KARAKTERISER
OG EKSEMPLIFICER
I AL HAST, MEN
PÅ LIVET LØS
- som Tue Andersen Nexø i gårsdagens eksemplarisk gode anmeldelse i Information af Glenn Christians excentrisk gode bog Mudret sol, her er et karakteristisk klip, undrende sig over og undersøgende og celebrerende poesiens karakterfuldhed:
Her er vi i første del, »En skakt i scrotum«, hvor digte med
lufthuller i ligesom skrider hen over siderne. Det lyriske jeg forvalter
træt sin liderlighed og projicerer en slidt krop ud på verden:
»Er i dag/ tung & grim som at gå i kaninpels i/ regnvejr Jeg
arbejdede mig hårdt i tøjet/ da kirtlerne overalt/ på kroppen skyder ud
Jeg ser ingen grund til vejrtrækning/ mit åndedræt finder vej gennem
limplader i halsen« Fornemmelsen af sygdoms- eller tømmermandsramt håndværker, som især de
sidste linjer indfanger, den går igen mange andre steder i bogen; det
samme gør fornemmelsen af at være omgivet af en klam materie, der
ligesom inficerer luften. »det er sommer i alles haver/ slagtede øfgrise
syntetiserer luftens/ nu over fyrre grad i skyggen«, som det hedder et
sted.
Som man kan se er syntaksen ikke egentlig opløst, men nok kondenseret.
Det er, som om ikke alle ord er med, lidt ligesom den måde, man i sine
tanker kan hoppe mindre vigtige sætningsdele over.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar