over Morten Sabroes Libido, som jeg gudhjælpeme sidder og læser, fordi jeg skal anmelde impotensforlængeren for helvede, i stedet for at læse
Pablo Llambías' Sex Rouge (kun måske til anmeldelse) og
Rasmus Halling Nielsens Vi elsker maskiner og
Mikkel Thykiers SUB ROSA men
det fede ved treddobeltskyggen er, at den er så massiv og hver af de tre slagskygger tykkere end den åh-åh-åh så brede bog på 254 sider, nemlig henholdsvis
358 sider og
284 sider og
240 + 157 sider
(og så glemmer jeg alt om den uoppakkede palle med kæmpestore H.V. Holst-romaner, der stod bag ruden inde i Busck, for det var stensikkert bare et mareridt)
jeg citerer lige den sidste sætning på side 112 (november second) i de 4 bøger, først Sabroe (og den sætning kunne vel også sagtens stå, på vers, i Pablos bog, hårdt nok):
Han bliver bange for det, han ikke kender, og det gør ham ude af sig selv, så det begær han retter mod kvinden, er også et begær efter ikke kun at udslette hende, men også sig selv.
Jeg siger,/ det egentlig ikke er en beslutning.
Hans cigaret brænder mellem pegefinger og langemand. I den hånd der ikke bruges af mig til at hive ham op.
Det var ikke min håndskrift, men det var en ringe trøst.
Jeg ved, du må have det!
(Halling-sætningen er 1 i 2 jo, i Thykiers bog er der 2 sider 112)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar