blendstrup

- Godaften, festivalgæst Alexander Theobald Momsen Hansen, lige blevet student og klar til at drikke hjernen ud

- Nemlig

- Det er godtnok en lys stemme, du har, Alexander

- Jeg tog fejl af helium og vodkashots  i går aftes

- Pas på med det

- Hvad bringer dig til Roskilde Festival før tid

- Lugten af tis

- Det kender jeg godt, man savner den helt vildt hele året, og når så man kommer, bliver man så glad at man skynder sig at drikke en masse øl, så man  kan tisse igen

Ja, så tisser I op af naboens telt

- Nemlig og så bliver vi venner, og så viser han sit anlæg frem som kører på 22 bilbatterier, så det er umuligt at sove med mindre …

- Man drikker sig skidefuld igen

- Og pisser op af naboens telt og tænder sit eget anlæg, der kører på 42 bilbatterier

- Det er Roskilde i en nøddeskal: Chikane, chikane og chikane,  dåseleg, bræk, indkøb, regn, sump,  leverpostej, død

- Men du, Jens?

- Ja

- Hvorfor befinder vi os i et villatelt med lårene presset mod hinanden?

- Det er et vanskeligt spørgmål, Alexander

- I plejer da at holde til i en enormt flot kuppel med vinduer og sand på gulvet, og kultforfattere,  og utroligt virtuose oldermandsbands som Frodegruppen 40

- Ja, men den har Paul McCartney taget, fordi han vil bruge den som urne til George Harrison

- Men han er da død for mange år siden

- Ja, men Paul lever og skal spille på Orange på lørdag

- Paul McCartney, om jeg fatter hvad direktøren for Ryan Air laver på Orange

- Han er sanger, Alexander, med i The Fab Four, også kaldet The Beatles

- Kender dem ikke, jeg skal høre Kendrick Lamar,  All Pigs Must Die! og Øresund Space Collectives

- Hvad med Einstürtzende Neubauten?

- Fuck dem, det var noget, min oldefar hørte, næh du, jeg skal stå og være baskestiv til The Gaslight Killer Experience

- Men Marie Key skal du vel høre

- Den lille tørre lortelebbe

- Uhuha, Alexander du har vist haft en svær barndom, med en dominerende familiefar,  jeg tror et år på en højskole vil gøre dig godt

- Ja, men jeg bliver bare så dårlig, når jeg hører Marie Key. Det er dansk med dansk på. Jeg får så dårlig samvittighed, hver gang jeg hører hende. Så vil jeg sgu hellere til Forfatterskabet i kuplen

- Ja, men det kan du desværre ikke, den er rådnet væk. De prøvede at male den hvert år, men træet var til sidst for råddent

- Hvordan kan det så være I er havnet her under temaet: familie skråstreg relationer mellem barn og voksen?

- Vi hedder jo rigtigt Forfatterskabet og det skal jo på en eller anden måde i tørvejr

- Ok og så lånte I lidt plads på The Dream Catcher?

- Det er vores sidste bastion. Mens vi forbereder vores nye kuppel. Den skal ligne en bygning fra Babylon. Den skal strække sig fra hele område E til D. Og alle forfattere skal gå rundt og bygge skrøbelige sætningskonstruktioner som reddes på stregen af jernagtig metaforik og egeplanker. Forarbejdet af sitrende Hvedekornsdigtere. Det bliver en gigantisk kuppel. Hver morgen blæser poeter i et poetometer, så man ved de ejer sanselighed og afsky for told og skat og varmemestre. Luftballoner vil afgå hver time fra taget. Her vil publikum kunne vinde en aften med en digter i en sæk, så man ikke ved hvem det er. Flugt er selvsagt umulig. Ved aften lyses kuplen ikke op sf elektricitet men af folk der er røde i hovedet.

- Så forstår jeg bedre.  Har du så Frodegruppen med i lommen nu?

- Nej, min storebror fylder for meget. Efter han gik på den der animalske vinkur

- Hvordan var din familie, Jens?

- Formidabel. Der var plads til rigtig meget ungdomsliv. Det var jo i 70erne og 80erne, hvor de gamle var skideligeglade med mobiler.  Min storebror var 12 år om at blive fysioterapeut. Og jeg var 16 år om at blive forfatter. Vi lallede rigtigt meget

- Det tror jeg på, du ligner også Poul Kjøllers onde mørke tvilling helt vildt, 
   
- Jeg kan også spille panfløjte med min kassebuksepik

- Ja, det vil vi ikke se, men hvordan var din barndom?

- Meget smuk og harmonisk, der blev altid drukket danskvand derhjemme.  Og min mor var ikke svensker

- Ved du hvad det tror jeg ikke lige på ,og den der ubehagelige humor må dække over noget meget tragisk, som egner sig fortrinligt til temaet: familie/relation/ungdomsliv

- Det gør den også!

- Du har, lad mig se, 4 minutter

- Hvad vil du helst høre Luskefise eller Gud taler ud?

- Gud taler ud 

- OK, så læser jeg fra Luskefise. Gud er desuden for længst blevet gymnasiumstof, og hvis der nu sidder en mellem jer, der er dumpet, kan det være, jeg får bank eller extasy i min cola 

 

søndag den 28. juni 2015

Gnom-mutilation LIVE + den oplagte DIY-løsning

Forfatterskabets telt her i aften, udenfor og indenfor, til låns dagens tre kvarter - afrrapporteret til FB:





- LØSNING: Bare at købe/leje et villatelt, kan ikke være mindre end det ovenfor afbildede festivaltelt, og stille det op i selve teltlejren og invitere folk indenfor via flyers og megafon og her på FB (festivalen reklamerer jo under ingen omstændigheder alligevel), og så kan vi have oplæsning HELE DAGEN ALLE DAGE:


- en såkaldt Obu Korfu-model (hvilket er et RIGTIGT navn og ikke et, den ovenfor afbildede forfatter har fundet på)

lørdag den 27. juni 2015

Kritisk Pasternakdebut

Jeg fik først i går fingre i de 2 seneste numre af Ekko i går og opdagede til min glædelige overraskelse, at hæderkronet redaktør og fremstormende forfatter og manuskriptforfatter Simon Pasternak var hyret som ny filmanmelder, også det skrive-hverv skuldrer han skarpt, her citat fra hans anmeldelse i forrige nummer af The Imitation Game:

"Men rollebesætningen er forudsigelig, når Mark Strong spiller hård efterretningsmand som i Body of Lies, Keira Knightley endnu en gang er udødelig kæk og Matthew Goode charmerende overklassefræk. Og at få Cumberpatch til at spille excentrisk geni efter Sherlock er hellert ikke toporiginalt, men han brænder alle klicheer af og spiller brillant hverken Turing som offer, patient, sentimentalt geni eller eksotisk bille, men som kantet menneske."

Knopskudt jakkeliste

Det smukkeste svar på en tekst er en liste. Min Ekko-anmeldelse af A Most Violent Year har på ekkofilm.dk afstedkommet en top 10 over karakterfulde film-jakker ved Jeppe Mørch - jeg nøjes her med den rene liste (LINK på for nærmere beskrivelser og YouTube-klip):

"”Jeg hepper på kameluldsfrakken!”
Sådan skriver Lars Bukdahl i sin meget positive anmeldelse af A Most Violent Year. (....)
Vi kigger nærmere på nogle personligheder, hvor overtøjet – og hvordan det bæres – har afgørende betydning." 

10. Martin Sheen i The West Wing (min mors yndlingsserie LB)

9. Claes Kastholm i Epidemic (vindjakke!)

8. Toni Servilo i Den store skønhed

7. Michael J. Fox i Tilbage til fremtiden II

6. Ryan Gosling i Drive

5. Robert De Niro i Taxi Driver

4. Peter Fonda og Dennis Hopper i Easy Rider

3. James Dean i Rebel Without a Cause

2. Keanu Reeves i The Matrix

1. Humphrey Bogart i Casablanca

Ugens overskægsanalyse

(fra yndlings-B/C/D-filmanalytikere Jacob Lillemose & Karsten Wind Meyhoffs lille, patos-tætte Space Poetry-bog En engel af sten. Charles Bronsons vision:

"Bronsons forankring i en arbejderkultur udtrykkes på legendarisk vis i hans overskæg. Film efter film insisterer Bronson på dette overskæg. I alle varianter fremstår overskægget som en del af den fysiske signatur. det er overskæg, man husker. Et overskæg, hvsi prægnans kun kan sammenlignes med Jack Nicholsons øjenbryn og James Coburns smil. Ingen anden skuespiller har i filmhistorien vist en så overlegen parade af dette det mest maskuline skæg som Bronson. Kun skuespillere som Burt Reynolds og Tom Selleck kommer tæt på. Det er antitesen til Clark Gables feminine og velplejede overskæg. Bronsons overskæg har ikke en særlig tæt masse og er ofte forbavsende sjusket. Adskilt i to dele på midten som et kattedyrs knurhår er der noget primitivt over det. Noget tilfældigt. Det vokser indefra, dybt indefra, og er ikke modtagelig for pleje. Det er et emblem på en manglende forfængelighed, men også en aseksuel gestus i modsætning til Reynolds og Selleck, der bærer deres prægtige overlæber som markører for virilitet og seksuel styrke. Bronsons skæg er en markør for identitet. Han svarer som Gud i tornebusken: "Jeg er den, jeg er.""

torsdag den 25. juni 2015

Ny kasket: I dag er jeg en åndssvagt glad norsk børnebogsforfatter!

Kære Lars Bukdahl
Tilbage i 2004 udgav du billedromanen Mars er for tabere illustreret af Morten Voigt, her på Dansklærerforeningens Forlag. Her i 20015 kan vi med glæde fortælle, at værket har vagt opsigt i udlandet, og at det norske forlag Samlaget ønsker at oversætte og udgive værket i foråret 2016.
Jeg skriver derfor til dig for at høre, om du kan give din tilladelse til at Mars er for tabere oversættes og udkommer på norsk?

KJEMPEFINT! svarede jeg.

Og min børnebogsambition blev straks genvakt, fordi min børnebogsskriveglæde straks blev generindret. Jeg skrev i en gammel artikel om børnelitteratur, da jeg lige var blevet færdig med mine hele 2 børnebøger, Mars og (med og genereret af Lars Nørgård) Larslars:

-->
"I efteråret 2004 udkom min første børnebog, Mars er for tabere, med fantastiske illustrationer af Morten Voigt, som et af de første tre bind i Dansklærerforeningens serie Billedromaner. Anmelderne var meget søde og positive, der var lidt klager over det svære sprog (spørgsmål til eleverne i forlagets på hjemmesiden publicerede ”inspiration til litteratursamtale i klassen om Mars er for tabere: ”Man kan blive helt forpustet af at læse bogens 1. sætning højt. Hvorfor tror I forfatteren har valgt det?” Fordi forpustende sætninger er for fede! Basta!) og den åndssvage historie (har nogen set Star Wars III? Hvor er det da meget mere rimeligt at tage ud i rummet og fange et gigantisk grønt lysende kattedyr!). Lektørudtalelsen var også god og understregede artigt bogens appel til læsedroppende drenge, hvilket straks betød, at rigtig mange biblioteker købte bogen. Men først og fremmest kan jeg ikke huske, hvornår jeg sidst har haft det så sjovt med at skrive skønlitteratur. At folk så også kan lide og køber skidtet, det er jo bare glasur på lagkagen. Og jeg kan godt lide lagkage, og jeg kan godt lidt glasur på min lagkage, så selvsfølgelig kan jeg blive nødt til at fråse videre"

Og det gjorde jeg bare forbandet ikke, pludselig skete både blog og Hvedekorn, men det er jo ikke for sent, det er ikke for sent for nogen skrift! - senere i artiklen klager jeg mig jeg trekvartbittert, men fuck bitterhed, skriv de fortsætteler nu og alle de de andre børnebøger, du lige nu kryslaklart husker, at du har LYST til at skrive, Lars:

-->Dansklærerforeningen nægter stadig at bestille en fortsættelse til Mars er for tabere og en fortsættelse til fortsættelsen, titlerne er ellers parat: Månen er for syg og Solen er for spøgelser.
 

Halfdans profeti om regeringsforhandlingerne

(TULLErulle Tappenstreg = Kristian Thuesen Dahl - Karl den Tolvte = Lars Løkke - gummibolde = DF-populisme ang. hvadsomhelst - kaffebønner = Venstre-kameler - de fire brune sønner = regeringsprogrammet - kløene = Dansk Folkepartis forsmædelige valgnederlag om en 6 måneders tid (der mangler et "bl.a." i sidste linje) - Rapanden Rasmus, implicit tilstede i det usynlige "bl.a." = Socialdemokratiet)

Tullerulle Tappenstreg
spiste gummibolde.
Tullerulle Tappenstreg
blev gift med Karl den Tolvte.

