mandag den 7. oktober 2013

Se til højre! Meningshverver on the prowl

Mikael Jalving har fået sort blod på tanden efter sin mislæsning af Hassan Preisler, nu har han indkøbt Lars Frosts Kongskilde og læst interviewet med ham i Jyllands-Posten og citerer selvfølgelig kun fra sidstnævnte - SÅ DEJLIGT NEMT MED KUNSTNERES KUNSTLØSE INTERVIEW-MENINGER JO NEMLIG - i sin opsang til forfatteren, der skal tage sig sammen og melde sig ind i Libertas eller i det mindste Liberal Alliance:

Forlad København K og Bobi Bar, ryk ud, start på en frisk, find et rigtigt job, mød mennesker, der ikke er digtere eller tror, de er digtere – du er jo hverken dum eller grim eller fortabt. Der er håb endnu. Tænk, hvis du også begyndte at interessere dig for den del af verden, hvor du ikke selv spiller hovedrollen… Sikken fest! Hvilket vanvid! I stedet tøffer du rundt i dit kernespeltsegment og synes, du er så meget bedre end kernespelterne. Du er sjov, men du forvandler dig via dit Woody Allen-kompleks akkurat til den tøffelhelt, du ikke vil være. Kom ind i kampen, Lars. Vi har brug for dig. Vi mænd har akut behov for mere broderskab. Du kan være på hold med Karl Ove Knausgaard, Hassan Preisler og hvem der ellers tør. Skriv mandigheden frem! Give pædagogerne og pleaserne tørt på! Gå i kødet på føle- og synes-godt-om-industrien i medier og fokusgrupper. Smadr femimændene i de for stramme jeans og med for meget eau de toilette og deres forpulede iPhones. Kom nu, Frost, vi venter på dig. Drop flæberiet. Så skal kællingerne nok komme. Lars Frost, er du er træt af velfærdsstat og Big Mother? Jamen, så er vi to. Begynd til boksning. Lars, din krop vil have, at du bliver en mand i stedet for en dandy. Så, og du skal høste.

Jeg tænker, at denne sørgelige meningsmager-overhaling langt mere effektivt end min formalistisk patroniserende anmeldelse kan overbevise forfatteren (og fødselsdagsbarnet) om det ørkesløse i at ideologisere sin ennui.

1 kommentar:

  1. Lars Frost commented on a link.
    18 minutes ago
    Er du virkelig så dum som du lyder, Mikkel Jalving, eller lader du bare som om? Jeg skriver i det mindste fiktion. Og er du ikke sød at læse bogen før du melder dig i koret af idioter på meningsfabrikken.

    SvarSlet