tirsdag den 24. september 2013

Argument for radiator

Pia Juul har på Facebook fundet en 5 år gammel udspørgning af Christina Hagen frem; alle mulige kommenterer på hendes disning af - hvad hedder han? - Paulo Coelho, så lad mig citere svaret på, hvilken bog, der har betydet mest for hende - den gode og vigtige bog har vist ikke haft bedre eller vigtige læser, og når nu Sonnergaard ikke kunne finde ud af eksspandere kvalitativt fra den, er det jo lykkeligt, at Hagen har kunnet:

"Jeg er vokset op i 'de gule blokke' med Se og Hør og kylletter og grøn sodavand fra Netto. Det første kulturinput måtte derfor være et mildt et, for at jeg kunne fordøje det. Det var Jan Sonnergaards Radiator, som ændrede alt. Jeg havde aldrig før læst en hel bog, og jeg var vanvittigt fascineret af manden, der, som jeg så det, formåede at smøre virkeligheden ud med ord. Han havde ikke det litterære filter, som er så dræbende kedeligt, men samtidig så svært at undgå. Jeg følte, at jeg havde fundet min soulmate - et lige så kynisk og dumt svin som mig selv. Radiator handlede om ondskaben og elendigheden og ensomheden. Alle de ulovlige ting, der optog mig mere end de burde."

2 kommentarer:

  1. Okay, så er jeg i BT!

    Med stort bistert billede vs. små bistre billeder af Ib M, Morten S, Leonora CS og den genbrugte overskrift, i citationstegn ligesom 'Heroes' på Bowies plade: 'Slagteren fra Pilestræde', jeg nåede ikke at rette i interviewet, og 1 fejl har sneget sig ind, om netop Sonnergaard:

    -Der er noget dårlig karma i det, som jeg ikke bryder mig om. Det var et forsøg på at kommercialisere mit ry som ' Slagteren fra Piletræde'. Jeg kom med et par plasticposer fulde af eksemplarisk dårlige bøger. Ca 20. store forfattere Peter Høeg, Ib Michael, Morten Sabroe. Jeg spekulerede i karikaturen af mig selv. Det skal man aldrig gøre. Det er Jan Sonnergaard det tristeste eksempel på. Han troede på myten om den lille kloge, forgrublede fyr, der debuterede i 1996. Han fik at vide, at han var den nye proletarforfatter, stemmen fra Nordvest, siger Bukdahl.

    Jan VAR jo den lille, kloge, forgrublede fyr (hvilket Christina H heller ikke opdagede - men det er jo et på samme tid lærd og råt raseri, der gennemsyrer Radiator, rettet mod både lærdheden og forråelsen), og han troede så på, at han var den nye proletarforfatter, stemmen fra Nordvest, desværre,

    og - plejer jeg at tilføje, men det holdt jeg åbenbart for god til - han har nu omskabt sig til dansk litteraturs Preben Møller Hansen.

    SvarSlet
  2. Jeg tror Jan Sonnergaard er dansk litteraturs Jan Sonnergaard, og længere er den ikke.

    SvarSlet