fredag den 22. august 2014

Jeg holder mit ordspil

Det må være sidst i 80'erne, jeg første gang talte med Pia Juul og Morti Vizki, på èn gang, på vistnok Kap Horn i Nyhavn i anledning af en erindrinsgantologi, og de begge to, eller var det bare Morti, klagede sig over de idelige ordspil på deres navne, og jeg lovede mig selv, jeg tror ikke jeg sagde det højt, at jeg aldrig ville HOLDE OP med at lave ordspil på dem, det blev jeg jo desværre tvunget til, da Morti Vizki døde alt for tåbeligt tidligt, jeg havde stadig indtil flere på lager, Vizki Sour, Vizkibæltet (hvor jeg nu selv bor), Juul har jeg været tvunget til at pauserere mine ordspil på, i hvert fald i avisen (pauseringen fik sin egen pause med fotografportrættet Et liv med lys), indtil nu, hvor forfatterskabet er tilbage i mit dueslag, omsider, og jeg røber ikke mine ordspil her, dem må I selv betale de (hvor meget?) 49 KRONER! for, og jeg tror på, at i hvert fald det ene, trompetordspillet, er nyt, men her er tre tidligere: JUULPISKER og LØBEJUUL og JUULELYS -

og nå ja, anmeldelsen havde oprindeligt overskriften (et forkortet citat):


Onkel Tage blev født på Tagensvej

Ingen kommentarer:

Send en kommentar