onsdag den 13. marts 2013

Madsen Mobil

Store plakater nede i Nørreports metrogange, som af fuld hals råber

OVERFØR DINE UBRUGTE
MINUTTER TIL NÆSTE MÅNED

VI KALDER DET
OVERFØR TID

og før jeg fatter, det er en mobilselskabsreklame, tror jeg, det teasere for en dystopisk tekst i den nye Svend Åge Madsen-bog, som jeg er kommet til at springe over, for man kan godt se, hvordan det hurtigt går galt, når folk, der spilder tiden komplet, overfører flere og flere minutter og snart har sparet en hel måneds minutter op og snart et års og måske begynder, for betaling, at overføre dem til andre, der er i anderledes tidsnød ...

1 kommentar: