I anledning af Sven Dalsgaards 100 årsdag har Randers-galleriet Cykelbørsen, ved Claus Ørsted, affotograferet og, med rigtig spiralryg, udgivet en komplet Skitsebog, skitseret af Dalsgaard engang i 50'erne, fuld af både hurtige og mere omhyggelige tegninger og akvareller forestillende først og fremmest, dengangs yndlingsmotiver, stiliserede kvinder og fugle; det er ikke min yndlingsperiode, men selve det serielle OVERSKUD, den energiske MONOMANI, har jeg svært ved at stå for, og hvorfor skulle jeg også det? Til sidst optræder pludselig en sides poesi nedskriblet lidt for hurtigt til at det er fuldt læseligt; et digt begynder vistnok således:
Lad mig holde din hånd
og mærke dit levende liv
så jeg igen forstår at du og jeg
igen mindes de samme steder
så jeg igen forstår at du og jeg
ser med de samme øjne
de samme ting.
- her er en af skitse-damerne med en fugl indeni!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar