Øjnene skygger x 2

(til dig)

Lærerne har haft et møde. Topic: "Suzanne øjne" - det er lidt overdrevet, men i hvert fald er de blevet diskuterede. Jeg syens det er så latterligt og provincielt (....) De mennesker, hos hvem jeg enten stiger eller flader i deres agtelse pga. en bagatel som øjenmakeup er snæversynede og ikke værd at omgås mere end perifert til dagligbrug (...) Hvis det gode i mig (der er noget godt i alle mennesker) ikke kan skinne igennem p.g.a. en sort streg, så er vi så langt ude i tragedien at jeg selv a) må gå ud og grave mig ned, b), at folk dog må være kloge nok til at indse at den sorte streg ikke betyder noget i dette sorte tragedieagtige menneske exemplar. - Der findes nogle få mennesker - og deriblandt må jeg tilstå, at jeg indbefatter jer, som holder af mig uden så vel som med øjen make up, og dem ka' jeg også godt li'! dem kan jeg specielt li'!

- brev fra SB på kostskolen i Silkeborg til forældrene i Bangkok, citeret i Louise Zeuthens cool og klart skårne (og for en gangs skyld, i biografi-gamet, originale og post-alvidende) Krukke. En biografi om Suzanne Brøgger - den næstbedste bog af Brøgger, jeg har læst, efter Llambías' Kærlighedens veje & vildveje (se blogpost nedenfor))

Jeg spørger en kvinde i den toldfrie butik i lufthavnen om hun vil hjælpe mig med at vælge en øjenskygge, jeg vil gerne være klar hvis mit liv ændrer sig til det bedre. Hun studerer mit ansigt da hun har lagt på. "Til hverdagsbrug," siger hun. "Om aftenen skal du have en mørkere." Hun lægger på det andet øjenlåg også. "Du har glatte øjenlåg," siger hun. det er rart at få den slags konkrete ting at vide, nu ved jeg med sikkerhed det om mig selv.
  Da jeg sidder ved gaten ærgrer det mig at jeg kun købte den til hverdagsbrug, måske kan jeg smøre den tykt på om aftene. Forna mig står et par og holder i hånd. Jeg kan ikke lide når forelskede par stiller sig foran mig i en kø eller på en rulletrappe hvor jeg ikke kan slippe væk. der er lyd på når de kysser. Selvom det føles som om man elsker alle når man er forelsket, er det ikke sådan det ser ud. Jeg prøver at se om der er andre der rejser alene, men hver gang jeg får øje på en, kommer der nogen tilbage fra toilettet og sætter sig ved siden af.

- fra Sidsel Falsig Pedersens perlende depressive roman Hestens fødselsdag