Den fantastisk iltre og viltre billedkunstner og forlægger og DIGTER Henrik Have døde i går på Anker Fjord Hospice i Hvide Sande, oplyser TV2 Midtvest, DET ER FOR GALT, og det vil vi ikke finde os i, selv om vi kan blive nødt til det. Have var en litterær ildsjæl, oprettede og dirigerede forlaget After Hand og var heftigt engageret i Arena; som digter var han en forfinet-vranten (og vittig) hermetiker, der på de mest uventede tidspunkter, ligesom bag om ryggen på ham selv og hans signatur-moustache, kunne slå ud i en stor og ren patos. Jeg ved ikke, om digtsamlingen
Når man ikke har boet i landene, 1988, er hans hovedværk, det er måske snarere trilogien
Noviciatet/ Postulanten/ Vikariatet, 99/01/03, skarpt forfulgt af de to sene bind,
Forværelset /
Hovedsporet, 11/12, men det var den første, jeg anmeldte og måske faktisk også læste, og jeg anmeldte den med et frydefuldt chok over ikke systemet, men schwunget og BRAVURAEN i galskaben., her er forbandet aktuelt det smukke smukke, ret-meget-sigende digt
OPRYDNING EFTER UGENTLIG KADDISH
På tilpasningsdagen
pudsede man porcelænsstykkerne.
Tilbageskridt! lød parolerne
og tilbageskridtets avantgarde
tog Gud ved hårene.
men den efterladte kørte fingeren
gennem den pjuskede isse,
lod månen og de faldne digte
får fred for oplivede insekter,
lod lyset brænde ud foran
ubevogtede jordhuler.
Og æbleblomsten, der ikke kender
vindens rasen, synger om lyset
at det kan være så svagt
at kroppen opsugs af sin skygge,
at lyset lan være så stærkt
at kroppen ikke længere fodfæster
sit afkast.
Er det blandt disse liljer
jeg skal lægges til hvile?
Så hellere de vilde stauder.
Så hellere siv og vandpest
frem for den lutrende modning
i altings beskedenhed.
(foto: Jørn Deleuran)
R.I.P. ..
SvarSletNej, jeg synes, han - hvor end!? - og hans værk - her hos os - skal blive ved med at te sig i uro
SvarSletVi må finde en kunstner der kan lave ham en skulptur som kan komme ind i hans digterhave mellem hans egne smukke værker over andre digtere. Han var et så kontroversielt og givende menneske. Han elskede at tale mod det givne, han elskede at tale fra det umulige og udsatte sted. Han stormede og rasede så smukt og klart. Sov, flyv, hvil kære Henrik. Jeg takker dig, vi takker dig for det store liv du delte med os. Med vemod og melankoli i dag. Din hengivne Nicolaj Stochholm
SvarSletR.I.P. er bekvemt når ord ikke føjer sig. Men jo.
SvarSlet