Læser bror søster?

Igen i dag en af de trælse lækker-rindalistiske reklamer for Politikens massive lørdags-kultursektion;, denne gang om de digte, den typiske Kultursektion-læser ikke gider læse eller høre læst op, men gerne vil læse om (en bebrillet poet i højhalset sweater knæler foran en mikrofon med en bittelille digtsamling):

HELDIGVIS KAN DU NØJES MED AT
LÆSE OM DEN MEST FØLSOMME POESI

Oppe i højre hjørne står med små bogstaver navnet på reklamefirmaet: MENSCH, hvis direktør er en vis Frederik Preisler, travl ekspert i alting og søn af filosoffen Peter Zinckernagel og bror til den bekendte, ikke ufølsomme DIGTER Juliane Preisler, som Frederik så åbenbart ikke orker at læse, hvis han kan nøjes med at læse om hende i Politiken: her er et af digtene fra Julianes seneste, følsomt kukkede og kukket følsomme digtsamling Drageånde (kan med en enkelt apostrof ændres til Dragéånde, får jeg pludselig øje på, altså dragé som i sukkerovertrukne lakridspastiller, købte senest en pose sort & hvide, der lignede en slags noir-piller (til helbredelse / til fremmelse af) på apoteket)

DEN MEST FØLSOMME POESI SKAL DU
IKKE NØJES MED AT LÆSE OM, LÆS PÅ!:

Forsøgsperson i
den skiftende årstid
Kuldemorgen, aftenlune,
gylden blæst i matte gader
hhhhhhhuuuuuuu
Går prøvende i hi i
svalereder
Ppiiippp ppiiippp
Pippippippip
Svømmer
i de regndryppende tagrender
Dop ... ... dop ... dopdop
Lader sig falde ud over
den dybe skrænt som med
vinger
TOK
Sten mod sten, på stranden
Hvor gråt skyller mod gråt,
og is smelter perlende
i de tørre rosers små ansigter
Dut ... dut ... dutdut
Tøbrud og stormskridt,
hvidt og grønt raslende
Rrrrrrrrtttttttttttttssssssss
mellem ærternes bælge
Og flammende bær i
den dybe sne, der helt
blødt
Dt
falder omkuld
mellem grene