Objektets ironiske panderynken

På-forhånd-automat-forargelsen over Blachmans blabren foran og om nøgne kvinder i hans kommende tv-show er hinsides letkøbt jo bare billigt købt af DR og Blachman, hvis største ønske er nøjagtig den slags plat forargelse; det skønne ved det korte klip, hvor Blachman blabrer om post-debut-score-festivitasen, mens Jan Sonnergaard sidder ved siden af ham i sit stiveste puds og ser noget småforfjamsket ud under sin flotte Meryl Streep-paryk, er jo den umiskendeligt ironiske panderynken, den tavse nøgemodel spontant artikulerer, og som totalt kastrerer den åndspotente duo, hvilket de udmærket er klar over, men bravt forsøger at ignorere. På fredag er det så Jan Sonnergaards nye, 520 sider overvægtige bog, Otte opbyggelige fortællinger om kærlighed og mad og fremmede byer, der stiller sig splitternøgen frem til bedømmelse, sådan kan retfærdigheden være ganske prosaisk ...