Nu læser jeg Frit flet rigtigt fra en ende af, men det gør du også, og det er den samme bog, og vi er lige læseutålmodige, så det er en meget dramatisk dobbeltlæsning (du siger, det er det internationale dameblad, der burde udkomme hver måned) - der er mange bøger i bogen, markeret med egne titler, forsider og bagsider, en af de første er (det alt for korte skelet til) den aldrig-skrevne bog om Line og Najas venskab, der var en af kimene til trio-bogen, stort high at læse den omsider; her et klip fra nu-tekst og doku-tekst om de sære, overfølsomme veninder:
det var ærgrelsen over at være blondine
ikke at være "mystisk"
det var en form for ukueligt godt humør og så håret
der gjorde det umuligt at være "mystisk"
selv når vi var sure
der var en boldbane hvor vi hang ud
for at se om der kom nogle fyre fra indre by forbi
det gjorde der aldrig
der var et ønske om at ligne nogen der gik på highschool
en fornemmelse af, at folk troede vi gik på highschool
der var en fornemmelse af at blive betragtet, konstant
der var ikke mangel på selvoptagethed
der var ikke mangel på syg humor
der var ikke mangel på sløvhed som slog over i
hysterisk adfærd
der var en klub med to medlemmer
der var mødeindkaldelse, referater
og omtale af klubbens medlemmer som "de andre"
omtale af klubben som et stort foretagende
der var planlagte aktiviteter (foregår der noget suspekt og kan klubben opklare det?)
der var diskussion af aktuelle emner (hvad gør vi ved blegfed som er blevet en belastning for samtlige medlemmer lately?)
hvordan får vi mere indflydelse generelt?
kan klubben stoppe humlelugten fra carlsberg, som af uransaglige årsager er værst om søndagen? why?
*
22.11 1978
Jeg er rasende på alt og alle. De gamle forstår mig ikke. Bare jeg åbner munden, skal de straks være der og sige, at jeg ikke har forstand på noget. Og hvis jeg bliver hysterisk, er jeg ikke rigtig hysterisk, er jeg ikke en rigtig kommunist. Jeg vil vædde med, at halvdelen af alle kommunister går amok en mindst en gang om måneden.
15.12 1978
Kære bog. I dag har jeg været ude med mor og købe mine egne julegaver. Jeg får en dødlækker nederdel og en skjorte og et bælte og et par bukser. Jahh. Jeg er yderst taknemlig.
5.6 1979
Dorte og mig har løjet over for alle mulige. At min far arbejdede på Carlsberg, og at jeg havde fem søskende, og at min storesøster var luder. Bagefter løj jeg og sagde, at jeg boede på strøget, og at min far var modedesigner. Jeg er ret depressiv ovr J. Han var bare perfekt. Adidas og american skjorte. Hvorfor skulle vi skillies i dag? Øv. Love is life, and so it began.
(billede ikke fra bogen, men fra Najas hjemmeside)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar