Glædeligt ubelæst

Jeg opdager tidligere i dag, at jeg ikke skal GENlæse Christina Hesselholdts Agterudsejlet, jeg skal læse den, for jeg har ikke læst den endnu, og det var jeg bange for, at jeg havde gjort, og det gør mig næsten ekstatisk glad, at det alligevel ikke er tilfældet, nu har jeg så allerede læst mig 30 sider ind, men jeg staller hele tiden min læsning, sætter den i slow motion, for bogen er kun 85 sider kort, og jeg gider ikke pludselig være færdig, derfor holder jeg også blogpostskrivende pause nu, selvom jeg langt hellere ville læse videre, men så havde jeg været færdig med at læse om ganske kort tid, lige nu er læsningen on hold de der 10 sider før halvvejs, det er et godt sted at være kørt ind til siden, betydeligt beruset af den tilbagelagte distance og med et voldsomt need for speed, og med akkurat mere end lige så meget hårnåleswingende kongekørsel tilbage, og nej, hvor jeg skriver dårligt om hende, der skriver bedst (på den umådeligt præcise og præcist umådelige måde, jeg så gerne ville være bedre til at skrive påååååååååååååååååååååååååååååååååååååå)