(jeg har ikke styr på Tove Ditlevsen-receptionen (bladrede lige i Jens Andersens tynde biografi og googlede rundt), så jeg ved ikke, om andre har fået øje på og omtalt denne tekst, men hvis de ikke har, er den sågu en mindre sensation:)
En ordknap, rent rå og totalt aggressiv kortprosatekst af Tove Ditlevsens storebror Edvin Ditlevsen (1914-1970 - 100 år i år) i Vild Hvede nr. 6, 1939 (redigeret af Viggo F. Møller, som Tove, fast bidragyder til bladet, året efter blev gift med), en lost 30'er-Yahya spytter ud:
SIDSTE UDVEJ -
Født i en Storstad - opdraget i et Hjem, hvor Faren var Idiot og Moren hysterisk. -
Videre: lært i Kommuneskolen,
at det er dejligt at slaas for sit Fædreland, og
at man er Helt, naar man dræber i Krig, og Forbryder, naar man dræber i Fredstid -
Lært i den ene Time, at Gud har skabt mig, i den anden, at jeg er Led i en Udvikling.
Faaet Seksualundervisning i en Port, konfirmeret (i en Kirke) om formiddagen og baaret drukken i Seng om Aftenen.
Staaet i Haandværkerlære paa en Samlerfabrik og nu gift med en "tilfældig Forbindelse".
Som Tak til mine Opdragere og til Samfundet skal jeg nu:
1. være velopdragen og dannet.
2. være retsindet og leve efter Samfundets Love,
3. være klarhjernet og naturlig,
4. være ædruelig og
5. betale Skat
Jeg kan ingen af Delene.
Så siger Forældrene: Du er født veludrustet med Evner og fik en god Opdragelse. Læreren: Du var doven og uopmærksom, du kunde have lært meget. Samfundet: Du henfaldt til Griseri og Drik i en tidlig Alder. Fabriken: Vi har intet Arbejde til dem, Deres Læretid er endt. Og Alle: Du dur ikke. Det er din egen skyld.
Det er min egen Skyld? Ja, saa!
Men der er vel en Krig etsteds. - Indse jeres Fejl og gør mig min Ret. Dræb mig.
Edvin Ditlevsen
MØLLER, VIGGO F.
SvarSletBjælken i dit eget øje.
Rasmus Navers Forlag, København 1941. 91 sider. Indbundet i et overordentligt beskedent halvlærredsbind. (Bindet er udført af Tove Ditlevsens bror Edvin Ditlevsen).
¶ Med dedikation fra Viggo F. Møller til Ditlev Ditlevsen, hans svigerfar i 1940-1941, hvor han var gift med Tove Ditlevsen.
· VGA482195 · Vangsgaards Antikvariat, København K (DK) ·
Men sejere end digtet er håret. Helt ærligt, det er for fedt!
SvarSletHÅRET (som ILD fra et lokum der brænder i en Vesterbro-baggård)), blikket, moustachen, butterflyen, i den rækkefølge: Absolut attitude
SvarSletOG NAVNET!
SvarSletE
D
V
I
N
- fås ikke proletariskere!
Caspar Eric burde have det hår.
SvarSletkære Tue (og Lars), jeg lover at overveje det som en ultraseriøs mulighed næste gang, hvis det kan lade sig gøre. mit hår er lidt slasket af natur. til gengæld tror jeg sagtens jeg kan ramme den sporadiske moustache.
SvarSletiøvrigt synes jeg det er et godt digt. mest det med punkterne.
sikke et fund
SvarSletEdvin endte sin karriere som skoleinspektør i Brøndby kommune. Han var skattet, på børnenes side helt og holdent.
SvarSletJeg tilbragte kun mine første skoleår på Brøndbyvester skole, men husker alligevel klart Edvin Ditlevsen, som en af skolens mest aktive og toneangivende lærere.
SvarSletMarkant i hele sin udstråling, høj, mager, masser af sorte krøller med sølvstænk, sparsomt skæg, og ofte iført en hvid islændersweater med sorte aftegninger og rullekrave.
Han var dedikeret, festlig, progessiv og populær.
Stod bag en filmklub, vi frekventerede efter skoletid.
Hans kone Karen, var også lærer på skolen. En piberygende, kraftig dame med brunt pagehår, som jeg havde i sang og musik, og som også tilhørte den mere progressive del af lærerstaben.
Edvin Ditlevsen, besad åbenlyst også Toves humoristiske vid og charme, og fremstod heldigvis, som en mand der trivedes i sit job og var kommet på den helt rette hylde.
hvor gammel blev edvin
SvarSlet