Tullerulle Tappenstreg
spiste kaffebønner.
Tullerulle Tappenstreg
fik fire brune sønner.

Tullerulle Tappenstreg
gav dem gummibolde.
Tullerulle tappenstreg
fik klø af Karl den Tolvte.

tirsdag den 23. juni 2015

Roskildes Hvedeår ihukommet - golden years!

2011

Program mandag d. 27. juni /
 

HVEDEKORNSTIME 14.00-15.00:
Joachim Aa. Sørensen (debut 2009)
Nadia Josefine El Said (debut 2010)
Bror Skardhamar (debut 2009)
Julie Elmhøj (debut 2011)

Program tirsdag d. 28. juni /

 

HVEDEKORNSTIME  14.00-15.00:
Cecilie Lind (debut 2008)
Ida Holmegaard (debut 2010)
Louise Harbo (debut 2009)
Ingrid Nymo (debut 2011)

Program onsdag d. 29. juni  


HVEDEKORNSTIME  14.00-15.00:
Rolf Sparre Johansson (debut 2008)
Josefine Graakjær Nielsen (debut 2010)
Jakob Slebsager Nielsen (debut 2011)
Lea Løppenthin (debut 2009)
Kristoffer Raasted (debut 2008)


2012

Tirsdag 3. juli, 12:30-13:30

Caspar Eric Christensen, født 1987, i Hvedekorn siden 2011
Rasmus Halling Nielsen, født 1983, i Hvedekorn 2004
Caroline Albertine Minor, født 1988, i Hvedekorn siden 2010
Ingrid Nymo, født 1992, i Hvedekorn siden 2011
Thit Jensen, født 1993, I Hvedekorn siden 2011

Onsdag 4. juli, 12:30 – 13:30

Signe Gjessing, født 1992, i Hvedekorn siden 2011
Cecilie Lind, født 1991, i Hvedekorn siden 2008
Mia Degner, født 1984, i Hvedekorn siden 2010
Jakob Slebsager Nielsen, født 1993, i Hvedekorn siden 2011
Molly Balsby, født 1993, i Hvedekorn siden 2012

Torsdag 5. Juli, 12:30-13:30

Martin Bastkjær Christensen, født 1987, i Hvedekorn siden 2011
Nanna Kornelia (Krautwald Quist), født 1995, i Hvedekorn siden 2012
Tine Høeg, født 1985, i Hvedekorn siden 2011
Joachim Aa. Sørensen, født 1990, i Hvedekorn siden 2009
Dea Sofie Kudsk, født 1990, i Hvedekorn siden 2012

2013

Mandag 1. juli, 11:30 til 12:00

Sophia Handler
Ingrid Nymo
Emil Kjær Voss

tirsdag 2. juli, 11:30 til 12:00

Rolf Sparre Johansson
Joakim Vilandt
Niels Henrik Egsgaard

onsdag 3. juli, 11:30 til 12:00

Caspar Eric Christensen
Jakob Slebsager Nielsen
Signe Gjessing

2014
 
mandag. 30. juni, 11.15-12.00

Thit Jensen
Rolf Sparre Johansson
Nanna Kornelia
Joachim Aa. Sørensen

tirsdag 1. juli

Jakob Slesbager Nielsen
Mads Gram
Liv Sejrsbo Lidegaard
Aske Viuff

onsdag 2. juli

Joakim Vilandt
Nanna Damsgaard-Larsen
Sophia Handler
Jesper Elving

 

- Sophia, 2014



- den nedgravede UFO

ORANGE AK & VE! Roskilde F-litteraturscenen ungdomstematisk gnom-mutileret

4 år i træk fik Hvedekorn lov til at stå for en oplæsning på scenen Forfatterskabet, kurateret af forlagene Gyldendal og Rosinante&Co, i IKKE-festivaldagene på Roskilde Festival, 2011: 1 time - 3 x 4-5 digtere,  2012: 1 time - 3 x 5 digtere, 2013: 1/2 time - 3 x 3 digtere, 2014: 45 minutter - 3 x 4 digtere; derudover diverse forfattere rent læsende op, urent debatterende og tekstlæsende, beskidt gøglende og hybridiserende (musik + ord, ordbingo og deslige) i et stadig mindre samlet timeslot. Og fra starten af bitchede jeg selvfølgelig, fra blogpost 2011:

"Hvorfor er det stadigvæk ikke til at finde et komplet program for scenen Forfatterskabet på Roskilde Festival her søndag-onsdag, men kun et Rosinante&Co.-program, det er meget sædvanligt irriterende utjekket - og det er ærligt talt også noget (sædvanligt) usselt, at de 13 Hvedekornsdigtere, jeg præsenterer mandag-onsdag 14-15, kun får (papir!)armbånd til mandag-torsdag, de kan lige få PJ Harvey med, og så er der lukket for den varme musik, det er ikke i orden respekt for poesien!"

Et rigtigt armbånd opnåede Hvedekornsdigterrne aldrig, og ja, jeg taler i FORTID, fordi Hvedekorn på Roskilde er FORTID, allerhelvedes HULK!

I år er Forfatterskabet reduceret ad totalt absurdum, alt i alt 3 x 45 minutter AFTENLIGT (mens al mulig musik er i gang) med 3 x 3 Gy-Rosi-forfattere, der skal "optræde", hvilket, siger mine kilder, betyder læse op, under UNGDOMMELIGE TEMAER! Det ligner en meget, meget grusom vits, men er det vistnok ikke. Jeg kan ikke forstå, at forlagene har sagt ja, der må sågu da være grænser for ydmygheden og ydmygelsen. Jeg kan godt forstå, at digterne siger ja, til et gratis armbånd til gengæld for at læse op en 13 minutters tid, men jeg håber så bare, at de ikke behøver at SE på temaerne imens.

Read and weep - og "ny og spændende udforming"!? behøver I virkelig så eksplicit at håne jer selv OG forfatterne, forlagsmennesker? Og ja, nogen har tisset i mit poetiske fuglebad!:

"FORFATTERSKABET åbner sig igen-igen! Så er det ved at være tid til Roskilde Festival 2015 og FORFATTERSKABET er atter med – i ny og spændende udformning! I år er FORFATTERSKABET en del af Roskilde Festivals nye RISING-område (område E). Ambitionen med RISING er at tale om og udfordre temaet ”Det meningsfulde ungdomsliv”. RISING handler om alt det, der er på vej. Både det gode, alt det der er i vente og alt det svære. FORFATTERSKABET indgår i den sammenhæng i år (i den lille dreamcatcher) søndag, mandag og tirsdag aften. Tirsdag aften har overskriften ungdomsliv/jagten på mening/findes den? og forfatterne Christine Lind Ditlevsen, Sigurd Hartkorn Plaetner og Caspar Eric optræder"

mandag den 22. juni 2015

Peter Seebergs 90 års-dag i dag!

KLIMA

Et nyt vejr slår ikke med det igennem med sine virkninger.
  Solen skinner, men det er stadig køligt i vejret. I jorden gør dybdens temperatur sig gældende. Ja, undertiden er måske lovlig sent, at et højdepunkt af virkning nåes. En modsat tendens er da allerede sat ind med sin afdæmpende og senere ødelæggende virkning.
  Alt er overgangstid på overfladen og i dybet. Mangen sjæl, som har haft grund til håb, har ikke kunnet håbe af håbløsheds binding. Mangen desperat har dog kunnet tøve på en gammel glæde. Snedriverne ligger vist endnu i maj tilføget af støv på nordsiden af plantagerne.
  Lærken synger vel ofte straks efter jul en sen morgen.

- fra Om fjorten dage, 1981



- både Seeberg og Rifbjerg er borte, men Barfoed lever i bedste velgående, var i topform i fredags til åbning af den store Rif-udstilling i Den Sorte Diamant (der inkluderer rørende snapshot af Klaus og Niels som purke i strandkant og trøstebrev fra snart Heretica-debuterende N i Kbh. til til blue K på Princeton), hvor han fortalte, at Seeberg havde været hans og Rifbjergs manduktør, tror jeg ordet var, i Komparativ Litteratur

Sådan ser en telefon ud



- altså den, jeg omtaler i min tidsskrifts-kommentar i WA Bøger i fredags, massivt sort med en enkelt rød armageddon-agtig knap, og som ikke er fiktiv og heller ikke allegorisk, men blot og bart virkelig (og dekorativ), og nu står inde på det høje bord i værelset ved siden af, og som du for et øjeblik siden, da jeg var derinde, forsøgte at udsmykke med en nuttet miniture-kat, og det var ikke så satans ligetil, og jeg ved ikke, om det omsider lykkedes dig, eller om nogen engang ringer, eller bliver ringet (burde hedde: runget) til.

søndag den 21. juni 2015

Meget mere Majse og et link til alt

Så alt for lidt af Majse Aymo-Boots overskønne og -onde tekst "Karnevalet på gågaden i Zürich" fra Reception 73, jeg fik citeret i min tidsskrifts-kommentar i WA Bøger i fredags, her er LINK til det hele, og resten af teksten fra, hvor mit citat-svar slutter (lidt under halvdelen i alt - copypstatet fra en pdf, det kommer måske til at se mærkeligt ud, men en triumf hver gang det overhovedet lykkes) -:

Ondt i humsenullet efter skabsbøsseri i Læderstræde. En østers med blondekant trækker sig sammen i en lille krampe under citronen. Og denne lille krampe, hvor vi ynker den, og hvor vi tillader den. Vi krammer vores lille hårede ven. Røgsignaler. Saltlakrids. Vi fik fisse. En ostemadsmetafor. Først klistret og gennemvædet, så rullet i puddersukker. Sådan et karneval er det. Karnevalet har været i Rom, har været i Paris, har været i Eiffeltårnet. Har været ved Canal Saint Martin, har været i Colette, har været i Berlin har været i Londoooon, har små fine runde humaniorabryster. En stroboskopmønstret paraply fra Missoni. Hunde strømmer til. Vi holder om en hudpølse. Vi går gennem en chokerende skov. Vi går gennem et kvarter. Vi drikker et glas vand. Vi elsker vand. Vi elsker alt, alt. Vi elsker alt, alt. Midt i karnevalet en fuldmoden camembert. Du godeste hvor vi elsker en fuldmoden camembert. Vi har vores røgfarvede nylonstrømper på. Vi sniffer kokain lige op af posen med spidsen af en Rukonøgle, vi vrider os på et leje af fyldte Lindt & Sprüngli-chokolader. Lyd af knækkende chokoladelåg. Vi skider en lort ned i et tilstoppet toilet i Norge og dækker den med wc-papir. Overalt har vi adgang til noget. Og er det ikke fint at det er sådan. Vi vil have flere forskellige ting. Klokken er 12.20 over det hele. Overalt sluger vi klatten, vi kan få den langt ned i halsen, vi lader den glide ned bag drøblen og køre frem og tilbage der. Nogen har taget en banan med til karnevalet. Så er bananen væk. Vi spadserer på tynde glas- og smedejernsben gennem plantelabyrinter. Så drikker vi noget mælk. Overalt flænser tænder i noget. Til alles fryd. Vi har overvundet både vores lyst og vores ulyst. Nu gælder kun følgende. Hinsides ulyst og lyst: karneval. Vi har alle sammen været på WC og tørret os til vi var helt rene. Sådan er karnevalet. Ingen rester af lort på lårene og fingrene og i kønsbehåringen. Vi elsker vores overmand. Vi har glemt en telefon. Hele tiden tager vi vores fingerring af og på, af og på. Der er ikke tale om kærlighed eller længsel. Ingen kærlighed eller længsel i karnevalet. Kun kærlighed til alt, alt. Vi slider og slæber og stønner fra morgen til aften i solen, i slud, tåge, klam gus, mildt vejr. Det er skønt. Det lyder helt som en strategi men der er ingen strategi. Det lyder som en livsform men der er ingen livsform. Virkelig glad. Vi gør det man beder os om, uanset hvor oprørske vi er gør vi hvad man beder os om på den ene eller den anden måde og i sidste ende, gentager: vi gør i sidste ende det man beder os om. Sprøjt af spyt og væske og guld. Midt i karnevalet en stor taske fra Hermès fuld af sammenkrøllede aviser. Fuld af ting der hører hjemme på højrefløjen. Små muntre blomkålsvækster om røvhullet, små brunkulsfornemmelser om anus, en trane synger, et skrig over piletræerne og karnevalet i mosen. Gurglen og hosten, fjer der kilder, et blødt gråt dun op og ned ad peniskroppen. Sølv, guld, Tipp-Ex fluid. En bi lander på en skulder.

