søndag den 30. september 2012

Idolbrev

27.9.87

Kære Lars

Tak for den tilsendte, til lykke og velkommen i klubben. Jeg har læst den nogen gange nu, og de holder højden fint, synes jeg. Betænkelig er naturligvis din indgående beskæftigelse med Det Store Glas - hvem i helvede kender nok til det, og til tolkningerne af det, - du må ha læst Paz. Men om det holder som selvstændigt digt kan jeg jo ikke sige, fordi jeg straks ryger på den og allerede har tabt uskylden.
Men prøven blir så om du får sammendigtet ting og sager med dit liv, som det hedder. Og det synes jeg du gør. Der er fandme mange skidegode digte at tage fat i, flere end jeg kan nævne her, -Osse fordi deres vellykkethed er forskellig - det synes jeg næsten er det flotteste: at du får demonstreret hvor mange tilgange til poesi du råder over, - flot nok. Og din afsluttende tekst er et påhit af den slags enhver burde misunde dig, Det gør de nok ikke. I det hele taget kan  du risikere nogen mavesurhed fra mindreværdsfyldte anmeldere - dette unge menneske skal ikke komme her og vide mer end mig - men tag det roligt. Det er ikke hver dag man/jeg ser begejstring for digtning føre til digtning, men her sker det, talentet er indlysende, - nu glæder vi os til at se det folde sig ud. Igen tak og tillykke, og et løftet øjenbryn
fra Per Højholt

Ingen kommentarer:

Send en kommentar