Den anden stor-smalle Athenroman (Marmornote 4)

er Rasmus Nikolajsens "Rejseroman", i Athen, 2009, LAD OS IKKE GLEMME DEN, i to afsnitsløse dele delt af et SMS-remake, som er den perfekte, overblomstrende systemiske (ligeså mange tegn, nøjagtigt, som HCA's dagbogsnotater fra sit nøjagtigt lige så lange Athen-ophold) kæreste til leksikalsk knitrende Marble - her et klip:

Jeg bliver så let forelsket, hvilket er en gave, men en gave der gør mig skrøbelig som gavepapir, kun redder det mig akkurat at huske på at min elskede, når hun ikke se mig (se sig), ønsker at gå rundt med mine øjne i i sin løst knyttede hånd og gnide dem meditativt mod hinanden, som var de to værdifulde perler man er bange for at sig selv triller op af lommen. "No no, Denmark is the capital of IKEA (det er sjovt fordi det er sandt), sagde jeg til Sara (tom som en backpacker) mens jeg svævede hen over det distræt sitrende blomstertæppe ved Zeustemplet holdt oppe af en stor løgn som en tegneseriefigur holdt oppe af en taleboble hægtende sig fast i rammen. Senere tog vi til koncert som små romaner læsende sig selv hen mod døden, og jeg nød særligt en velplaceret fejls ukendte og uventede vellyd. Ikke blot al ulykke (som Brecht fastslog), men også al lykke skyldes mangefulde beregninger, og jeg elsker dig ikke som summen af din opvækst + dine forædre, men netop på grund af den fejl i overførslen, der gør at du er dig(-lig) som da vores drømme omslyngede hinanden som Sonny & Chers stemmer i "I got you babe" og vi så i ét vågnede og ikke vidste hvem vi var.

Til sammenligning lille klip fra Marble:

Der er bagt et rødt æg ind i bagerens påskebrød; ægget er indfarvet ved kogning, bagetiden tilføjer en blå rand om blommen. Marble piller ægget ud og skærer brødet i skiver.

Hn fortæller om dødsmasken af guld, som hun har set i den forhistoriske sal på det arkæologiske Museum. Et tyndt ark guld presset ned over den dødes ansigt. Et meal, som vogter en form, det fik tildelt for mere en tre tusind år siden.

Daniels øjne stråler som klart glas. Sollyset trænger gennem det ene øje fra siden, lyser det blå op som en oplyst pool om natten et sted, hvor vandet damper.

- så tæt på være et Nikolajsensk billede den dampende pool, og så tæt på at være et Smithsk billede de perler i lommen ...

(hvad er der ellers af dansk Grækenlandslitteratur? Halfdan Rasmussens, Erik Stinus' og Ivan Malinowskis prosa- og poesi-rapport om oberststyret, Mørke over Akropolis, diverse 70'er-digtsamlinger af Henrik Nordbrandt ø-hoppende i det græske ø-hav, Jens Smærup Sørensens roman At ende som eneboer, der fantaserer om labyrinten på Kreta, flere?)