lørdag den 20. juni 2015

Lene for (oppostionenens) kulturminister

Overvældende inciterende på What's Happening? er også Lene Adler Petersens Kvindetegnet-collager vældende over et kæmpe stykke museumsvæg: kvindetegn på alskens måder påtegnet alskens udklippede kvinder og (tit i form som LØKKEr, altså tegnene) mænd, legesygt og konsekvent betydende billedlotteri:





 





fredag den 19. juni 2015

Pamela for statsminister!

En af de skønneste oplevelser på SMKs' udstilling What's Happening? er Stig Brøggers rekonstruktion af sin Pamela-installation fra (mit fødeår) 1968, med masser af kølige, blue Pamelaer på masonitplader og "transparente plasticbaner", og på de fleste af masonitpladerne tænker Pamela artikuleret, på engelsk, sit og alt i alt følgende:

PAMELA THINKS OF WRITING NOTES ALL OVER THE ROOM

PAMELA THINKS OF MOVEMENTS OF BUTTER

PAMELA THINKS OF APPROXIMATELY SIX TONS GRAVITY

PAMELA THINKS OF HER NOSE BEING LARGE

PAMELA THINKS OF A NERVOUS BRIDE SHIVERING HER WAY DOWNSTAIRS

PAMELA THINKS OF A HISTORY OF NOTHING

PAMELA THINKS OF OCTOBER

PAMELA THINKS OF A NEW LINE IN HER FACE

PAMELA THINKS OF A CALIFONRIA EMBRACING AND TRANSFORMING THE ENTIRE GLOBE

PAMELA THINKS OF LOOKING FROM AN AIRPLANE

PAMELA THINKS OF AIR SCENTER WITH ALUMINIUM

PAMELA THINKS OF A YELLOW MARBLE TABLE WITH A BLUE SYNTHETIC SPONGE

PAMELA THINKS OF LIGHTING A CIGARETTE

PAMLE THINKS OF GETTING WORDS CAUGHT IN HER EYES

PAMELA THINKS OF LOOSING HER HEAD

PAMELA THINKS OF SPENDING A DAY IN LIFE

Birgits præcise morgenpost - sorgsyltende goldkrigsdaggry

(læs Bet-pristale og Bet-inventarium i WA Bøger i dag, ikke som trøst, trøst forefindes ikke, bare fordi!)


fredag den 19. juni 2015


Morgen


Morgen hack ornlig grålvid brungst orne frelsflæskgilde bålblodbirk blodbøg gravhøjbølgbælgende cyborg flådfløjtoblatsprøjtende min afgrundskorskusse endligst endligst genkomst af min barmdunstgaldeornevoldtægt ornlig savl sav skamhjulpulet kusserøvmund min hviddoms jomfruhindbærkorsflæsk evighedskranstusindben- trevlflaprende vidornerligst so sul saftende sorgsyltende goldkrigsdaggry  
Ingen kommentarer:

torsdag den 18. juni 2015

X Ø (happeningpartitur)

X er et vejkryds hvor bilen kan vende
X er en savbuk hvor far saver brænde
X er de standsede vinger på møllen
X er den sløjfe du binder i krøllen
X er et lyserødt plaster på såret
X er en saks der kan klippe i håret
X er i Texas og Alex og Brix
X er et bogstav der rimer på heks!

Øen i søen har kun en barber
Til gengæld klipper han alt hvad han ser
Han klipper sin fætter, sin hund og sit får
Han klipper billetter når færgerne går
Han klipper sin plæne, sin hæk og sit hegn
men selv er han skaldet som Roskildevej'n

Hestelittråd

  • "Heste i litteraturen" hva falder jer ind? og hvem af jer har mistet jeres mødom på hesteryg?
  • Gita Maria Thomassen Hestenes øjne af Hans Otto Jørgensen. Fantastisk bog.

