Vi snakkede GAS, genitiv+adjektiv+substantiv, 3 Hvedekornsredaktører, Morten Søndergaard, Tomas Thøfner og jeg, i AK 24syv i går, link her.
Jeg havde taget en eksemplarisk GAS med af Tove Ditlevesen (faktisk en GAAS):
I Barndommens lange og dunkle Nat
Og så havde jeg fundet 2 genrerene og - udenfor fræsende kontekst, mente vi forsigtigt, noget matte og tunge - GAS'er i Theis Ørntofts Digte 2014:
Og mens jeg løber i mine begærs tilgroede retninger
Nu bliver jeg angst i biografens sorte boks
Thøfner havde fundet og rebootet sin gamle poesi-maskine og fået den til at producere lange, gloriøst barokke rækker af GAS, her en brøkdel:
Fortandens ruhårede lavmål
mineralrigets stedvise bredlærred
inkongruensens uberettigede vinylflise
antimonets førtidige fastholdning
trendsætterens frenetiske freskomaleri
rendegarnets forfarne banner
grusgravens neurotiske begivenhed
reglementets muskuløse steppeulv
solohistoriens dityrambiske selvstyre
sammenrodets talevante held
hankattens labiale plasticitet
refleksivets pykniske tomatketchup
jærveungens udækkede mikroklima
udspillets hårdnakkede mæhæ
sætningskløvningens lysegråe fandango
jerngrebets regelløse sammenfletning
ententens suggestive amningsmærke
pigdækkets mondæne samvirke
lavtflyvningens måneklare bautasten
stellets ufravigelige uld
tjaldens klaustrofobiske selvmordsforsøg
stormvejrets kongestionerede kunststykke
støttestavens partikulære knopsvane
bristepunktets positive fortovsrestaurant
tværdriverens letskyete gummihjul
kulhydratets kosmologiske bådehus
varighedens normale taktregulering
agterpartiets pylrede omskifter
indrejsens duntæte pib
regnearkets højvelbårene forben
fabrikeringens usælgelige kirkebog
håndgrebets holdne skueproces
blåbærrens florissante flygelhorn
korsstingets landskabelige niveau
kajakroerens adjektivistiske krystallisering
kraftsprogets pudserlige bombast
knapostens drikkelige genoptryk
hønseriets bredrøvede hækkeløb
drukningens giftefærdige ligevægt
ribbenets frenologiske rådhusvin
udkommandoens sceniske modspil
feltråbets vejrfaste trylleri
fødselsveens diskriminatoriske målforskel
grammolekylets pessimistiske furore
bisonoksens østeuropæiske nytårsny
fremtoningsprægets nyromantiske kommandantskab
osteologiens milanesiske lire
dugfaldets uafladelige pakning
stræbenens finlandssvenske filigranarbejde
gavntræets diskursive risengryn
pagtens legemløse begæring
tegltagets tyndvæggede dukat
Åh Tomas Thøfner og hans vidunderlige generator. Yay.
SvarSletLea Løppenthin skriver i en kommentar til en post om hendes gigagode debutbog, nervernes adresse, der udkommer i dag:
SvarSletPS bogen er FULD af GAS-konstruktioner
Jeg ved ikke med fuld, men en hurtig gennemgang afslører en vis mængde - rigtige GAS-konstruktioner skal være metaforiske og indeholde betydnings/domæne-spring (meget gerne fra abstrakt til konkret):
(ansigtets øverste halvdel)
synets bløde æbler (kursiveret og gentaget!)
(øjnelågenes tynde blodrårer)
en vinters hvide hukommelsestab
lufthavnens møblerede kilometer)
en lufthavns hvide hukommelsestab
mit skrøbelige humørs aftenværelse
køernes hvide ansigter
(en båds hvide plastic)
(computerens hvide lys)
- det er en elegant og underfundig omgang med GAS, der siger noget sigende om LL's på samme tid ironiske og oprigtige forsøg på at skrive en ny, FRESH, fænomenologisk tankelyrik, tror jeg
"regnearkets højvelbårene forben" for president!
SvarSlet