Flettet har flydt FLOT!

Ikke siden Auricula har jeg glædet mig så meget og LÆNGE til en bog som til de tre både yndlingsforfattere og yndlingsPERSONER Naja Marie Aidt, Line Knuzon og Mette Moestrups FRIT FLET. Det er meget vildt og mærkeligt at sidde med BÅVEN omsider i hele dens genuine monstrøsitet, Vogue-format, 650 sider, et hav af illustrationer, alskens fonte. Jeg sad først med den i det originale Lagkagehus på Christianshavn (jeg var hastet ind til Klareboderne og derfra hastet videre til dig, der var faret vild i verden, men havde fundet vejen, da jeg nåede frem; vi bladrede lidt sammen, inden vil skiltes i den Sorte Diamant, hvor din syngende veninde ventede), mens jeg spiste et alt for stort stykke lagkage, det virkede ligesom passende. Den er så tromletyk og broget, bogen, at det også tager betydelig tid at bladre og pluklæse sig igennem den. Jeg bladrede og læseplukkede videre (læste bl.a. hele den første Brooklyn-logbog: kistesex og tiskjole), da jeg kom hjem (og mens jeg stod i metroen selvfølgelig, læste alle de fine Lonely-tekster dér). OG JEG ER SÅ IKKE SKUFFET; DET ER EN PRAGT AF ET BOG-KRAT. Nu er jeg i pluk-bladringen nået frem til side 402 og en tekst, der hedder "Angående digtet", som jeg tror er en kollektivtekst (alle tekster er usignerede, de tre forfattere optræder som A. B. C, der, så vidt jeg kan læse, er rimelig stabile identiteter (jeg skal nok lade være med at fortælle hvem, jeg tror/VED er hvem)); en skøn vi-keder-os-med-meta-rundkreds, her første halvdel:

1.
Jeg skriver digt.
Her skulle der stå noget.
Det gør der ikke.
Der er tomt.
Her står heller ikke noget.
Og her står heller ikke noget.
Her skulle der også ha stået noget.
Ligeledes her.
Der står ikke noget.
Digtet er tomt.

2.
Angånde digtet
Jeg skrive til dem angående mit tomme digt.
Jeg beklager dybt, at det var tomt.
Enten var jeg ikke hjemme,
eller også var jeg hjemme, men lod det fare.
Der kan være mange grunde.
Jeg har ikke det svar, De allerinderst ønsker Dem.
Mine ord lever deres eget liv og samles ofte,
men på tilfældige tidspunkter
og i tilfældige rækkefølger. De få gange,
jeg aktivt opsøger dem, bliver de svage og hjælpeløse.
Tit vælter jeg dem omkuld.
Det er noget rod.
Jeg synker ligesom om.
Jeg vil forsøge at skrive et nyt digt.

3.
Her er et digt.
Det fortæller dig om en have jeg har siddet i.
Du ville ønske, du ogås havde siddet der.
Digtet gør, at du træder ned i et sekund.
Du synker ned i tiden, og her
står du stille.
Der kan du pludselig høre gøgen kukke.
Nu er det kun spændende at høre gøgen kukke.
Mit digt gør, at du vil blive her for evigt.
Mit digt er godt.
Men nu ringer din mobil. Dine ringetone er Beyonces Halo
Det er irriterende for dig.
Nu gik det lige så godt. Tiden gik i stå og det hele.
Nu rejser du dig fra stolen. Du skal noget.
Tiden går altid. Også når man ikke venter det.

4.
Til digtskriveren.
jeg skriver til Dem angående Deres sidste digt. Jeg har i længere tid døjet med en utrolig irriterende hoste, som har drevet mine omgivelser til vanvid. Jeg blev syg under en flyvetur over Atlanten. Nå, men det, jeg i virkeligheden ville sige, var, at jeg for tiden har meget svært ved at følge med i mine egne gøremål. Kender De, som digtskriver, noget til det, eller er det bare en fiks idé, jeg har fået ind i mit hoved? (Det hoved der sidder på mig).

5.
Jeg digtet skriver til Dem.
Her er svaret i digtform.
Alt er et gøremål.
Også kaldet en handleform.

6.
Kære digtskriver. Jeg skriver i forbindelse med, at jeg lagde en skruetrækker på en kommode i entreen. Den er væk. 

- DET MODSATTE AF TVANGS-FLAD BESKØJT!