søndag den 30. september 2012

Debut-bonustracks I

Fundet ved bladren i to store bunker, den første håndskrevet, den anden computerudskrevet, med Readymade!-æra-poesi:

På dette glødende landskab
vil jeg bygge en iglo
og en iglo og en iglo
og en iglo og en iglo
og en iglo osv.

*

Men min lange næse
og med disse øjne,
der aldrig blinker
vil jeg lede uden pause
efter snore, der holder -

*

I en strålende cadillac
på atlanterhavet
er der omsider
ikke længere tid
til at tænke på
den storslåede yacht
alene på mtoorvejen.

*

i stort tavst rum
i stort tavst rum
med mange unge mennesker
som duknakkede og
tavse i det store tavse rum
skriver på hvidt papir
gennemskuer jeg det
hele
endnu en gang
men jeg prøver
at skrive dig
frem på det hvide papir
i stort tavst rum
så så for .... så for
mine øjne ikke bliver
altomfattende så
mine øjne
(ha ha det skriver jeg sgu)
gør det hvide papir
gør det store tavse rum
langt mere tavst
langt mere hvidt
med en tåre af sølv!
(det skriver jeg sgu)
en tåre af sølv!
- og jeg ved godt papiret er gult

(skrevet bag på på gult, linieret eksamenspapir, forrest en disposition til en dansk stil om kubisme, ser det ud til)

*

        blå piger over hovedet
som blå piger over hovedet
kan man
en tid
opleve
på vej gennem et nyt tilværelse

*

koloenorme
øjne af marcipan
kastes i grams

*

(i samarbejde med J. Blendstrup)

nu er verden
snart så smuk
at vi kan ridse i den
men først
skal den praktiseres
om et halvt år
lyser min
studentereksamen
og se!
min negl er en springkniv
glimter og forstår sig på
alt
og da vil vi
lette sammen
alle vennerne
suse
og forstørre TING
med vores falkeblik
vores jetjagerøjne
og vi kaster
vores kroppe
ned på gaden og
tvinger dem til at gå

*

udsagnet
er længere
med den
stjerne
som det
29. bogstav

*

Jeg går gennem
århus' gader
kigger mig omkring
'der sker lissom ikke noget'
siger den unge pige
med de mørke øjne
ved siden af mig
inden alt går i hvidt

Ingen kommentarer:

Send en kommentar