Frida som lyvende anti-støjberg

Titlelpersonen i Henning Mortensens solidt kukkede roman Kvinden i korshæren, puslespils-rekonstruktøren Frida, har været ude for et eksistentielt, men fysisk brutalt svimmelhedsanfald og joiner sin splinternye husbond, Søren, der ser på ny lejlighed med ejendomsmægleren Lisbeth:

- Hvordan skete det? spørger Lisbeth og trækker vejret dybt, mens hun tager Fridas ene hånd.
  - Det var bare en flok unge tølpere, lyver Frida og prøver at se frisk ud.
  - Altså tredjegenerations indvandrere? kommer det fra Søren.
  - Nej, siger Frida. De var blege med fregner og talte svensk. Og nu holder du op med dit pis, Søren.
  Da nu kvinden i den pudderfarvede allerede har Fridas hånd i sin, siger hun: Ja. goddag, jeg er altså Lisbeth Bertelsen, ejendomsmægler ...
  - Ja, det kan jeg regne ud, siger Frida og trækker sin hånd til sig. Skal vi se den wigwam eller ikke?