søndag den 14. oktober 2012

Nummermandens manus

STORM P’S FORAGT FOR ANDRE BYDELE  END LIGE  NETOP VESTERBRO OG FREDERIKSBERG

… På Vesterbro og Frederiksberg er jeg hjemme. Men kommer jeg ud til andre bydele føler jeg mig fremmed og er IKKE RIGTIG I HUMØR! (der er dog også dele af Frederiksberg der ikke er rare). Da min søde kone lå på Frderiksberg Hospital, lod jeg mig hver dag, dels af dovenskab, men også for at blive fri for synet af Nyelandsvej og Fasanvej, BEFORDRE derud i bi.-

Alt det mærkelige der forevistes på Vesterbrogade i gamle dage, som talende KVINDEHOVED på HEKSESØJLEN, LOPPETEATER, DET FORSTENEDE MENNESKE MAN KUNNE SLÅ MED EN HAMMER og den slags uhyrligheder har den nyere heldigvis sat en stopper for.

Mere uskyldigt var det talende hoved på KØBMAGERGADE, hvor ordene: JEG STAMEER FRA SERBIEN HVOR JEG SOM UNG MISTEDE KROPPEN, blev udtalt af en mand der sad nede i kælderen og gennem et skjult rør indtalte ordene hver gang der blev trykket på en knap.

TRIST SANG LEDSAGET AF SØRGELIGE TRUT FRA TS.

Der er opløb ved kanalen
Et lig er fisket op
En gammel fattig stodder
En elendig sølle krop

Fuld af utøj, alskens snavs
Og en lærke tømt i lommen
Han for evigt nu er tavs

Venter kun på dommen

Dommen? Er det den, som folkesværmen
Giver ham med hånlig latter,
Denne håb af gadebærmen
Som en stodders liv ej fatter

Dette liv som endte i kanalen
Mellem rådne fisk og hyttefade,
Det blev enden på skandalen
Sidste strofe af hans livs ballade

Ingen kendte ham, den stakkel
Ingen ved hvad han har lidt
Slige opløb og spektakel
Sker jo nu til dags så tit

VITS NUMMER 1

Høj vigtig mand til lille mindre vigtig mand.
A: Er det ikke en latterlig bestilling at være klovn?
B (bestyrtet): Nææh da, ikke når man ved man er det.

VITS NUMMER 2

Høj vigtig mand siger pludselig meget højt til sig selv:
A: MAN KAN GODT VÆRE EN VIGTIG PERSON UDEN AT VÆRE PERSON.

VITS NUMMER 3

Høj mand med vigtig kropsholdning siger til lille mand med uvigtig kropsholdning:
A: Tragedien regnes for større kunst end komedie
B: Ja, er det ikke komisk
Høj vigtig mand skynder sig væk.

VITS NUMMER 4

(på akvarium)
Mand ses på vej ned i et stort akvarium. En vagt råber:
A: HALLO; HVAD SKAL DE NED HOS KUFFERTFISKEN EFTER?
B: (FORNÆRMET): UNDSKYLD MIG! JEG ER ANSAT VED TOLDVÆSNET!!!

VITS NUMMER 5

3 bedsteborgere kigger undrende ind i tomt akvarium:
A: HVORFOR GEMMER DEN SIG BAG STENEN?
B: Jo, den er så sjælden at den kun viser sig med lange mellemrum

VITS NUMMER &

(VEDR. HUMØRET)
Trist udseende mand med nedadgående cykelstyroverskæg ved skrivebord foran bog (muligvis revisor)
A: Egentlig er jeg i besiddelse af et vist, men jeg har aldrig haft brug for det i min stilling

VITS NUMMER 7

FRU LÆGESEKRETÆR TIL LÆGE MED FEZ OG GIGANTISK CYKELSTYRSOVERSKÆG
A: Hr. Professor, der er en mand i venteværelset med et stor overskæg
B: Sig til ham at jeg allerede har et

(indsamlet, afskrevet/tilskrevet (= versaliseret)  og delvist reciteret/opråbt, i Storm P. Museet på kulturnatten, fredag 12. Oktober 2012 af Line Knutzon)  

Ingen kommentarer:

Send en kommentar