Tag med og uden hash

Det går meget hurtigt og en del overspring foretages i min Blæksprutte i WA Bøger i dag om hashtags og computerpoesi med særligt henblik pål Caspar Erics 7/11 - jeg prøver at kompensere her, og sig endelig til, hvis der er  noget jeg er for dum eller uvidende eller glemsom på:

Ved siden af hashtags, der linker på ord(sammenstimlen) på et socialt medium, Twitter, Facebook, Instagram, er der også tags uden hash, der linker på ord(sammenstimlen - og her kan der til forskel fra hashtags godt være mellemrum mellem ord) på en enkelt blog eller enkelt hjemmeside, som jeg fx praktiserer det på her på Blogdahl og (alt for lidt, faktisk næsten ikke, og det burde jeg faktisk skamme mig over, nej, no more shame, bare gøre noget ved) på Hvedekorns hjemmeside. 7/11 er den første skønlitterære bog med hashtags (og så har jeg problemer med at Guinness-kvalificere - for der er jo stensikkert, af NOGEN, skrevet bøger med hashtags før - det bliver helt håbløst:) af en forfatter, der er GOD, men det er ikke den første med tags, det er Rasmus Halling Nielsens Vi elsker maskiner, hvis tags, kaldt med den almindelige fordanskning: "Katergorier", efter hvert selvstændigt tekstafsnit modsat Caspar Erics (og i overensstemmelse med min snak i Blækken om maskinel effekt) er bevidst kølige og matter-of-fact og monotone og lad os bare sige kedelige:

 Kategorier:
3. kapitel, Stanza, Stilstand, Uncategorized

#stilstand kunne godt være hashtag på sådan cirka alle digte i 7/11 og er det vel derfor ikke.

I min gennemgang af computerpoesi i Blæksprutten nævner jeg med vilje (mest for at begrænse mig) kun bog-poesi og ikke poesi, der skrives PÅ internettet (med én undtagelse, jeg burde have udeladt, så begrænsningen havde været klarere: Rasmus Hallings link-labyrinter (som jeg nævner af dårlig samvittighed over ikke at have nævnt tagsene i Vi elsker maskiner ... . men samtidig er det også den MEST originale DK-net-poesi-praksis, jeg kender). I det afsnit, jeg har udeladt, om poesi PÅ nettet (ud over blogget og tweetet og opdateret poesi (minus hashtagsene) som jeg lige berører i forbifarten og hvor net-påvirkningen mest har noget med energi og nærvær og umiddelbarhed at gøre, tror (mærker!) jeg) burde jeg have nævnt Afsnitp og Weltschertz og fremhævet særligt Cia Rinne, men i forhold til min påstand om hahstagget som den første, genuint originale computer/net-genererede form, er al den net-poesi jo nemlig ikke mere original end det er en poets sædvanlige poesi sat på animerede, linkende stylter, eller er det for hårdt sagt? Og hvad så med sms-noveller og skønlitterære apps, som fx og mest konsekvent og ivrigt praktiseret af Merete Pryds Helle? Mere end det er nye former er det hybride MØDER mellem traditionelle skønlitterære formater og teknikker (novellen, føljetonen) og digitale formater og teknikker (sms, links). Og altsammen er/kan være SKØNT selvfølgelig, det er jo ikke DET!