  • Sara Sommerfugl mødommen = myte! bjørn rasmussen er den eneste, der har skrevet godt om heste, hvis du spørger mig.

  • Gita Maria Thomassen Kongens Fald af Johannes V. Jensen.

  • Tina Cayuga hestehviskeren

  • Gita Maria Thomassen Sølv af Katinka My Jones.

  • Jan H. Hansen "Equus" - helt sikkert. Vi gennemgik den i Engelsk i gym. Og jeg har aldrig glemt den. Den findes i øvrigt også filmatiseret. Det er en bog/play/film der vil efterlade dig evigt mærket! Du skal altså læse den! http://en.wikipedia.org/wiki/Equus_%28play%29

    Equus is a play by Peter Shaffer written in 1973, telling...
    en.wikipedia.org

  • Gita Maria Thomassen Stigninger og Fald af Josefine Klougart
  • Anne-Marie Donslund Ud og stjæle heste af Per Petterson er fantastisk.
  • Lars Bukdahl Leths Hvad så hest-digt i Billedet forestiller
  • Søren Rosenberg Pedersen Indledningsdigt til Højholts "Hesten og Solen"

  • Thomas Søndergaard Med to hestetossede døtre et Lin Halberg og Margereta Nordquist i høj kurs hos os. Det der med mødommen vil jeg helst ikke vide noget om.
  • Elisabeth Friis My horse, my horse, my kingdom for a horse. Laura Ingalls Wilder: Hesten og drengen. Bukefalos - Alexander den stores hest - den er med i Forbrydelse og fremgang. Hestene hos Claude Simon: Vejene i Flandern. Hey ff den hest der bliver dræbt for at reddde drengens liv i snestormen: Udvandrerne - Moberg. Nå ja og hesteslagtninger er der nok af. Sapfo har forresten også heste med. Og Alkman - de unger piger der løber i konkurrence (øjensynligt i hold?) sammenlignes med heste på flere måder. Det er et lesbisk digt fra 600-tallet f. kr.
  • Rikke Vester Roursgaard Silas og Hestekragen - i hvert fald uhyggelig på TV i en ung alder

  • Lars Bukdahl Favorithest: Jolly Jumper

  • Lisa Rosager Ingen islandsk saga uden vrinsk...

  • Christina Yhman Kaarsberg Der er også den Don Quixote'ske hest i Stormland af Hallgrimur Helgasson.

  • Hanne Højgaard Viemose ih mange tak kære alle I, ku jeg bare invitere jer alle som gæstelærere på mit næste lille forløb på Testrup (så ku jeg sidde der i hængepilen og udtale mig om universets indretning, de nyligt fundne huller i mælkevejen) (mens I gallopperer derudaf vrrriiiiinsk)

  • Mai Misfeldt Tom Kristensens BERLIN digt med hestehove og mule

  • Andreas Pedersen MICHAEL KOHLHAAS
  • Lene Hareide "Hestehviskeren" - så meget mere mødom at springe i bogen(ift filmen), hvis der ellers havde været nogen tilbage hos fruen/moren. Eller "Den sorte hingst"(GAMMEL SAG, jeg læste i min pure ungdom, husker ikke forfattren), der mere er for de unge hestegale, sådan som jeg husker den.

  • Peter Højrup Camilla and the horse

  • Jens Carl Sanderhoff Peter Adolphsens Machine - og ja, vi mistede alle mødommen på hesteryg (hvis vi leder længe nok efter definitionen).

  • Hanne Højgaard Viemose Men er det med vilje I ikke fortæller om tolstoj, holder I det hemligt for mig?

  • Stefan Kjerkegaard Begyndelsen på The Waves, så vidt jeg husker!!!!

  • Peter Højrup ok så, Ulvejagten i Krig og Fred, og hestevæddeløbet i Anna Karenina.


  • Peter Højrup jeg kommer i øvrigt også lige i tanke om den passage i Les Miserables, hvor det bliver forklaret at Napoleon udlukkende tabte slaget ved Waterloo, fordi det meste af hans kavaleri faldt ned i en grøft, indtil den var fyldt helt op, så de sidste tre-fire ekvipager kunne spankulerer hen over alle deres døde venner og heltmodigt gå i lag med fjenden. Det er ret fantastisk, kontrafaktisk historieskrivning.