Peter Laugesen skal blive tre gange så gammel som Dylan Thomas, mindst

Dylan Thomas (1914-1953), der ville være fyldt 100 år i dag er ikke mindst vigtig ved, gennem en lp-plade i et klasselokale på Aarhus Katedralskole (jeg tror, jeg ved hvilket, men har reelt ingen anelse), at have inspireret Peter Laugesen til at blive digter. Man kan se Laugesen tale om (at oversætte) Dylan Thomas i dokumentarfilmen Peter Laugesen - fire stemmer, som man gennem et intrikat bibliotek-link måske kan være heldig at se her

Her et et klip fra min anmeldelse af filmen i WA:

-->

Filmens kup og eneste egentlige og uundværlige samtale er Dylan Thomas-sporet. Dels er det vildt i sig selv for første gang at høre og læse Laugesens råoversættelser af Thomas’ to store digte (Dylan Thomas var ikke så gammel, da han skrev dem, påpeger Laugesen, men for at oversætte dem, skal man være helt enormt gammel (hvilket han langt fra er)), ”And Death Shall Have No Dominion” og ”Do Not Go Gentle Into That Good Night”. Dels bliver det bogstavelig og filmisk samtale, når Laugesen krydslæser den engelske og sin egen version, og Thomas, med oversættelsen som undertekster, gjalder digtene majestætisk ud fra båndoptageren, ligesom dengang i klasseværelset på Århus Katedralskole, da unge Peter blev initieret til poesien: ”Though lovers be lost love shall not;/ And death shall have no dominion”, ”Skønt elskere mistes skal kærlighed vare;/ og døden skal intetsteds herske”.

- og her digtet på engelsk:

And death shall have no dominion.
Dead man naked they shall be one
With the man in the wind and the west moon;
When their bones are picked clean and the clean bones gone,
They shall have stars at elbow and foot;
Though they go mad they shall be sane,
Though they sink through the sea they shall rise again;
Though lovers be lost love shall not;
And death shall have no dominion.

And death shall have no dominion.
Under the windings of the sea
They lying long shall not die windily;
Twisting on racks when sinews give way,
Strapped to a wheel, yet they shall not break;
Faith in their hands shall snap in two,
And the unicorn evils run them through;
Split all ends up they shan't crack;
And death shall have no dominion.

And death shall have no dominion.
No more may gulls cry at their ears
Or waves break loud on the seashores;
Where blew a flower may a flower no more
Lift its head to the blows of the rain;
Though they be mad and dead as nails,
Heads of the characters hammer through daisies;
Break in the sun till the sun breaks down,
And death shall have no dominion. 

- og her kan I høre Dylan Thomas læse det op ligesom Laugesen gjorde dengang, som en udødelig, sølvtunget frikadelle: