Nu Simon Grotrians seneste salmesamling Natterøde daxis er udkommende på Gyldendal, sidder der vel kun 3 digtere (og intet poesitidsskrift) tilbage på engang førende lyrikforlag Borgen (principielt ved jeg ikke, om jeg også tilhører den eXklusive gruppe, eftersom jeg ikke har haft et poesimanus forbi siden mine Alfabeter, meeeeeen ...):
Benny Andersen
Marianne Larsen
Peter Laugesen
AK! Sick transit til glorien, mon ikke!
Her er akkurat en af Grotrians åndssvagt skønne (gærdet til huden!), nye salmer til trøst (og ikke nødvendigt at tolke Paradiszonen som Gyldendal, vel?):
Men fortiden ender jo altid på puden
og himlen lukkes i skridende øjne
vi stod ubehjælpsomt ved gærdet til huden
Vorherre har sendt os etikken at højne.
Vi nærmer os lyset i Paradiszonen
hvor bønnerne serves af englenes vinger
at trække sit vejr er at opfange tonen
der beder om liv, når hans regnbue svinger.
Men fremtiden løfter jo altid sin dyne
så fugle kan lette med udruget tømme
fra havet i brønden vil himlene lyne
og derfor passerer vi engle i drømme.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar