I næste uge udkommer OGSÅ, og de ligger begge på mit bord (som er et tv på ryggen, men det er en anden historie - som egentlig ikke er længere end dét: Bordet er et tv på ryggen)
Julie Sten-Knudsens doucere knækprosasiske samling Atlanterhavet vokser om at have en halvsøster, der er halvsort, og forsøge at få en hel, inderlig-konceptuel digtbog ud af det faktum, som jeg læste den første temmelig distræte gang i dag, og
Henning Mortensens Klovnens rejse, 500 + siders roman om en + 100-årig klov, der fortæller om sit klovneliv, som jeg burde have læst mig betydeligt ind i i dag, men det blev kun til 45 sider, og ikke fordi den, på trods af klovne-tingen (som Den stille pige jo nemlig ikke skal have lov til at have ødelagt én gang for alle) ikke virker dejligt og trygt og veloplagt velskrevet, men fordi den bog, der har kidnappet ugen, bare tager al opmærksomheden hele tiden, uretfærdigt nok.
Lars Frost nåede lige med nød og næppe at skabe lidt røre og få lidt omtale af sin bog inden Yahya Hassan indtog samtlige scener. Omtalen af Bjørn Rasmussens bog er derimod druknet fuldstændig i Yahya-postyret og Julie Sten-Knudsens digtsamling bliver næppe omtalt i Ekstra Bladet. Der skal råbes højt - rigtig højt - for at få opmærksomhed. En kedelig men ganske forudsigelig tendens. Men det bliver nu alligevel sweet at se Yahya Hassan fortrænge Lars Kepler fra bestsellerlistens førsteplads.
SvarSlet