Facebookmontre 1

Midtvejs i en Yahya-tråd et eller andet sted:

Tue Andersen Nexø:  

Tre ting, man i al fald ikke plejer at høre på højrefløjen, men som Yahya Hassan siger ret entydigt:

1) Systemet dansk velfærd reddede ham. Her minder han jo om Lisbet Zornig Andersen: underklassen er kendetegnet af det totale norm-forfald, systemet er ikke perfekt, men når det kommer til stykket er det langt bedre end ingenting.

2) Han taler ikke om 'indvandrere', men ret præcist om en gruppe af flygtninge fra midt- og slutfirserne, som kom til Danmark fra Libanon (og fra intifadaen). Fædrenes krigstraumer fylder noget her, jvf. det digt der stod på forsiden af Politiken. Det er jo ikke tilfældigt, at det krydsklippede mellem børnenes, der fik bank, og Gazastriben.

3) Problemet for ham er ikke Islam, men de, der hykler med deres religion. At man legitimerer sin egen umoralske opførsel ved at pege på sin tro. På en underlig bagvendt måde siger han reelt, at hans onkel ikke var nok religiøs - så ville han ikke have haft porno liggende på computeren osv. Hvis man er ordentlig muslim begår man ikke socialt bedrageri osv.

Alt det gør jo, at han ligger ret langt fra de typer af ræsonnementer, man finder på Uriasposten eller blandt kulturkonservative borgerlige, hos Kasper Støvring, fx. Her er det jo typisk Islam som sådan (evt. en særlig virulent tolkning af Islam) eller en ikke-europæisk kultur som sådan, der er problemet. Den slags ræsonnementer finder man jo slet ikke hos Yahya Hassan.

Noget andet er så, at jeg slet ikke kan se, hvordan han promoverer sig som 'perker'. Det gør han jo ikke mere end du går rundt og 'promoverer dig' som akademiker. Det er jo det han er, sådan har hans liv været, længere er den ikke.

Endelig er det værd at betone, at han er 18 år og kastet ud i et mediecirkus. Det er jo ikke alt han siger, der hænger supergodt sammen.