Mette er for meget (NEMLIG!)

dvs. min anmeldelse af Mette Moestrups Dø, løgn, dø er for lang, den er i brødtekst på 700 ord, men skal skæres ned til 600, fordi 700 er "for meget", hvilket jeg ikke underligt ikke er enig i. Anmeldelser og andres tekster i WA Bøger fra i fredags, der ved umiddelbart øjemål er på 700 ord eller mere og, eftersom de er blevet trykt, ikke "for meget": Anmeldelse af roman Marguerite Duras, anmeldelse af roman af Anne-Cathrine Riebnitzky, Blæksprutte om debat om (ikke-WA-anmeldt) svensk poets klassehad, anmeldelse af svensk krimiforfatters erindringer, anmeldelse af Karl Marx-biografi, reportage om paneldebat med Doctorow, Atwood, Amis, (anmeldelse af Franco-biografi), anmeldelse af tysk kulturhistorie, anmeldelse af 2 tennisbøger, anmeldelse af bog om fodbold-EM, kommentar om den blå bog. Ak ja! Det nemmeste ville være at skære en to tredjedels penge af det massive digt, jeg citerer in toto og som akkurat hedder "Magt", men det skal jo netop i sin detaljerige og rasende massivitet eksemplificere, hvor magtfuldt for meget Moestrup-skriften ter sig, så måske skal jeg snarere end at hugge Mettes (bevingede) hæl klippe egen (forstenede) tå i form af oplistningen af "pauser i generalmobiliseringen", så ville anmeldelsens egen massivitet måske også blive tættere, hvilket på den anden side ville være at slå mig for munden med samme ekkoende meta-klask som det, jeg peger fingre af hos MM. For meget er lige præcist ikke for lidt!