Hvor er min Sjæl og min Tanke saa ufrugtbar, og dog idelig piint af indholdsløse vellystige og qvalfulde Veer! Skal da Aandens Tungebaand aldrig løsnes paa mig, skal jeg altid lalle? Det, jeg behøver, er en Stemme gjennemtrængende som et Lynceus-Blik, forfærdende som Giganternes Suk, udholdende som en Naturlyd, spottende som et riimfrostigt Vindpust, ondskabsfuldt som Echos hjerteløse Haanen, af Omfang fra den dybeste Bas til de mest smeltende Brysttoner, modeleret fra | en hellig-sagte
Hvidsken til Raseriets Energi. Det er det jeg behøver for at faae Luft,
for at faae udtalt, hvad der ligger mig paa Sinde, for at faae baade
Vredens og Sympathiens Indvolde rystede. – Men min Stemme er kun hæs som
et Maageskrig, eller hendøende som Velsignelsen paa den Stummes Læber.
Som det efter Sagnet gik Parmeniskus, der i den trophoniske Hule tabte Evnen til at lee, men fik den igjen paa Delos ved Synet af en uformelig Klods, der blev fremstillet som Gudinden Letos
Billede, saaledes er det gaaet mig. Da jeg var meget ung, da glemte jeg
i den trophoniske Hule at lee, da jeg blev ældre, da jeg slog Øiet op
og betragtede Virkeligheden, da kom jeg til at lee og har siden den Tid
ikke ophørt dermed. Jeg saae, at det var Livets Betydning at faae et
Levebrød, dets Maal at blive Justitsraad, at det
var Elskovens rige Lyst at faae en velhavende Pige, at det var
Venskabets Salighed at hjælpe hinanden i Pengeforlegenheder; at det var
Viisdommen, hvad de Fleste antoge derfor; at det var Begeistring at
holde en Tale; at det var Mod at vove at blive mulkteret paa 10 Rbd; at det var Hjertelighed at sige Velbekomme efter et Middagsmaaltid; at det var Gudsfrygt een Gang om Aaret at gaae til Alters. Det saae jeg og jeg loe.
Mit Liv er aldeles meningsløst. Naar jeg betragter dets forskjellige Epocher, da gaaer det med mit Liv som med det Ord: Schnur
i Lexikonnet, der for det første betyder en Snor, for det andet en
Sønnekone. Der manglede blot, at det Ord: Schnur for det tredie skulde
betyde en Kameel, for det fjerde en Støvekost.
Jeg ser for mig et fødselsdagsdrilleportræt, hvor han går med en stor fed flødeskumskage i sin udstrakte hånd, manden smovsede jo som bekendt sin formue væk :-)
SvarSletNåja, men TILLYKKE med at du har været død i 200 år, SAK, TILLYKKE!